Debat

Concito: Lad os indfri det store klimapotentiale i de offentlige indkøb

DEBAT: De offentlige indkøb medfører enorme drivhusgasudledninger hvert år. Det er tid til klare mål og klimakrav til den offentlige sektor. Vi fremlægger her fire initiativer, skriver Tobias Johan Sørensen.

Grønnere mad, flere elbiler, færre leverancer og indfrielse af energisparepotentialer skal gøre de offentlige indkøb grønnere, skriver Tobias Johan Sørensen.
Grønnere mad, flere elbiler, færre leverancer og indfrielse af energisparepotentialer skal gøre de offentlige indkøb grønnere, skriver Tobias Johan Sørensen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tobias Johan Sørensen
Klimaanalytiker, Concito

Regeringen er på vej med en grøn strategi for offentlige indkøb og har en unik mulighed for at indfri det kæmpe klimapotentiale, der kan findes ved at sætte de offentlige indkøb i det grønne gear.

Efter mange år med indsatser drevet af frivillighed er det nu tid til klare mål og klimakrav for hele den offentlige sektor. Med dette kan vi både styrke grønne danske virksomheder, understøtte Danmarks klimamål og vise globalt klimalederskab.

Nationalt og globalt
Det forventes, at regeringen sammen med strategien også vil præsentere en officiel opgørelse af klimabelastningen fra offentlige indkøb. Dette er positivt, da det kan hjælpe med både at fokusere og accelerere klimaindsatsen der, hvor effekten er størst.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Concito har tidligere vurderet, at de offentlige indkøb på godt 300 milliarder kroner medfører en årlig global drivhusgasudledning på cirka 20 millioner tons CO2. I grove træk svarer det til samme udledning som alle personbiler og hele landbruget i Danmark - tilsammen!

Opgørelsen kan være højere eller lavere afhængigt af definitionen og hvilket år, der tages udgangspunkt i, men tallet er en god indikation på størrelsesordenen af udfordringen.

En markant grønnere offentlig efterspørgsel vil også sende et kraftigt signal til erhvervslivet om, at der er efterspørgsel efter grønne varer og ydelser, herunder dokumentationen for effekten, som kan styrke den grønne konkurrenceevne.

Tobias Johan Sørensen, Klimaanalytiker, Concito

En del af udledningen er national og kan tælles i 70 procent-målsætningen, men en stor del vil også være uden for landets grænser. Hvis strategien skal have stor klimaeffekt, skal den derfor håndtere både det nationale og globale klimaaftryk.

Sigt mod minimum en halvering af klimaaftrykket
Først og fremmest bør strategien sætte en klar retning og sigte mod minimum en halvering af klimaaftrykket fra offentlige indkøb i 2030 i forhold til i dag.

Dette vil flugte med de videnskabelige anbefalinger om det tempo, som vi globalt skal reducere CO2-udledingen for at undgå de værste scenarier for klimaforandringerne. Målsætningen og de handlinger, der følger med, kan både fungere som en inspiration for andre lande, og samtidig skabe nye muligheder for virksomheder, der satser på fremtidens grønne løsninger.

Et klimamål for offentlige indkøb skal indfries ved at tage hånd om de indkøb, som udgør den største del af klimabelastningen.

Selvom data ikke er perfekt, ved vi, at indkøb af transport, fødevarer og bygge- og anlægsprojekter udgør en stor del af klimabelastningen. Samtidig er der gode muligheder for at reducere klimapåvirkningen fra disse områder, og der kan fastsættes indikatorer, der sikrer, at vi er på rette vej mod målet.

En række af disse tiltag kan desuden implementeres uden at gå ud over hverken konkurrenceevne eller statskassen. Så det bør være lige til højrebenet for Finansministeren, der forventes at stå i spidsen for strategien.

Oplagte tiltag i en ambitiøs strategi
1. Ikke flere fossilbiler
Når det offentlige køber nye køretøjer, skal det fremover være elbiler. Analyser fra Miljøstyrelsen viser, at indkøbet af elbiler i det offentlige nærmer sig prisen for benzin- og dieselbiler, når hele levetiden tages i betragtning.

Elbiler bliver desuden betydeligt billigere i et samfundsøkonomisk perspektiv, når der tages højde for luftforurening og en retvisende CO2-pris. Der kan være undtagelser, men udgangspunktet for offentlige nyindkøb bør fremadrettet være elbiler.

Udover personbiler, bør det offentlige sigte mod at øge andelen af nuludlednings-varebiler hurtigst muligt og fra 2025 bør ambitionen være, at alle nyindkøb skal være nuludlednings-varebiler. Elektriske varebiler bør prioriteres, da andre grønne alternativer er en begrænset ressource, der bør benyttes, hvor en direkte elektrificering ikke er mulig.

2. Færre leverancer og grønnere services
Når det offentlige køber ind af varer og services, medfølger også et stort transportbehov, for eksempel af papir til printeren eller kørsel, når vinduerne skal pudses. Også dette kan gøres grønnere.

Strategien bør sikre, at leverancer til det offentlige sker med færre leveringer, fyldte køretøjer – og i stigende grad med nuludlednings-køretøjer. Et krav om nuludledning fra transport kan for leverandører af serviceydelser, der benytter lette køretøjer, gradvist indfases frem mod 2025, så der er tid til omstilling hos leverandørerne.

Frem mod 2030 bør målet være at alt transport af varer og serviceydelser til det offentlige sker uden CO2-udledning. Der kan hentes inspiration fra blandt andet Københavns Kommunes arbejde med krav til serviceleverandørers transport.

3. Grøn og klimaglad mad
Hver dag serveres 800.000 måltider i de offentlige institutioner og kantiner. Strategien bør indføre et nationalt krav om, at klimaftrykket fra offentlige indkøb af fødevarer reduceres med 25 procent i 2025 sammenlignet med i dag, og 50 procent frem mod 2030. Regionsrådet i Region Hovedstaden har netop vedtaget dette mål og Københavns og Aarhus Kommuner er allerede i gang med at implementere lignende. Sønderborg Kommune og andre kommuner arbejder også med at mindske klimaaftrykket fra fødevarer.

Der er ingen grund til ikke at implementere lignende strategier i hele landet, så længe der sikres opbakning og lokal medbestemmelse over implementeringen.

Det behøver ikke koste mere, så længe der er fokus på at minimere madspild, mindske indholdet af animalske fødevarer, skifte fra rødt til lyst kød og fokusere på mere grøn og næringsrig mad. Mindre frikadelle og kødsovs – mere plantefars og spændende grønne retter. 

4. Indfri energisparepotentialer
Strategien bør sikre højere krav om energieffektivitet for offentlige bygninger, og især i de kommunale bygninger, der halter bagefter.

Der ligger et kæmpe energisparepotentiale til gavn for både de offentlige finanser, klima og indeklimaet i blandt andet de danske skoler. Den økonomiske spændetrøje for kommuner bør lempes ved for eksempel at fortsætte den midlertidige fritagelse af energirenoveringer fra anlægsloftet i nogle år endnu, så rentable energirenoveringer kan indfries.  

Læs også

Offentlige indkøb skal bidrage til klimainnovation
Selvom mange tiltag kan klares uden at belaste de offentlige finanser, skal vi videre end de gratis glæder, hvis vi for alvor skal op på forsædet i klimatoget.

Der er behov for at sætte tryk på omstillingen til et grønnere offentligt forbrug og investere i fremtiden. Det gælder både, når vi skal have uddannet fremtidens grønne ambassadører i det offentlige – fra køkkenpersonale til indkøbschefer. Og når vi skal sikre fremtidens grønne produkter og forretningsmodeller, for eksempel ved at efterspørge CO2-fri cement i offentlige byggeprojekter og lave klimakonsekvensvurdering og klimahandleplaner for alle større offentlige anlægsprojekter.

Det er sund fornuft at lægge budgetter og have orden i de offentlige finanser. Men strategien bør give anledning til en revision af de økonomiske rammebetingelser, der sikrer de langsigtede investeringer, samt ressourcer til innovative offentlige-private partnerskaber. Ligeledes bør strategien have en stærkere politisk og organisatorisk forankring med løbende opfølgning på implementeringen.

Hvad er klimaeffekten?
Vi kan endnu ikke sætte præcise tal på den absolutte CO2-reduktion ved ovenstående tiltag, men hvis vi halverer CO2-belastningen fra offentlige indkøb i 2030 med 50 procent, vil det svare til en global reduktion i samme størrelse som hele dansk landbrugs udledninger.

Perspektiverne er dog langt større end de direkte effekter: hvis en virksomhed kan levere CO2-fri cement, elektrisk transport eller andre grønne produkter og ydelser til det offentlige, vil det også være en attraktiv grøn hyldevare til det private marked og dermed bidrage til omstillingen af hele samfundet.

En markant grønnere offentlig efterspørgsel vil også sende et kraftigt signal til erhvervslivet om, at der er efterspørgsel efter grønne varer og ydelser, herunder dokumentationen for effekten, som kan styrke den grønne konkurrenceevne.

Der er naturligvis også behov for løbende at vurdere, hvor vi får størst CO2-effekt med grønne offentlige indkøb, men vi kan komme langt med en retvisende CO2-pris i regnemodellerne og en fælles retning for de mest klimabelastende indkøb.

Lad os derfor få en ambitiøs strategi for klimavenlige offentlige indkøb, så skal indkøbere og erhvervsliv nok stå klar til at implementere den.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion