Dan Jørgensen: Den amerikanske klimapakke er historisk, men utilstrækkelig og sårbar

Kan få problemer efter midtvejsvalg

På den positive baggrund kan det lyde mærkeligt, at jeg er alligevel er bekymret. Men det skyldes for det første, at på trods af pakkens svimlende størrelse, kræver det markant mere handling, hvis USA skal nå sit klimamål.

For det andet er det politiske forløb omkring klimapakken forstemmende. I Danmark stemte 98 procent af Folketingets partier for klimaloven, men i USA stemte ikke så meget som én eneste republikaner i Senatet eller Repræsentanternes Hus for den. Derfor kan klimapakken løbe ind i problemer efter efterårets midtvejsvalg. For det er kongressen, som vedtager det føderale statsbudget og dermed kan et republikansk flertal fjerne finansieringen til klimapakken.

Det kan lyde mærkeligt, at jeg er er bekymret. Men på trods af pakkens svimlende størrelse, kræver det markant mere handling, hvis USA skal nå sit klimamål

Dan Jørgensen (S)
Klimaminister

Jason Bordoff, der er dekan på Columbia Universitys Climate School har påpeget et tankevækkende paradoks om den grønne omstilling.

På den ene side er prisen på sol- og vindenergi faldet langt mere, end man kunne håbe på for et årti siden. Samtidig er de globale udledninger steget så meget, at man fortvivles og er bekymret for, om vi kan nå klimamålene.

Bordoffs paradoks ser jeg også afspejlet i den amerikanske klimapakke. På den ene side er det den største investering i USA's grønne omstilling. Selv den demokratiske senator Joe Manchin, som stolt fortalte mig om sin hjemstat West Virginias store kulproduktion, da jeg mødte ham på sit kontor sidste år, lykkedes det Biden at få til at stemme for en politik, der vil blive kulindustriens endeligt.

På den anden side er klimapakken ikke tilstrækkelig, hvis USA skal nå sit klimamål og samtidig er den politisk sårbar over for et magtskifte i kongressen.

Virkelighed skal overgå forventninger

Forstå mig ret: Der er også områder, hvor der er grund til optimisme. Eksempelvis satte Præsident Biden et mål om, at USA skal bygge 30 gigawatt inden udgangen af 2030. Danmark har en samarbejdsaftale med den amerikanske føderale regering og en række delstatsregeringer om havvind, hvor vi på baggrund af vores 30 års erfaring rådgiver amerikanerne om, hvordan de kan gøre målet til virkelighed.

Men nu er der noget, som tyder på, at den amerikanske udbygning kan nå endnu længere. Det amerikanske kreditrangeringsbureau Standard & Poor's peger på, at der allerede nu er planer om at bygge 30,7 gigawatt havvind i amerikanske farvande.

I USA er udgangspunktet ofte, at intet er umuligt. Siden grundlæggelsen i 1776 har landet gjort ting, som har ændret verden og åbnet nye muligheder for vores dagligdag. USA har eksempelvis udviklet polio-vaccinen, sendt en mand til månen, givet os Stevie Wonder, udviklet iPhonen og skabt internettet. Den britiske premierminister Winston Churchill tilskrives formuleringen om, at man ”altid kan regne med, at USA vil gøre det rigtige – når alle andre muligheder er udtømt”.

Det håber jeg også gælder i dag, men det kræver, at virkeligheden igen overgår vores forventninger.