DTU: Forskning i vindenergi er afgørende for et CO2-neutralt samfund

DEBAT: I dag dækker vindenergi kun 6 procent af jordens elektricitetsforbrug. Globalt set skal der altså findes flere steder at opstille vindkraftanlæg, for eksempel på dybt vand, i bjerge og i de arktiske områder. Det er teknologier, som ligger lige til højrebenet for dansk erhvervsliv, skriver Peter Hauge Madsen.

Af Peter Hauge Madsen
Institutdirektør, DTU Vindenergi

Grøn strøm bliver fra flere sider udset som midlet, der skal drive udviklingen frem mod et CO2-neutralt samfund. I fremtiden skal vi producere kemikalier, cement og isoleringsmaterialer mere klimavenligt ved at bruge grøn strøm i stedet for olie, gas og kul i industriens processer.

I dag kommer hovedparten af den grønne strøm fra vind. Og her er Danmark førende. I 2019 satte Danmark ny rekord for andelen af strøm fra vedvarende energi. Næsten halvdelen af vores elektricitet er grøn. Det giver os muligheden for at være foregangsland og demonstrationsland for resten af verden.

Men de globale udfordringer med udslip af CO2 løses ikke alene ved at gøre strømmen grøn. Vi skal have vedvarende energi til at overtage de processer og produkter, der i dag baserer sig på fossile brændsler. Energikilderne skal i nogle tilfælde erstattes med grøn strøm, og i andre tilfælde skal den grønne strøm konverteres til andre energikilder som for eksempel varme eller gas.

Vi skal derfor globalt øge den nuværende produktion af grøn strøm mere en tifold. Det kræver nye løsninger, nye systemer, ny infrastruktur – og ikke mindst en markant øget forskning og innovation.

Energiforbruget skal elektrificeres
Vi får kun industrien til at energikonvertere, hvis det er rentabelt på markedsvilkår. Vi skal derfor kunne producere endnu billigere grøn strøm, som er attraktiv at konvertere.

Alt tyder på, at vi bedst kan reducere udslippet af drivhusgasser ved at få vedvarende energi til at danne rygraden i det fremtidige energisystem, som er grundlæggende for den grønne omstilling.

Der er dog nogle forudsætninger, der skal være på plads, før det kan ske. I dag udgør elektricitet kun cirka en fjerdedel af vores samlede energiforbrug i Danmark. Den andel skal være markant større.

Hvis vi vil komme i mål i 2030 eller 2050, skal energiforbruget i andre sektorer i langt højere grad elektrificeres, Vi skal derfor opstille langt flere vindmøller og for eksempel opnå en produktion, der er flere gange det nuværende elforbrug.

Men vi skal også finde intelligente løsninger, som kan udnytte energien bedre, effektivisere og reducere omkostninger ved vindenergi og etablere omfattende energisystemer, som også kan udnytte elektriciteten til varme og konvertere til electrofuel til transportsektoren.

Vindmølleproduktion sluger meget CO2
Vindenergi er en ganske særlig styrkeposition for Danmark, både industrielt, i anvendelse og forskningsmæssigt. Forskningen har til opgave at øge muligheder for vindenergi ved at reducere omkostninger, øge værdien af vind-el gennem bedre integration i el-systemet og med andre sektorer øge bæredygtighed af vindenergi fra vugge til grav.

Med kun ti år til at implementere 2030-målsætningen må forskningens rolle på kort sigt være at videreudvikle og integrere kendte teknologier, for eksempel vindmøller, havvind, varmepumper til varmesektoren og elbiler, i tæt samarbejde med industriens parter.

Samtidigt må vi ikke glemme, at den fuldstændige overgang til grøn energi frem mod 2050 er en endnu større udfordring med krav om nye teknologier og samkøring af hele energisystemet.

I vindenergisektoren skal vi blive bedre til at forstå vindens ressourcer og strømme i de luftlag, hvor vindmøller opererer. Vi skal også have større indsigt i de strukturer og dynamikker, der gælder for verdens største roterende maskiner.

I takt med at maskinerne bliver større, er nye materialer og fremstillingsprocesser nødvendige for at tackle problemer med skalerbarhed, transport og genbrug. Der udledes ganske meget CO2 for at producere vindmøller. Her skal vi være innovative og få reduceret forbruget.

Vi skal designe vindkraftværker, som pålideligt og fleksibelt leverer strøm, hvor og hvornår der er behov for det. Den grønne strøm skal indgå i integrerede systemer, som udnytter den på den mest optimale måde – og være med til at løse udfordringerne med energi til bønder, biler og boliger.

Vindmøller på dybt vand
I dag dækker vindenergi kun 6 procent af jordens elektricitetsforbrug. Globalt set skal der altså findes flere steder at opstille vindkraftanlæg, der kan udnytte vinden på den mest optimale måde. Der skal udvikles rentable løsninger for vindmøller på dybt vand, i bjerge og i de arktiske områder.

Det er teknologier, som ligger lige til højrebenet for dansk erhvervsliv. Det vil sikre danske arbejdspladser og skabe eksport af teknologi og viden. Men forudsætningen er, at vi kan lade forskning og innovation gå hånd i hånd.

Vi har et velfungerende erhvervsliv, der er hurtigt til at bringe forskning i anvendelse, og via internationalt forskningssamarbejde kan vi bevare Danmark som center for udvikling af vindenergi.

Vi er unikt positioneret til at lede forskning og innovation af vindenergi, som kan gøre en afgørende forskel i den grønne omstilling og ambitionen om et CO2-neutralt samfund i 2050. Hvis vi gør det, vil Danmark – ganske som vi har været det i det seneste århundrede – fortsat kunne være det globale fyrtårn for udvikling af vindenergi.

Forrige artikel Rådet for Bæredygtig Trafik: Sådan bliver transporten klima- og miljøvenlig Rådet for Bæredygtig Trafik: Sådan bliver transporten klima- og miljøvenlig Næste artikel Nyt Europa: EU's klimalov kan ikke klare et kompromis Nyt Europa: EU's klimalov kan ikke klare et kompromis