Energidirektører: Bæredygtig biomasse skal være en grøn trædesten 

DEBAT: Politikerne skal fastholde bred opbakning til omlægningen fra kul til biomasse, indtil der findes bedre sikre kilder til billig grøn varme, lyder det i et fælles indlæg fra topfolk i HOFOR, Ørsted, Dansk Energi, DI Energi og Dansk Fjernvarme.

Kraftvarmeværker på bæredygtig biomasse sikrer grøn el og varme til borgerne i de store byer. Biomassen er i dag det bedste alternativ til kul i den størrelsesorden.

For København og Århus er udskiftning af kul med biomasse suverænt det tiltag, som betyder mest i forhold til at nå målene om CO2-neutralitet i henholdsvis 2025 og 2030.

På nationalt plan er det også klart, at danske klima- og energipolitiske målsætninger ikke kan nås uden en grøn omstilling af vores kraftvarmeværker. 

Det betyder ikke en fremtid, hvor Danmark er låst til biomassen.

Hvis der kommer andre grønne alternativer, som er bedre og billigere for forbrugerne, kan de med tiden afløse biomassen, så de store byer også kan få varmeproduktion på grøn el.

Flere lovende projekter er i gang
I København afprøves eksempelvis både store varmepumper og geotermi, men resultaterne viser, at teknologierne endnu ikke er driftssikre og stadig for dyre til at blive udnyttet i stor skala.

Vi har et ansvar for at sikre stabil, grøn og billig varme til borgerne. Derfor vil samproduktion af el og varme på biomasse i København på kort og mellemlang sigt fortsat være nødvendig for at levere på den forpligtelse.    

I den brede politiske energiaftale fra 2012 gjorde politikerne det klart, at de ønskede en omstilling fra kul til bæredygtig biomasse – og muliggjorde denne omstilling via afgifter og tilskud, som gjorde det økonomisk bæredygtigt at vælge den grønne vej.

Det fremgår ingen steder i aftalen, at disse rammer skulle være midlertidige.

Det er derfor med tiltro til rammerne og en stolt politisk tradition for ikke at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft, at danske energiselskaber har investeret et stort milliardbeløb. 

Usikre rammer er gift for investorer, hvilket senest blev illustreret i forbindelse med balladen om de kystnære møller, hvor flere pensionskasser og internationale energiselskaber udtalte, at usikkerhed gør det mindre attraktivt at investere i Danmark.

Derfor var det en rigtig beslutning at fastholde en bred politisk opbakning til de kystnære vindmøller. Det samme bør gælde i forhold til de grønne kraftvarmeværker. 

Fjernes grundlaget, kan det skabe store tab for de selskaber, som med berettiget forventning har foretaget eller planlægger investeringer, fordi grundlaget ændres uden varsel.

Klimaet betyder noget for vores borgere og erhvervsliv. Kun ved at stå på mål for vedtagne beslutninger kan vi gøre grøn omstilling til grøn vækst.

Vi vil derfor opfordre regeringen til fortsat at bakke op om den bæredygtige biomasse som en grøn trædesten på vejen, indtil andre VE-kilder kan levere billig grøn varme til borgere og virksomheder i Danmark med samme sikkerhed. 

Indlægget er skrevet af:
Lars Therkildsen, administrerende direktør i HOFOR; Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i Ørsted; Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi; Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi og Kim Mortensen, administrerende direktør i Dansk Fjernvarme.

Forrige artikel Korrespondent: ”Mødet med klimaforandringerne slog mig ud” Korrespondent: ”Mødet med klimaforandringerne slog mig ud” Næste artikel Realdania: Energieffektiviteten i den danske boligmasse er nedslående Realdania: Energieffektiviteten i den danske boligmasse er nedslående
  • Anmeld

    Marianne Munck · Miljøbiolog

    Energiskove på marginaljorde

    De landbrugsområder der ofte står under vand kan bruges til energipil og andre træarter, der kan gro i våd jord. Så kan man få meget ud af det på landsplan, idet man både får brænde, vildtremiser og foder til dyr, og man sænker vandstanden idet træer suger meget vand op fra jorden, og man undgår jorderosion og udvaskning af NPO. Som det er nu, er det kun landmænd der får noget ud af at forsøge at dyrke jorden på traditionel vis pga. tilskud og erstatninger for tabte afgrøder. Ellers er det en stor underskudsforretning at fortsætte med at opdyrke disse jorde til korn og andre traditionelle afgrøder. Hvis landmændene kun får tilskud, hvis de omlægger de vandlidende jorde til træproduktion eller naturlig græsset eng, eller begge dele, ville det være win-win for både landmænd, naturen, miljøet, klimaet og samfundet.