Debat

Dansk Energi: Seks tiltag skal vække de passive elkunder

DEBAT: Kun godt fem procent af forbrugerne skifter årligt elhandler i Danmark, hvilket er tæt på en europæisk bundrekord. Nye tiltag skal vække de passive forbrugere, så det fulde vækst- og innovationspotentiale kan udnyttes, skriver Kamilla Thingvad. 

En af årsagerne til, at elkunderne er så passive i Danmark, skyldes de mange regler, skriver Kamilla Thingvad.
En af årsagerne til, at elkunderne er så passive i Danmark, skyldes de mange regler, skriver Kamilla Thingvad.Foto: Henning Bagger/Scanpix
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kamilla Thingvad
Afdelingschef i Dansk Energi

Danmark er helt i front, når det gælder om at udbygge med vedvarende energi i form af vind, sol og bæredygtig biomasse.

Men den grønne omstilling handler ikke kun om grøn produktion af strøm: Den handler også om at bruge energien grønt og intelligent.

Derfor har Danmark brug for et velfungerende, dynamisk og konkurrencepræget elmarked som grundlag for velstand, vækst og danske arbejdspladser.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Billig og sikker energi er en ubetinget dansk styrkeposition, som danske virksomheder, landbrug, og husholdninger nyder godt af.

Elmarkedet er gearet til konkurrence
Elmarkedet blev liberaliseret i 2003. Desværre var liberaliseringen tøvende og ufuldstændig.

Fra kundens synsvinkel er problemet, at mange kunder oplever, at det er besværligt at skifte elleverandør i forhold til gevinsten ved at skifte.

Kamilla Thingvad
Afdelingschef i Dansk Energi

Men de seneste år er der blevet investeret massivt – blandt andet i en datahub og et nyt markeds-set-up, der sætter kunden i centrum. Dermed er forudsætningerne for et dynamisk elmarked på plads.

Heldigvis er konkurrencen om kunderne på udbudssiden benhård. Det betyder, at priserne er lave, der er meget at vælge imellem og servicen er god.

Men ikke alt er godt.

Mens elhandlerne kæmper hårdt om markedsandele, er kunderne alt for passive. Kun godt fem procent af slutkunderne skifter årligt elhandler.

Det er tæt på at være europæisk bundrekord, og tallet har været faldende de seneste år.

Passive kunder hæmmer værdi, vækst og velstand
Det lave, danske kundeengagement er et problem, der kalder på handling.

Dansk Energi opfordrer til, at alle unødvendige forhindringer ryddes af vejen, så kunderne bliver mere aktive. Samtidig skal alle muligheder for nye produkter og services udnyttes til sidste dråbe.

Vores mål er at skabe en positiv kædereaktion: Mere aktive elkunder betyder, at elhandlerne bliver mødt med nye behov og ønsker. Det skaber nye produkter, services og innovative forretningsmodeller – og i sidste ende er resultatet værdi, vækst og velstand.

Udfordringen kan betragtes fra to vinkler.

Fra kundens synsvinkel er problemet, at mange kunder oplever, at det er besværligt at skifte elleverandør i forhold til gevinsten ved at skifte. Fra elhandlerens synsvinkel er udfordringen, at risikoen på at vinde nye kunder i mange tilfælde er for stor i forhold til, hvad der er at tjene på kunden.

Seks tiltag skal vække kunderne
Mange forskellige regler står i vejen for, at ligningen kan gå op, så kunderne på elmarkedet bliver mere aktive.

Dansk Energi foreslår en række tiltag, som tilsammen vil aktivere kunderne og styrke konkurrencen.

De enkelte tiltag vil ikke nødvendigvis gøre forskellen alene. Men som samlet pakke tror vi, at det vil kunne gøre målbar forskel.

Tiltagene falder under disse seks hovedoverskrifter:  

  • Gør priserne og prisstrukturen enklere - så det bliver lettere for kunderne at forstå, hvad de siger ”ja tak” til
  • Gør det enkelt at skifte el-leverandør - så kunderne synes, det er indsatsen værd
  • Stop tvivlsom markedsføring - så kundernes tillid til markedet ikke undergraves
  • Skab mere værdi – så kunderne får nye værdifulde muligheder
  • Nedbring risiko på dårlige betalere - så det bliver mindre risikabelt at få nye kunder
  • Gør det lettere for elhandlere at vinde nye kunder -  så markedet bliver mere dynamisk

30. april inviterer vi i Dansk Energi til debat om, hvordan vi vækker kunderne og udvikler elmarkedet yderligere. Alle er velkomne til at komme med deres input.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00