Bred kritik af klimamærket: Risikerer at forvirre forbrugerne

Når forbrugerne køber ind til aftensmaden, bør de vide, hvilke fødevarer der belaster klimaet mest.

Det er bevæggrunden for, at regeringen som led i sit klimaudspil tirsdag foreslår et nyt klimamærke fulgt op af kampagner.

Behovet er bestemt også til stede, men et klimamærke risikerer at gøre mere skade end gavn, lyder det over en bred kam fra erhverv, organisationer og en ekspert fra Aarhus Universitet.

Blandt andre Forbrugerrådet Tænk frygter yderligere mærkeforvirring. 

Vi kunne godt se for os, at man lavede en forenklet model, som har fokus på at flytte forbruget fra de klimatunge varer som oksekød over til noget mere plantebaseret.

Michael Minter
Programleder, Concito

“Du kan få et mærke for stort set alting. Du kan få syv-otte mærker på en pakke svinekød. Men kan du skelne mellem dem? Og hvordan skal du vægte dem? Det skal ikke kræve en ph.d. at være forbruger, men det gør det efterhånden, når du skal vægte alle de her forskellige mærker, og derfor er vi skeptiske,” siger Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver inden for miljø og transport.

Klima over for miljø og ernæring
Hun peger på, at det eksempelvis kan være svært for forbrugerne at vægte mellem belastningen af klimaet og miljøet.

Det skal ikke kræve en ph.d. at være forbruger, men det gør det efterhånden, når du skal vægte alle de her forskellige mærker, og derfor er vi skeptiske.

Vibeke Myrtue Jensen
Politisk rådgiver, Forbrugerrådet Tænk

"Det landbrug, der er mest klimavenligt, er vel også det landbrug, der langt hen ad vejen bruger mest glyphosat, og jeg er ikke sikker på, at alle forbrugere ville gøre sig denne type overvejelser om, hvordan klimavenlige fødevarer belaster på andre områder," siger Vibeke Myrtue Jensen.

Samme bekymring har lektor Polymeros Chrysochou fra Aarhus Universitet.

“Hvis det her handler om at fremme nogle fødevaretyper frem for andre, så er jeg lidt skeptisk, fordi det klimavenlige valg er jo ikke nødvendigvis det bedste valg for miljøet eller det bedste ernæringsmæssige valg for os og vores børn,” siger Polymeros Chrysochou, der forsker i blandt andet mærkning og sunde spisevaner ved Institut for Virksomhedsledelse.

Vanskelige udregninger
Mærket får ligeledes en lunken modtagelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

“Det er vildt svært at se, hvordan man skal lave et ordentligt klimamærke, man kan stole på, som er tredjepartscertificeret og kan tænke alle parametre med ind, fordi klimaet er særligt vanskeligt at regne på,” siger energi- og miljøpolitisk seniorrådgiver Sine Beuse Fauerby.

Regeringen oplyser selv, at der som udgangspunkt vil være tale om en frivillig klimamærkningsordning, som vil blive suppleret med en adfærdskampagne og flere informationskampagner om klimavenlige forbrugsmønstre. 

Regeringen planlægger at gå i dialog med erhvervet om, hvordan man kan lave et klimamærke.

I Salling Group, der tidligere hed Dansk Supermarked, har man sine bekymringer, om det vil være muligt at lave et retvisende klimamærke.

“Idéen med klimamærke er så absolut interessant, og idealet bagved er værd at bakke op om. I praksis vil det imidlertid vise sig ganske vanskeligt at gennemføre, for som udgangspunkt er klimamærkning af varer en svær størrelse,” skriver pressechef Mads Hvitved Grand i en mail.

Som eksempel nævner han, at den britiske supermarkedskoncern Tesco har forsøgt med et klimamærke, men også opgivet det igen. Administrationen blev enormt tung og regnestykket særdeles vanskeligt, fordi CO2-fodaftrykket på den enkelte vare hele tiden skiftede, i takt med at eksempelvis leverandører blev skiftet ud.

“Foodmiles, som er en mærkning i forhold til, hvor langt varen er transporteret, giver muligvis mere anledning til, at forbrugerne vildledes end vejledes. Meget kommer an på, hvordan varen er transporteret, men det bliver hurtigt uigennemskueligt,” skriver Mads Hvitved Grand.

Fra kød til plantebaseret kost
Langt mere positiv er den grønne tænketank Concito. Her afviser programleder Michael Minter dog tanken om, at man i hvert fald på den kortere bane vil kunne lave et mærke med mere præcise regnestykker for de enkelte fødevarers klimaaftryk.

“Det vil være virkelig kompliceret og enormt ressourcekrævende at køre en mærkning, der kan komme med helt retvisende og præcise tal for udledningen. Og det ville have meget lange udsigter, så det ser vi ikke lige for os, men vi kunne godt se for os, at man lavede en forenklet model, som har fokus på at flytte forbruget fra de klimatunge varer som oksekød over til noget mere plantebaseret,” siger Michael Minter, der er programleder for Concitos program om fremtidens fødevareproduktion og -forbrug.

Han nævner muligheden for at lave en trafiklysmærkning, hvor de mest klimabelastende varetyper markeres med rødt, mens dem med lavest klimabelastning får farven grøn. En sådan mærkning ville kunne implementeres på den lidt kortere bane, vurderer han.

Det ville dog også indebære, at der ikke blev skelnet mellem æbler fra Polen og æbler fra Fyn, ligesom der ikke ville blive taget højde for eksempelvis emballage og produktionsform.

“Selvfølgelig betyder det noget, men det er ikke det, der er afgørende for at rykke mod en mere klimavenlig kost. Det handler om, at vi skal rykke fra det animalske til en mere plantebaseret kost,” siger Michael Minter.

Mads Hvitved Grand advarer mod at lave et alt for forsimplet klimamærke.

“Alt i alt lyder det besnærende og enkelt med klimamærkning med eksempelvis carbon footprints. Men det simplificerer virkeligheden og kan forenkle det samlede regnestykke for meget til at give forbrugerne reel vejledning,” mener han.

Indtænk klimaet i eksisterende mærker
Polymeros Chrysochou savner mere konkrete tanker om, hvad tanken bag et klimamærke er, og hvordan det skal udformes. Men helt overordnet er han usikker på, hvor meget regeringen vil kunne rykke på forbrugernes valg af fødevarer med et klimamærke.

“Mærker forudsætter, at forbrugerne handler rationelt, og problemet er, at det ikke altid er det, der sker, når de står i supermarkedet. Så mærker er ikke altid den bedste drivkraft til at ændre forbrugeradfærden,” siger han.

Både Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Naturfredningsforening foreslår færre mærker helt generelt, som til gengæld kan rumme flere parametre, så forbrugerne ikke selv aktivt skal tage stilling til så mange hensyn.

“Forbrugerne er ret forvirrede over alle de her mærker, så jeg synes, man skal styrke de allerede eksisterende mærker ved også at levere på klimaet,” siger Sine Beuse Fauerby.

Et bud kunne være at indtænke klimaet som et kriterium for at få Ø-mærket, lyder det fra Vibeke Myrtue Jensen.

Både Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Supermarked understreger, at man grundlæggende er helt enig i behovet for at hjælpe forbrugerne til at kunne træffe det klimavenlige valg, når de handler mad.

Derfor indgår alle tre parter også gerne i de videre diskussioner om, hvordan man i praksis vil kunne løse udfordringen med eksempelvis en mærkningsform.