Derfor trækker flere EU-lande sig fra grønt 2050-mål
KLIMA: Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om flere penge, der afgør, om EU kan få alle medlemslande med på skærpede klimamål. "Det handler om, at vi faktisk ikke ved, hvordan vi skal få det til at hænge sammen," fortæller østeuropæisk forhandler.
Af Jacob Hederos
Altinget.se
BRUXELLES: Trods intensivt forarbejde og separate diskussioner i alle relevante organer i EU i løbet af foråret stødte fremrykningen af et mål om et klimaneutralt EU i år 2050 på grund i torsdags.
Fire lande trak sig, og flere skulle ifølge Altingets oplysninger have tøvet.
Nu ser Unionen ud til at forpasse muligheden for at stille sig i rampelyset ved FN's ekstraordinære klimakonference i september. I korridorerne på EU-topmødet i Bruxelles var der torsdag aften dystre miner. Blandt forhandlerne fra den rigeste del af Unionen var det forklarende argument for forhandlingernes sammenbrud:
"De vil bare have flere penge."
Hvis den rigeste del af Unionen bare lovede mere finansiel støtte, ville alle lande støtte op om målet, lyder ræsonnementet.
"Ved tidligere lejligheder har det bare handlet om penge, når alt kommer til alt", som en en kommissionskilde sagde.
En velorienteret kilde oplyser også, at det var det bærende argument fra et af medlemslandene.
"Ungarn sagde bare, at der mangler flere penge. Det var en svag forhandling."
