De Økonomiske Råd: Vi bør begrænse brugen af brændeovne

DEBAT: Brændeovne koster kassen i form af helbredsomkostninger for sundhedsvæsenet. Afgifter kan forhindre hundredvis af tidlige dødsfald, mener professor fra De Økonomiske Råd.

Af Lars Gårn Hansen
Professor og miljøøkonomisk vismand, De Økonomiske Råd

Vi bruger vores brændeovne meget i Danmark. Brændeovne tegner sig for 13 procent af husholdningernes energiforbrug til opvarmning. Egentlig er brændeovne en lidt besværlig måde at opvarme boligen, men det kan være hyggeligt, og så er brænde ofte billigere end andre opvarmningskilder.

Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det desværre alt for billigt. Brug af brændeovne leder til udledning af partikler, som årligt giver anledning til cirka 400 for tidlige dødsfald i Danmark.

De afledte helbredsomkostninger ved brug af brændeovne er foruroligende store i dele af Danmark. En times brug af en gammel brændeovn i Region Hovedstaden medfører helbredsomkostninger mellem 15 og 41 kr. pr. time. De 15 kr. er ved brug af en gammel brændeovn i de tyndest befolkede dele af Region Hovedstaden, mens det høje tal er i København.

Med en ny moderne svanemærket ovn er omkostningerne væsentlig lavere (2-7 kr. pr. time). Det er dog stadig markante helbredsomkostninger.

Afgift kan årligt forhindre 300 tidlige dødsfald
Der er således store samfundsøkonomiske gevinster ved at begrænse brugen af brændeovne. Jeg og de andre økonomiske vismænd har derfor anbefalet, at brændeovnsbrugere betaler en differentieret afgift, som svarer til de helbredsskader, de påfører andre, når brændeovnen er i brug. En sådan afgift er oprindeligt foreslået af Det Økologiske Råd.

Den differentierede afgift vil få flere til at stoppe med at bruge brændeovn eller udskifte deres gamle brændeovne med en ny, som forurener mindre. Afgiften vil også få folk til at bruge deres brændeovn mindre især i tæt befolkede områder, hvor afgiften er højest. Ifølge vores beregninger vil en sådan differentieret afgift føre til omkring 300 færre for tidlige dødsfald årligt i Danmark.

Afgiften kræver en temperaturmåler i skorstenen, som registrerer, hvor mange timer en ovn bruges. Der vil dermed være administrative omkostninger ved afgiften, men selv når der tages højde for disse viser vores beregninger, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 3 mia. kr. om året.

Ikke-svanemærkede brændeovne kan forbydes
Som et alternativ til en afgift kan det forbydes at bruge ældre ikke-svanemærkede brændeovne. Denne regulering vil være forbundet med en lidt mindre samfundsøkonomisk gevinst end en afgift, men kan rent administrativt være nemmere at indføre. I Tyskland er det allerede vedtaget at udfase ældre brændeovne over en årrække.

Såvel afgift som forbud kan målrettes tæt befolkede byområder. Fokuseret regulering i de tæt befolkede områder vil sikre størstedelen af gevinsten på 3 mia. kr. om året, fordi det er her, brændeovne giver de største helbredsskader.

Uanset hvilken form for regulering af brændeovne, der vælges, vil det medføre en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark. Der gives i dag tilskud til skrotning af ældre brændeovne. Isoleret set er det et udmærket tiltag, men den samfundsøkonomiske gevinst ved afgift eller forbud mod brug af de mest forurenende ovne er markant højere.

Forrige artikel VedvarendeEnergi: Manglende klimaambitioner får Danmark til at sakke bagud VedvarendeEnergi: Manglende klimaambitioner får Danmark til at sakke bagud Næste artikel EL: Mærsk vil presse regeringen til skattelettelser på falsk grundlag EL: Mærsk vil presse regeringen til skattelettelser på falsk grundlag
  • Anmeld

    Søren

    Der er virkelig brug for en fornuftig regulering af brændeovnene

    Tænk hvor kunne det blive dejligt i byområder, hvor brændeovne forpester luften dagligt. Billigt for nogle - dyrt for alle.

  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    Det samme kan fremføres om stearinlys !

    For slet ikke at tale om knallerter og dieselmotorer

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.