Den politiske flugt fra skatter og afgifter

Hvis det blev dyrere at udlede CO2, ville danskerne blive mere klimavenlige. Hvis prisen på umættet fedt og sukker blev skruet op, ville folk begynde at spise sundere. Og hvis de andre grønne afgifter fik et nøk opad, ville miljøet automatisk få det bedre.

Indlandsisen på Grønland er dog ikke blevet koldere siden da, og danskerne spiser fortsat for meget fredagsslik og junkfood. Alligevel har både regeringspartierne og den borgerlige opposition lagt op til et større opgør med en række af de skatter og afgifter, som de for blot få år siden talte varmt for.

Tidligere på måneden annoncerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en såkaldt "jobpakke" - eller "konkurrenceevnepakke", som regeringspartinerne nu er begyndt at kalde den - som skal forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe flere job i den private sektor. Det skal ske ved at lette på de afgifter og skatter, som ifølge regeringens regnedrenge begrænser virksomhedernes vækstmuligheder.

En lignende strategi følger oppositionspartiet Venstre. Her er mantraet, at det ikke må blive dyrere at være dansker, og derfor vil partiet gerne afskaffe en række af de skatter og afgifter, som det selv indførte, da det sad i regering i 00'erne.

Job og vækst i centrum
"Vækst", "job" og "konkurrenceevne" er nøgleordene i den nye skattepolitiske dagsorden, som i dag præger al politikudvikling på Christiansborg.

Årsagen er den økonomiske krise, som ifølge eksperter har lagt en kraftig dæmper på den politiske kreativitet. Hvis ikke et nyt tiltag kan afføde flere job eller skabe vækst, kan man lige så godt lade det ligge i den politiske ideskuffe.

Sundhedssagen, klimasagen og andre langtrækkende og visionære sager havde et betydeligt politisk momentum for blot få år siden. Men på grund af den økonomiske krise er vinden fuldstændig gået af sejlet, og politikerne er blevet enormt usikre.

Mette Wier
Professor i økonomi og analyse- og forskningschef hos KORA

"Sundhedssagen, klimasagen og andre langtrækkende og visionære sager havde et betydeligt politisk momentum for blot få år siden. Men på grund af den økonomiske krise er vinden fuldstændig gået af sejlet, og politikerne er blevet enormt usikre, når det handler om at regulere virksomhederne. Hvor de før havde modet til at prøve nye ting af, handler det i dag om at slukke ildebrande og skabe job her og nu. De langsigtede elementer vedrører mest finanspolitisk holdbarhed," siger Mette Wier, professor i økonomi og analyse- og forskningschef hos KORA.

En lignende melding kommer fra Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

"Det finanspolitiske råderum er blevet meget beskedent, og derfor leder regeringen med lys og lygte efter et magisk redskab i værktøjskassen, som kan afhjælpe krisen. Man håber, at man ved mindre indgreb kan ændre økonomiens udvikling radikalt, og det er det, man nu ser med jobpakken," siger han.