De Frie Energiselskaber: Grådige elmonopoler malker tilskudsordning

DEBAT: Forbrugerne betaler gildet, når grådige elmonopoler opkræver millionbeløb i administration. Det undergraver energispareordningen, mener Jette Miller fra De Frie Energiselskaber. 

Af Jette Miller
Administrerende direktør, De Frie Energiselskaber

Elmonopolerne er effektivt i gang med at undergrave den tilskudsordning, der skulle sikre incitament til energibesparelser hos landets energiforbrugere. De seneste tal fra Energitilsynet viser, at grådigheden åbenbart ingen grænse har. Lad mig give et par eksempler bare på administrationen af ordningen.

Administration for 11 mio. kr.
Et elselskab tager hele 11 mio. kr. for deres administration af ordningen. For 11 mio. kr. kan selskabet vel lønne omkring 20 medarbejdere til ren og skær papirarbejde ifm. den statslige tilskudsordning – og kun den. De 11 mio. kr. svarer omvendt til 1/3 af alle landets elselskabers samlede administrationsomkostninger. Prisen sætter selskabet selv – og prisen behøver ikke engang at være omkostningsægte.

Hvordan kan et forbrugerejet selskab få sig selv til at malke deres egne monopolkunder på den måde? Elmonopolerne vil sikkert kunne forsvare sig med at den ansvarlige tilsynsmyndighed, Energistyrelsen, intet foretager sig, og dermed er selskabet i god tro.

Men hånden på hjertet: Hvordan kan man se sig selv i øjnene, når man sender sådan en regning direkte videre til egne kunder, der ikke kan reagere, fordi pengene opkræves på en skjult post på elregningen?

Grådige elmonopoler
Andre elnetmonopoler er anderledes effektive – de udfører opgaven ganske gratis. Hvorfor laver staten ikke en aftale med lige netop disse selskaber om at administrere alle opgaverne? Det ville være bedst og billigst for forbrugerne, sådan som loven foreskriver, at ordningen skal være.

Et andet selskab bruger ligeså mange penge på at administrere som på at udføre opgaverne. De bruger altså knap 100.000 kroner på at administrere de besparelser, som de laver for ditto 100.000 kroner. Er der ingen, der kan se, at det er helt skævt? Det illustrerer, at energispareordningen er blevet et sandt tag-selv-bord – og at der absolut ingen grænser er for, hvad grådige elmonopoler byder vores forbrugere.

De resterende selskaber holder sig heller ikke tilbage. Som de seneste tal fra Energitilsynet viser, så er der tilsyneladende ingen økonomiske skalafordele. Det er altså ikke sådan, at jo flere gange man gør et eller andet – jo bedre og billigere bliver man til det. Der her burde i sig selv få elmonopolerne til at overveje deres ageren, og tilsynsmyndighederne til at skride ind.

Hvorfor elnetmonopolerne ikke bliver bedt om at dokumentere deres omkostninger bør være en overraskelse for de fleste. Der føres intet tilsyn med de økonomiske bilag, der ligger bag omkostninger til administration.

Svigt på svigt
Én ting er, at selskaberne sender vores intetanende forbrugere ekstremt dyre regninger, fordi omkostningerne opkræves på skjulte poster. Én anden ting er, at tilsynsmyndigheden i Energistyrelsen, der skal træde til og vogte pengeforbruget på vegne af forbrugerne, når elmonopolernes dømmekraft svigter, forholder sig ganske passivt.

Alene variationen i omkostningerne burde få myndighederne helt frem i stolen. Det er jo helt uhørte forskelle i de beløb, som elnetmonopolerne indberetter som administration.

Spørgsmålet er, om vi virkelig råd til at lade det her køre videre med en forventeligt ny aftale, hvor hullet ned i fælleskassen om muligt bliver endnu større, og hvor der fortsat ikke er styr på omkostningerne? Man kunne også spørge:

  • Hvor er elmonopolernes ansvarlighed og samvittighed overfor deres kunder, der trods alt ikke engang kan fravælge dem, da de har monopol på kundeforholdet?
  • Hvorfor bliver selskaberne ikke bedt om at lægge de økonomiske bilag for deres administration åbent frem, så de kan dokumentere, hvad pengene er brugt til? Det er der hjemmel til.
  • Hvorfor lukker politikerne ikke de åbenlyse huller i Energispareordningens konstruktion?

Listen af relevante spørgsmål er lang. Sagens kerne er, at energispareordningen (ESO) grundlæggende er skruet forkert sammen, og at økonomien er ude af kontrol – og det betaler forbrugere og virksomheder uhyre dyre regninger for.

Forrige artikel Dansk Energi: Brint ikke et reelt alternativ til udlandsforbindelser Dansk Energi: Brint ikke et reelt alternativ til udlandsforbindelser Næste artikel Miljøorganisation: Fremtidens energiforsyning er ejet lokalt Miljøorganisation: Fremtidens energiforsyning er ejet lokalt
  • Anmeld

    Vagn Christensen · Miljøeordfører i Retsforbundet

    Hvor bliver pengene af.

    Forsyningsselskaberne er for langt de flestes vedkommende forbruger ejede, hvilket betyder at pengene bliver i selskabet til gavn for forbrugerne. Hvis man privatiserer selskaberne, vil ejernes hovedopgave være at trække penge ud af selskaberne til gavn for dem selv. Altså vil selskaberne bare blive til en malkeko for aktionærer og fonde der sandsynligvis er hjemmehørende i skattely. ( Dong/Goldmann Sachs )
    Forbrugerne har nu direkte indflydelse på selskaberne hvilket er mest demokratisk, det er alt for vigtigt til at overlade til tilfældige markedskræfter.

  • Anmeld

    Poul Andersen · Pensionist

    Grundlovsstridige monopoler

    Grådige monopoler arrangerer en privat beskatning, der er imod Grundlovens regel om, at ingen skatter må opkræves uden lov.

    Det måtte justitsministeriet belæres om, da man år tilbage fik lyst til at fordoble borgerne gebyrer ved udstedelse af pas. Gebyret blev nedsat til det halve svarende til de faktiske udgifter til en pasudstedelse.

    Hvorfor er der ingen politikere, der overholder Grundloven og løftet herom.

    Alle private skal blot kræve sagsanlæg, når man ser misbrug af monopoler!