Dansk bistand skal hjælpe Ukraine ud af Ruslands kløer

Mange østeuropæiske lande har i årtier været afhængig af billig russisk olie og gas. Og i sommer lukkede Rusland for gassen til Ukraine, da kampene i det østlige Ukraine mellem separatister og ukrainske soldater eskalerede.

Derfor er der behov for dansk støtte til Ukraine og andre østeuropæiske lande, så de kan blive mere uafhængige af energi fra Rusland, lyder det fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

”Rusland udnytter sin dominerende position på energiområdet til at lægge pres på især Ukraine og andre østeuropæiske lande. Støtten til at blive mere energieffektive handler reelt om at hjælpe hvert enkelt land til selvstændighed på energiområdet,” siger han

Blandt andet er Danmark på vej med 40 mio. kr. over de næste tre år til  udbygning af vedvarende energi og energieffektivitet i især Ukraine og tre andre øst- og centraleuropæiske lande. Pengene går til et nyt dansk-ukrainsk energicenter og to regionale fonde.

Når vi optrapper støtten til Ukraine, er det et klart signal om solidaritet med Ukraine overfor Rusland

Mogens Jensen (S)
Handels- og udviklingsminister

Mogens Jensen anerkender, at den danske støtte også er et geopolitisk redskab, der skal være med til at stække Ruslands magt i landene.

”Når vi optrapper støtten til Ukraine, er det et klart signal om solidaritet med Ukraine overfor Rusland. Det vil selvfølgelig tage tid at implementere det. Men jo før, jo bedre. Desuden vil det være et fokus, vi vil intensivere fremadrettet,” siger han og påpeger, at regeringen også har afsat 30 mio. kr. ekstra i 2015 til at skabe job og vækst i Ukraine.

Desuden mener han, at indsatserne på området indenfor energieffektivisering giver gode muligheder for danske virksomheder, der ifølge ministeren har store kompetencer på netop det område.

Et billigt fix

I 2011 importerede Ukraine 32 procent af sit samlede energiforbrug. Derudover importerede Armenien 75 procent, mens Georgien og Moldova importerer hhv. 68 og 96 procent af sit energibehov, som er de lande, programmet er rettet mod.

Lektor Flemming Splidsboel Hansen fra København Universitet er ekspert i den sikkerhedspolitiske situation i Rusland og Østeuropa. Han mener, at østeuropæiske lande har været stærkt afhængige af Rusland.

”Energiimporten fra Rusland har været et hurtigt og billigt fix for nogle af de her lande, som har kunnet undgå omfattende og besværlige strukturelle reformer på energiområdet. Derfor er det et vigtigt fokus, hvis østlandene skal gøres mindre afhængige af russisk energi,” siger han og fortsætter:

”Man tænker ofte på russerne som nogle, der har slået deres naboer med en stor kæp oveni hovedet, og det gør de også tit. Men de lokker dem også tit med meget store subsidier på blandt andet energiområdet.”

Udover energiområdet har mange øst- og centraleuropæiske lande også store udfordringer med f.eks. at afsætte varer til Vesten, fordi de ikke kan konkurrere med europæiske producenter. Derfor har de også været afhængige af at kunne afsætte varer til Rusland.

Også EU har forsøgt at støtte Ukraine med lånepakker på over flere hundrede millioner kroner.

Pas på

Pengene til danske nye indsatser kommer fra det såkaldte naboskabsprogram, der støtter demokrati- og bæredygtigudvikling i særligt østeuropæiske lande med 230 mio. kr. i 2015.

SF’s udviklingsordfører, Trine Partou Mach, er overordnet glad for det danske naboskabsprogram, som ifølge hende kan prioritere nogle andre udenrigspolitiske hensyn end de fattigdomsbekæmpende.

”Men til gengæld er det vigtigt, at man balancerer mere i forhold til, hvad der ellers er af udenrigspolitiske hensyn. Det er ikke, fordi man skal gå på listefødder overfor Rusland," siger hun og fortsætter:

”Man skal ikke gøre det, fordi der er en konflikt med Rusland lige nu. Man skal gøre det, fordi man mener, at man har noget at byde ind med i forhold til udviklingen af bæredygtige energikilder i Ukraine. Så giver det god mening inden for naboskabsprogrammet.”

Programmet skal diskuteres i Danidas eksterne bevillingskomité den 9. september 2014, hvor efter det skal godkendes af ministeren og Folketinget.