Debat: Tredjeparts-mærkning skal sætte skub i bæredygtigt byggeri

Af Mette Qvist
Direktør, Green Building Council Denmark

Den bæredygtige dagsorden i byggeriet har historisk set været drevet af politiske initiativer som for eksempel de frivillige energiklasser i bygningsreglementet.

Det er positivt og naturligt, da lovgivningen i Europa og resten af verden bevæger sig i samme retning. Den nyeste udvikling i forhold til lovgivningen handler om at stille krav til sporbarhed og genanvendelse.

Paradokset består imidlertid i, at lovgivning i sin natur ikke kan implementeres hurtigt nok til at indfri FN’s verdensmål i 2030.

Fælles definition og tredjepartsverificering
Det vil derfor være i samfundets interesse, at de frivillige initiativer fra organisationer, virksomheder og civilsamfund får en langt højere anerkendelse i forhold til den bæredygtige omstilling.

En forudsætning for en frivillig indsats er fælles definitioner. Her tilbyder de forskellige mærkningsordninger og bæredygtighedscertificeringer et fælles sprog.

En bæredygtig omstilling af verden er uundgåelig, og aldrig i verdenshistorien har der været en så tydelig megatrend, som beslutningstagere har nølet så meget med at udnytte til kommerciel forretning.

Mette Qvist
Direktør, Green Building Council Denmark

Det vil gøre det muligt for byggesektoren – på tværs af byggeriets værdikæde – at accelerere den nødvendige omstilling af sociale, miljømæssige og økonomiske kvaliteter.

Tredjepartsverificerende mærker er kendetegnet ved at være transparente og troværdige.

Udfordringen for denne tilgang er dog, at beslutningstagere hos købere og lejere af ejendomme ofte efterspørger et godt indeklima eller totaløkonomiske vurderinger, men ikke nødvendigvis forbinder det med et bæredygtighedscertificeringsmærke.

Derfor er vidensopbygning hos beslutningstagere om mærkerne og deres kvaliteter samt forståelse for helhedsorienteret tilgang en nødvendighed for, at vi kan accelerere efterspørgslen på bæredygtigt byggeri i Danmark.

Stort materialeforbrug
Denne vidensopbygning bliver udfordret af andre problemkomplekser. Flere virksomheder har de seneste år øget deres fokus på Environment, Social og Governance (ESG) af deres forretninger med henblik på at identificere initiativer til, hvordan de bidrager til en bærekraftig udvikling af verdenssamfundet.

Dette er i sagens natur positivt. Men da vi i byggesektoren står for 40 procent af Europas energi- og materialeforbrug og 30 procent af Danmarks samlede affaldsmængde, er det trist at konstatere, at der desværre kan være en fastlåst holdning blandt beslutningstagere.

Nogle venter på lejernes efterspørgsel, andre forlanger en 100 procent ”bullet proof” business case, og endelig er der dem, der opfinder deres eget ESG-paradigme af varierende ambitionsniveau, som skal redde verden.

Kortsigtede afkast vinder
Konsekvensen bliver, at fælles, progressive, transformative initiativer bremses af kortsigtede forventninger om afkast eller omsættes til defensive individuelle initiativer uden proportionel effekt til klima- og ressourceudfordringerne.

En sådan tilgang, hvor situationens alvor ikke anerkendes, og ansvaret i bedste fald skubbes væk med erklæringer om, at eksternaliteter skal reguleres af det politiske felt, er ikke i orden.

En bæredygtig omstilling af verden er uundgåelig, og aldrig i verdenshistorien har der været en så tydelig megatrend, som beslutningstagere har nølet så meget med at udnytte til kommerciel forretning.

Behov for vidensopbygning
I Green Building Council Denmark mener vi, at ovenstående problemstillinger skal løses i fællesskab ved at etablere strukturelle forudsætninger, der skaber en incitamentsstruktur gennem hele byggeriets værdikæde, som fordrer, at bæredygtighedscertificeringsmærker bliver anvendt på niveau med ESG, når vi taler investeringer.

Jo før der opnås konsensus om en fælles definition af bæredygtighed i den danske byggesektor, jo mere øges sandsynligheden for ”spillover effect” på andre sektorer ved at virksomheder kræver bærekraftige bygninger i højere grad, og derved accelereres efterspørgslen.

Det lange, seje træk med vidensopbygning om bæredygtighedscertificeringsmærker hos beslutningstagere er vejen frem mod øget efterspørgsel.

Bæredygtighedsstempel findes
Arbejdet med at skabe de strukturelle forudsætninger og incitamentsstrukturer for mere bæredygtighed i byggebranchen er faktisk godt i gang i Danmark.

Siden 2010 har aktører på tværs af værdikæden frivilligt arbejdet for at muliggøre det bæredygtige valg i en nonprofitklynge (Green Building Council Denmark). Organisationen fungerer også som administrator for DGNB bæredygtighedscertificeringsmærket.

Hensigten med mærket er at skabe et troværdigt og transparent købsstempel, der giver virksomheder, offentlige aktører og borgere mulighed for at træffe et fremtidssikret valg ved opførelse og forvaltning af ejendomme.

Med andre ord er forudsætningerne for at bidrage til en frivillig og dokumenteret bæredygtig omstilling i byggesektoren i Danmark til stede i 2018.

Flere aktører er opmærksomme
Der er heldigvis tegn på, at et stigende antal organisationer i Danmark anerkender dette, og flere arbejder strategisk med at bidrage til FN’s verdensmål.

En rapport fra Deloitte fra sidste år viste, at 45 kommunaldirektører finder verdensmål nr. 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og nr. 13 (klimaindsats) yderst relevante for deres kommune, men kun 11 procent har formuleret konkrete handlingsplaner for, hvordan de vil forfølge målene. Dette kan fortolkes som det første tegn på, at flere aktører er blevet opmærksomme på, at deres bygninger rummer et stort potentiale for at bidrage til verdensmålene.

På vegne af medlemmerne i Green Building Council Denmark vil jeg opfordre flere til at bakke op om en fælles, ambitiøs definition af bæredygtighed og støtte klyngeudviklingen i den danske byggesektor.

Det sker ved en fortsat fælles indsats ved at udbygge viden hos beslutningstagere, og hermed videreudvikles incitamentsstrukturen, der understøtter en bærekraftig udvikling af vores samfund.

Med andre ord skal det lange, seje træk få et damplokomotiv til at accelerere og dermed trække dagsordenen op på et højere niveau for en bæredygtig omstilling af verdenssamfundet, som aldrig har set mage, til gavn for fremtidige generationer.