Dansk Energi: I EU bliver 2016 energiens år

Af Jørgen Skovmose Madsen
Chef for Dansk Energis kontor i Bruxelles 

Energipolitik er altid højt på dagsordenen i Bruxelles.

Når man over en fyraftensøl fortæller, at man arbejder i energisektoren, har folk som regel klare holdninger til, hvad der er godt og skidt i sektoren.

Hvordan vi reducerer afhængighed af gasimport fra Rusland, hvordan vi reducerer emissioner af drivhusgasser, og naturligvis har folk også en holdning til priser på el, varme, benzin og diesel.

Alligevel vil opmærksomheden på sektoren i 2016 blive endnu større end normalt. EU-Kommissionen vil nemlig foreslå ændringer til en række af de direktiver og forordninger, som energisektoren agerer indenfor i løbet af det kommende år.

Det kan på sigt få ganske stor betydning for den danske energisektor og kan resultere i øgede eksportmuligheder for både elproducenter og underleverandører til sektoren.

Når 2016 står så centralt for europæisk energipolitik, skyldes det, at det er året, hvor EU’s flagskibsprojekt, Energiunionen, for alvor begynder at tage form. 

Jørgen Skovmose Madsen
Chef for Dansk Energis kontor i Bruxelles

Energiunionen tager form
Når 2016 står så centralt for europæisk energipolitik, skyldes det, at det er året, hvor EU’s flagskibsprojekt, Energiunionen, for alvor begynder at tage form. 

Ideen om et endnu tættere europæisk samarbejde på energiområdet har for så vidt mange år på bagen, men det fik nyt momentum, da den daværende polske premierminister Donald Tusk i april 2014 skrev et indlæg i Financial Times, hvor han understregede, at et tættere energipolitisk samarbejde i Europa er vejen til at stille EU stærkere overfor især Rusland.

Rusland er EU’s primære leverandør af både naturgas (39 procent), råolie (34 procent) og kul (29 procent).

Siden Tusks indlæg har EU-landenes regeringsledere bakket op om tankerne, og EU-Kommissionen har udlagt en strategi for, hvordan ambitionen kan føres ud i livet.

The year of delivery
Indtil videre er Energiunionen primært blevet ved strategipapirer og skåltaler, men det kommer til at ændre sig i de kommende 12-18 måneder.

”2016 will be the year of delivery for the Energy Union,” udtalte næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for Energiunionen, Maros Sefcovic, for nyligt. 

Og når man ser på Kommissionens arbejdsprogram for 2016, er der god grund til at tro ham. Arbejdsprogrammet, der blev præsenteret i slutningen af oktober, har over 20 initiativer, der vil have direkte effekt på forskellige dele af energisektoren.

Blandt de væsentligste tiltag er et nyt direktiv for vedvarende energi, hvor blandt andet bæredygtighedskriterier for biomasse vil indgå. Også en revision af energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet forventes i 2016 eller starten af 2017. Desuden vil reduktion af drivhusgasser fra både varmesektoren og transportsektoren komme i fokus i 2016.

Danske mastodonter
Det er et erklæret mål for den siddende Kommission, at EU skal være verdensførende indenfor vedvarende energi. I 2030 skal mindst 27 procent af EU’s endelige energiforbrug således komme fra vedvarende energikilder.

Danske mastodonter i sektoren som DONG Energy, Vestas Wind Systems og Siemens Wind Power vil have stor interesse i udformningen af denne lovgivning.

Det gælder den stigende interesse for havvind i Nordsøen, der i det seneste år for alvor har fået fremdrift i det inderste af EU-Kommissionens maskinrum. Men det gælder også fx biomasse-området, hvor der været interesse for den brancheaftale, der blev indgået i Danmark i december 2014 for at sikre bæredygtig praksis især i anskaffelse af råvarer.

At Danmark er langt i omstillingen til en mere bæredygtig energisektor gør, at man på EU-niveau til tider løber ind i udfordringer, som vi enten allerede har løst, eller i hvert fald har gjort os erfaringer med.

Et eksempel herpå er, at EU-Kommissionen i stigende grad har fokus på at integrere mere vedvarende energi i varmesektoren. Her har man et fint øje for det danske fjernvarmesystem, herunder elektrificering af samme. Selvom vi langt fra er i mål med denne ambition i Danmark, er det en diskussion, der har stået på et stykke tid, og et område hvor flere løsningsmodeller har været testet.

Fleksibelt energisystem
Der er næppe nogen tvivl om, at fremtidens danske energipolitik vil blive mere europæisk styret, men der er heller ikke nogen tvivl om, at nogle af de erfaringer, vi har gjort os i Danmark, vil være nyttige i europæisk sammenhæng.

Aktører, der kan bidrage til et fleksibelt energisystem, der er integreret på tværs af el, varme og transport og dermed kan gøre energisystemet mere fleksibelt, vil stå stærkt på fremtidens europæiske energimarked.

Markedet for disse produkter og ydelser vil blive påvirket af den række af lovforslag, som EU-Kommissionen vil præsentere i 2016.

Hvis lovgivningen udformes rigtigt, kan eksporten af dansk energiteknologi komme til at udgøre endnu mere end de 12 procent af dansk vareeksport, som den gør i dag.