Dansk Energi: Brint og udlandskabler kan gå hånd i hånd

REPLIK: Et kabel til Storbritannien eller andre nabolande og brint udelukker ikke hinanden, slår Dansk Energi fast over for Partnerskab for brint og brændselsceller.

Af Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef i Dansk Energi

Lad mig slå det fast med det samme: Et kabel til Storbritannien eller til andre nabolande og brint udelukker ikke hinanden. Det budskab er vigtigt at slå fast som svar på Tejs Laustsens indlæg fra 30. november. Jeg håber også, at det kan tage tonelejet ned i en debat, som desværre både er blevet unødigt hård og har givet grund til misforståelser.

Så derfor dette, der forhåbentlig kan sætte et foreløbigt punktum: Dansk Energi håber på, at brintproduktion og -anvendelse bliver kommercielt attraktivt.

Brint kan fungere som alternativ til fossile brændsler for eksempel i transporten og opvarmning. Og selve brintproduktionen vil kunne stabilisere engros-elmarkedet, idet der bruges strøm til brintproduktion.

Økonomien i brint kan blive en udfordring
Derfor har vi deltaget i EUDP-projektet 'Kommercialisering af brintteknologier' sammen med Partnerskabet for brint- og brændselsceller og en lang række andre aktører.

En af konklusionerne er, at på kort til mellemlang sigt ser økonomien i brint ud til at blive en udfordring relativt til andre fossilfrie alternativer.

Der er selvfølgelig stor usikkerhed knyttet til den konklusion. Måske vil vi se markante omkostningsreduktioner ved brintproduktion og –anvendelse. Det håber vi, men vi kan ikke være sikre.

Imidlertid er vi ret sikre på, at en grøn omstilling i Europa går hånd i hånd med en højere grad af sammenkobling af markeder og energisystemer. EU-Kommissionen har udpeget Nordsøen som en helt afgørende grøn ressource, og derfor er en kobling mellem England og Danmark – det såkaldte Viking Link – på alle lister over vigtige transmissionsprojekter.

Viking Link betaler sig selv hjem
Viking Link er en investering, der betaler sig selv hjem, på samme måde som Storebæltsbroen gør det. Strømmen, der passerer gennem kablet, betaler ’bom-penge’ i form af den prisforskel, der er mellem de to ender, som kablet forbinder. Det kaldes flaskehalsindtægter og kommer tilbage til elforbrugerne i form af lavere tariffer.

Kablet til England vurderes at give en marginal prisstigning på det danske elmarked svarende til under 1 pct. af elprisen for private husholdninger.

Omvendt slipper husholdninger billigere i VE-tilskud, når afregningen på markedet stiger. Det ændrer den nylige beslutning om PSO-afgiften ikke på. Samlet set er det Energinet.dk’s vurdering, at kablet har en stærk samfundsøkonomisk business case.

Uanset er det vigtigt, at understrege, at et udlandskabel ikke udelukker brint - ligeså vel som brint ikke udelukker et udlandskabel.

Det er også værd at huske, at et kommercielt gennembrud for brint også kan betyde en forøgelse af elprisen i Danmark på grund af det betydelige forbrug af el til brintproduktion. Det er der dog intet odiøst i. En bedre afregning på elmarkedet er en af forudsætningerne for mere vedvarende energi på markedsvilkår.

Så lad os håbe på et kommercielt gennembrud for brinten og få bygget de nødvendige udlandskabler. De to ting er ikke hinandens modsætning.

Forrige artikel De Frie Energiselskaber: Der skal kastes lys over elmonopolernes pengeforbrug De Frie Energiselskaber: Der skal kastes lys over elmonopolernes pengeforbrug Næste artikel VedvarendeEnergi: Kan den nye regering holde sine klimamål? VedvarendeEnergi: Kan den nye regering holde sine klimamål?
Ny debat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

Ny debat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

DEBAT: Inden coronakrisen ramte landet, afleverede 13 klimapartnerskaber deres anbefalinger til CO2-reduktioner. Men har krisen ændret anbefalingerne og den grønne omstilling? Det spørger Altinget Energi og Klima formændene for partnerskaberne om.