DTU-forskere: Forsyningsstrategi er risikabel for samfundsøkonomien

DEBAT: Fjernvarmen kan bidrage til at sikre et billigt, grønt dansk energisystem i fremtiden, men regeringens forsyningsstrategi medfører en række risici for samfundsøkonomien, som bør håndteres, skriver DTU-forskere, Marie Münster og Daniel Møller Sneum.

Af Marie Münster og Daniel Møller Sneum
Hhv. Seniorforsker, DTU og Ph.d-studerende, DTU

Fjernvarmesektoren er af tekniske årsager et naturligt monopol. En potentiel privatisering/konkurrenceudsættelse her kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tilsvarende i for eksempel telesektoren. 

Fjernvarmesektoren er derudover en velintegreret del af både el- og affaldssektorerne, hvilket vil vanskeliggøre ens implementering af prislofter og aftalebaseret rammestyring. Implementering af disse kan yderligere medføre manglende transparens og et substantielt bureaukrati, hvilket vil give en dyrere løsning for samfundet end den, vi har i dag.

Privatisering er dyrere for forbrugerne
En eventuel afskaffelse af hvile i sig selv-princippet vil medføre, at private aktører vil kunne tjene profit til ejere – penge, der nu returneres til forbrugerne gennem lavere fjernvarmepriser. Løsningen vil derfor – alt andet lige – være dyrere for forbrugerne.

Afskaffes tilslutnings-/forblivelsespligten er der stor risiko for, at tilslutningsgraden med tiden falder. Dette vil medføre højere omkostninger for forbrugerne og for samfundet generelt, da storskalafordelene ved fælles varmeforsyning derved tabes.

For øjeblikket sikres høj tilslutningsgrad primært ved at lokke med en gulerod om billig varme med høj forsyningssikkerhed (som med andre våben er det nogen gange nok at vide, de er der). Tilslutning sikres i dag også gennem høj lokal opbakning til de lokale forbrugerejede/ kommunale selskaber.

En eventuel afskaffelse af muligheden for lån gennem Kommunekredit vil medføre dyrere fjernvarmeforsyning, da dyrere lån vil skulle optages på kommercielle vilkår. Dette kan medføre kortsigtede økonomiske hensyn – ledende til underinvesteringer – som på længere sigt vil betyde lavere effektivitet og dyrere varmepriser.

Risiko for manglende hensyn til miljø og innovation
Dyrere lån og afskaffelse af hvile i sig selv-princippet kan medføre et fokus på kortsigtede løsninger frem for langsigtede grønne løsninger, der i dag bidrager til en substantiel eksport.

Fjernvarmesektoren har gennem mange år bidraget til en reduktion af brugen af fossile brændstoffer i energisystemet. Dette er et udtryk for den dobbelte bundlinje, der leveres på, hvor skiftende regeringers målsætninger for grøn energi er indarbejdet løbende. Det er usikkert, om private ejere vil have samme fokus på at levere på denne front.

Når man færdes i resten af EU og fortæller om, hvorfor vi er lykkedes med at få så udbredt et fjernvarmesystem med billige priser, hvis man ser bort fra skatter og afgifter, og ovenikøbet både grønt og effektivt, så bruges følgende rammebetingelser som forklaringsmodel:

1) Hvile i sig selv-princippet

2) Tilslutningspligten 

3) Muligheden for billige lån.

Det er virkemidler, de øvrige EU-lande ærgrer sig over ikke at have til rådighed, og det gør det svært at forklare, hvorfor vi nu overvejer at skille os af med dem.

McKinsey-rapportens fejl og mangler er blevet påpeget af en række aktører. Den fejlagtige placering af varmeværker syd for Oman er blot det seneste eksempel. Andre forhold peger på, at rapporten i stedet burde være udført af folk med den nødvendige tekniske forståelse og kendskab til sektorerne.

Disse kompetencer eksisterer imidlertid hos Forsyningsministeriets styrelser. Der skal derfor lyde en opfordring herfra til, at ministeriet beder sine egne styrelser om at komme med analyser og anbefalinger, der tager hensyn til de nævnte risici og sikrer, at vi også i fremtiden får en ren, billig og sikker forsyning.

Forrige artikel Cepos: Støtten til vedvarende energi bør gentænkes Cepos: Støtten til vedvarende energi bør gentænkes Næste artikel Gate 21: Stort eksportpotentiale i grønne danske byer Gate 21: Stort eksportpotentiale i grønne danske byer
Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

Forskningsminister: ”Nu binder vi os til den grønne mast”

INTERVIEW: Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har talt for at få mere politisk kontrol med fordelingen af forskningsmidlerne. Den skal skubbes i en grøn retning, mener hun og regeringen. Nu siger hun, at hun også vil følge mere med i, om pengene så kommer ud og gøre gavn for den grønne omstilling. Hvis ikke, skal der sadles om fra politisk side.