DMI: Dansk klimaforskning skal op i gear

DEBAT: Hvis vi skal gøre noget ved klimaforandringerne, er vi nødt til at vide, hvilke konsekvenser de får lokalt i rigsfællesskabet. Det skal ske med mere forskning på området, skriver DMI's vicedirektør.

Af Ulrik Smith Korsholm
Vicedirektør, DMI

Det danske klima slår den ene rekord efter den anden i disse år. I vinter væltede regnen ned, og februar blev med 135,2 millimeter den vådeste februar måned i al den tid (siden 1874), som vi har målt nedbør i Danmark.

Det blev efterfulgt af et historisk tørt forår, hvor antallet af soltimer slog alle rekorder med et gennemsnit på 7,5 timer om dagen i løbet af hele foråret.

År efter år falder den ene vejrrekord efter den anden som et vidnesbyrd om, at klimaforandringerne ikke blot er et fremtidsscenarie, men i fuld gang.

Store klimaambitioner kræver viden
Det ekstreme vejr skaber mange problemer: Ødelagte afgrøder og oversvømmede boliger, veje og kloakker for blot at nævne nogle få eksempler.

Derfor har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at Danmark skal nedbringe sin udledning af klimaskadelige gasser med 70 procent.

Vi skal gennemføre en grøn omstilling og klimatilpasning, der er både effektiv og bæredygtig for befolkningen, naturen og økonomien. 

Det vil kræve lokal og konkret viden om, hvilke konsekvenser klimaforandringerne vil få for rigsfællesskabet de kommende årtier.

Lokale forhold er ubelyste
Men er klimaforandringerne ikke veldokumenterede, tænker du måske? Jo, det er de, når vi taler om det globale plan og de lange tidsperspektiver.

Men det er hamrende vigtigt, at vi bliver endnu klogere og konkrete på, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke os helt lokalt de næste årtier. For de vil være med til at diktere den måde, som vi skal indrette vores samfund på i fremtiden.

Den 1. januar 2020 slog Nationalt Center for Klimaforskning dørene op med et hold af ambitiøse klimaforskere. Missionen er klar: Dansk klimaforskning skal styrkes, så vi kan imødegå en fremtid, hvor stormfloder, skybrud, tørke og stigende vandstand går fra skræmmende scenarier til benhårde realiteter.

Vi ved allerede, at én af de største klimaudfordringer bliver mere vand. Lad mig give tre eksempler på forskning, som vi laver, som bliver nyttig for den fremtidige klimaindsats.

Kortlægning af stormfloder
Vi er i gang med at afdække, hvad der kunne blive den værste stormflod nogensinde i Danmark. Målet er at finde ud af, hvor høje stormfloder vi kan risikere i et worst case-scenarie.

Det gør vi i et samarbejde med Kystdirektoratet, hvor vi samler og analyserer data om stormfloder gennem tiderne.

Hidtil har viden om stormfloder i Danmark ikke været systematiseret og gjort tilgængelig med moderne datateknikker.

Men ved at skabe klart overblik over stormfloder langs Danmarks over syv tusinde kilometers kystlinje får vi værdifuld viden om, hvor høje fremtidige diger skal være, eller hvor vi helt skal undgå nybyggeri langs kysten.

Udvikling i ekstremregn
I perioder får vi såkaldt "ekstremregn". Det oplevede vi senest her i vintermånederne, hvor massiv, daglig regn kombineret med høj vandstand i vandløbene fik kældere til at stå under vand og omdannede veje til vandløb i blandt andet Horsens og Ribe.

Men er såkaldt ekstremregn ved at tage til i intensitet? Og hvor meget? (Rekorden for ekstremregn i Danmark ligger faktisk helt tilbage i 1931 med en døgnnedbør i Marstal på 169 millimeter).

Det vil vi undersøge, ligesom vi vil afdække, hvilke landsdele i Danmark der har fået mest ekstremregn gennem tiderne.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi viden om ekstremregn kan give os et praj om, hvor vi skal udvide kloakker, bygge regnvandsreservoirer og lignende, så vi kan afværge ødelæggelser for milliarder af kroner i fremtiden.

Konsekvenser ved smeltende Antarktis
Hvor meget smelter Antarktis? Hvor hurtig går det, og hvordan vil det påvirke Danmark og rigsfællesskabet? Det er helt centrale spørgsmål, hvor der mangler viden, og som er omgærdet af stor usikkerhed blandt forskere.

Faktisk er afsmeltningen fra gletsjere i Antarktis den helt "store joker", fordi verdenshavene kan stige med helt op til 58 meter, hvis isen på Antarktis smelter.

Og afsmeltningen fra Antarktis vil ramme et land som Danmark ekstra hårdt på grund af den såkaldte isostatiske effekt, som betyder, at afsmeltning af is ét sted giver den største vandstandsstigning på den modsatte side af Jorden.

Heldigvis har vi i rigsfællesskabet nogle af de dygtigste forskere, når det handler om afsmeltningen fra indlandsisen.

I klimacenteret bruger vi deres viden til at udarbejde nye klimamodeller, så vi kan blive klogere på, hvor meget afsmeltning fra for eksempel Pine Island-gletsjeren i Antarktis kommer til at betyde for Vejle, Vordingborg eller resten af de 12 kystområder, som EU har udpeget som særligt udsatte i Danmark.

En skattekiste af klimaviden
Nationalt Center for Klimaforskning færdiggør i alt 18 forskningsprojekter i 2020, og vi glæder os til præsentere den skattekiste af forskningsresultater, som er i støbeskeen lige nu.

Den nye viden vil kvalificere klimaindsatsen, berige debatten og bringe os et vigtigt skridt videre i retning af at kunne bevare og udvikle rigsfælleskabet i en bæredygtig retning.

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke Danmark, vil jeg anbefale DMI's klimaatlas. Her kan du finde data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Klimaatlasset vil selvfølgelig løbende blive opdateret med resultaterne fra Nationalt Center for Klimaforskning, så du altid kan få den nyeste viden om klimaforandringerne i fremtidens Danmark.  

Forrige artikel SF: Nikolaj Villumsen vægter tv-tid på TV 2 News højere end reelle løsninger SF: Nikolaj Villumsen vægter tv-tid på TV 2 News højere end reelle løsninger Næste artikel Dansk Miljøteknologi: Klimaforhandlinger skal sparke gang i strategi for bioøkonomi Dansk Miljøteknologi: Klimaforhandlinger skal sparke gang i strategi for bioøkonomi
Har byggeriet tabt det store slagsmål om den grønne dagsorden?

Har byggeriet tabt det store slagsmål om den grønne dagsorden?

FEATURE: Vindmølleøer og elbiler tager al rampelyset i den klimapolitiske debat, mens der sættes nye spørgsmålstegn ved CO2-effekten af energirenoveringer. Har byggesektoren været dårlige lobbyister, eller er energibesparelser et forældet redskab i en moderne grøn verden?