Om  
Katherine Richardson
H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Dronningen uddeler hæderspris til klimaforsker

Professor Katherine Richardson modtager Ebbe Muncks hæderspris for sin forskning i havets rolle i de globale klimaforandringer.

Sofie Hvemon

Medlem af Klimarådet og professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson modtager Ebbe Muncks hæderspris for sin klimaforskning. Det skriver Ebbe Muncks Mindefond i en pressemeddelelse.

Katherine Richardson vinder prisen for sin udforskning af havets rolle i klimaforandringerne samt klimaforandringernes indflydelse på det arktiske havmiljø og havenes økosystemer.

Derudover anerkendes hun for at have deltaget i Galatheas 3-ekspeditionen i 2006-2007, hvor inspektionsskibet Vædderen sejlede jorden rundt med forskellige forskergrupper for blandt andet at lave undersøgelser relateret til havet og havmiljøet.

Ebbe Muncks Hæderspris uddeles til personer, der har udmærket sig særligt inden for områder, som Ebbe Munck havde interesse for. Ebbe Munck var journalist, modstandsmand, diplomat og hofchef og interesserede sig blandt andet for ekspeditioner.

Katherine Richardson modtager prisen 5. november, hvor dronning Margrethe overrækker hende Ebbe Muncks Hædersplakette i bronze.

Prisvinderen er tidligere formand for Klimakommissionen og er ansat som vicedekan ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

0:000:00