Debat: Bilernes grønne rabatordning bør opdateres

DEBAT: Der mangler økonomisk incitament til at vælge en energieffektiv og miljøvenlig bil, fordi biler, der kører langt på literen, er billige for forbrugerne – både i benzin og afgifter, skriver Tore Harritshøj, Christian Ege og Christian Ibsen.*

Af Tore Harritshøj, Christian Ege og Christian Ibsen
Administrerende direktør for E.ON, sekretariatsleder for Det Økologiske Råd og direktør for CONCITO

Biler, der forurener mindre, skal have en afgiftsmæssig fordel. Det var budskabet, da VK-regeringen omlagde registreringsafgiften i 2007. Derfor indførte man en rabatordning, der gav et nedslag i registreringsafgiften på 4.000 kr. pr. km/l, for biler, der kører mere end 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l for diesel.

Jo længere bilen kører på literen desto større rabat, var logikken.

Man tog udgangspunkt i henholdsvis 16 km/l og 18 km/l for benzin- og dieselbiler, da det var brændselsøkonomien for nyregistrerede biler tilbage i 2007. Reformen af registreringsafgiften virkede til dels efter hensigten, og var en af årsagerne til, at nye biler i Danmark blev blandt de mest energieffektive i EU. 2007-reformen fik dog kun en kortsigtet virkning, da både den teknologiske udvikling og EU-krav siden har overhalet udgangspunktet for de såkaldte knækpunkter på 16 km/l og 18 km/l.

Siden 2007 er knækpunkterne ikke blevet opdateret. Det betyder, at næsten alle biler får rabat og det miljømæssige incitament er væk. Dermed er ordningen forældet.

Utidssvarende og uhensigtsmæssige antagelser
Ifølge Danmarks Statistik kørte nyregistrerede dieselbiler sidste år 26-29,4 km/l, mens benzinbiler kørte 21,8-22,6 km/l. Der er således en væsentlig forskel på 2007-vurderingen af bilparkens brændstoføkonomi og den faktiske brændstoføkonomi i dag. Eftersom 2007-antagelserne stadig ligger til grund for knækpunktet i registreringsafgiften, medfører denne rabatordning et betydeligt årligt provenutab. CONCITO har tidligere anslået, at afgiftsomlægningen i 2007 koster ca. 10 milliarder kroner om året mere end forventet, og et konservativt bud på det årlige provenutab fra den uberettigede del af fradragsordningen, som følge af den manglende opdatering af knækpunkterne, løber op i ca. 6,4 milliarder kroner. (se beregning).

Rabathul på 6,4 milliarder kroner bør lukkes
Transportsektoren er klimapolitikkens store problembarn. Det er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år og transportens andel af Danmarks samlede CO2-udledninger er voksende. Faktisk går det så langsomt med den grønne omstilling i transporten, at Energistyrelsen i deres seneste fremskrivning forventer, at andelen af fossile brændsler reduceres fra 95 procent i dag til 92 procent i 2030.

Fortsætter vi i det tempo, bliver vi først fossilfrie i år 2324. Det er 274 år for sent. Af samme årsag konkludede Energistyrelsen også, at Danmark ikke når transportsektorens EU-forpligtelser i 2030, hvis der ikke introduceres nye grønne tiltag.

De igangværende forhandlinger om en reform af registreringsafgiften er en oplagt mulighed for at opdatere den grønne rabatordning og sikre, at transportens rammevilkår også understøtter transportens klimamålsætninger. Ved at lukke hullet i den nuværende ordning, vil man kunne opretholde provenuet og sikre en afgiftsfordel for elbiler, som ellers vil blive sat i en dårligere situation hvis registreringsafgiften sænkes.

Salgstallene fra årets første syv måneder viser med al tydelighed, at det går trægt med omstillingen af persontransporten. Der er blevet solgt 198 elbiler og cirka 138.998 fossilbiler.

Det er ikke hver dag, at der opstår en mulighed for at opdatere bilbeskatningen. Derfor er der rigtig god ræson i at opdatere de 10 år gamle antagelser og sikre, at den danske transportsektor gør sit til, at vi når vores miljø- og klimamålsætninger.

Beregning af provenutab ved uberettiget rabat
Baseret på tal fra Danmarks Statistik og inkluderer udelukkende effektivitetsfradraget grundet forskellen i 2007-satserne og den faktiske brændstoføkonomi.

I 2016 blev der anskaffet 222.500 nye biler. Anslået fordeling er ca. 153.500 benzinbiler og 69.000 dieselbiler.

  • Statens omkostning ved rabat for benzinbiler: (22,1-16)*4000*153.500 = 3,745 milliarder kroner.
  • Statens omkostning ved rabat for dieselbiler: (27,7-18)*4000*69.000 = 2,677 milliarder kroner.
  • Statens samlede omkostning ved rabatordning: 6,423 milliarder kroner.

* Indlægget er tidligere bragt i en forkert version, hvor det fremgik at indlæggets forfattere foreslår en dramatisk sænkning af bilafgifterne. Dette er en fejl, som nu er ændret. 

Forrige artikel Cepos: Energipolitikken koster mindst 10 milliarder for meget Cepos: Energipolitikken koster mindst 10 milliarder for meget Næste artikel Erhvervsorganisationer: Gør vejrdata åbne Erhvervsorganisationer: Gør vejrdata åbne
  • Anmeld

    Torben Lund Kudsk · Afdelingschef

    Misforstået afgiftspolitik

    Det er tankevækkende at se hvorledes et energiselskab, der lever af at sælge strøm og to grønne organisationer argumentere for ændrede bilafgifter. De ønsker at lukke det de kalder et afgiftshul i form af en afgiftsreduktion for biler med et lav brændstofforbrug. Pengene skulle bruges til at nedsætte den værdibaserede registreringsafgift og finansiere en fuld afgiftsfritagelse for elbiler.
    For det første virker den nuværende afgiftsreduktion for biler, der kører langt på literen, glimrende. Det er nok ikke en tilfældighed at Danmarks mest solgte/leasede bil, er en bil der i følge EU-normen kører 33,3 km/l og at de øvrige biler på top-10 salgslisten primært er bilmodeller, der kører langt på literen. Elselskabet og de to grønne organisation vil fjerne eller reducere brændstoføkonomifradraget og bruge pengene på en generel nedsættelse af registreringsafgiften. Her hopper kæden af for FDM. Det vil jo alt andet lige reducere forbrugernes incitament til netop at vælge de brændstofeffektive bilmodeller med øget CO2-udledning til følge. Kæden er dog hurtig på plads, da det fremgår at man vil genindføre afgiftsfritagelsen for elbiler (som elselskabet jo gerne vil sælge noget strøm til).
    Det der dog glemmes er, at der reelt kun er registreringsafgift på de dyreste elbiler som Tesla og BMW. De øvrige elbiler på markedet fra Renault, Hyundai, Nissan VW m.fl. er der i praksis ingen afgift på (5-10.000 kr.). Ser man bort fra Tesla, er problemet med det manglende elbilsalg altså ikke registreringsafgiften, men nok snarer at de private forbrugere (bortset fra Tesla-segmentet) endnu ikke er klar til at købe de elbiler som bilproducenterne kan levere.
    Det der også værd at bemærke at den grønne tænketank Concito er fuldstændig uenige med de Miljøøkonomiske vismænd i forhold til hvorvidt biler reelt betaler for deres eksternaliteter. Trods den såkaldte afgiftsrabat på over 6 mia. kr. betales der sidste år næsten 20 mia. kroner i registreringsafgift plus ca. 30 mia. kr. i afgifter på brændstof, ejerskab, bilforsikring mv. Ifølge vismændene udgør eksternaliteterne maksimalt 17 mia. kroner, så selv om registreringsafgiften helt blev fjernet ville bilisterne rigeligt dække deres eksterne omkostninger til klima, miljø, sikkerhed, vejslid og trængsel.
    Det vi har behov for i Danmark er ikke mindre, men mere tekniske afgifter, der fremmer alle biler, uanset teknologi, der har en lavt CO2-udledning, lavt udslip af partikler og NOx’er og som er sikre. Og da bilisterne i forvejen betaler rigeligt i afgifter kan det indrettes så det samlede afgiftsprovenu reduceres.

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

KLIMALOV: Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forventer et udspil fra regeringen inden forhandlingerne om en ny klimalov starter senere på måneden. De tre blå partier kræver regeringen åbner op for, hvordan den vil nå klimamålet.