Energifond: Giv kommunerne grønt lys til at opføre solceller

DEBAT: Vil kommuner etablere solceller på egne bygninger, skal de følge flere særregler, som hverken gælder stat, region eller nogen andre. Særreglerne er et benspænd for at nå reduktionsmålet på 70 procent inden 2030, skriver Jesper Steen og Sophie Graabirk.

Af Jesper Steen og Sophie Graabirk
Hhv. energidirektør og kommunikationsansvarlig, Sustain Solutions, PKA's energifond

I sidste uge lancerede Kommunernes Landsforening sit klimaudspil. Repræsentanten for Danmarks 98 kommuner og Danmarks største bygningsejer lancerede et bredt udspil med fokus på kerneområderne i den grønne omstilling: vedvarende energi, bygninger, transport og affald.

Ikke overaskende pryder en oprustning af vedvarende energikilder de første sider. Interessant er det, at indsatsen for at gøre bygninger mere energieffektive har fået en mere central plads sammenlignet med, hvor området ellers har været.

Positivt med tanke på, at vi bruger næsten 40 procent af energien i bygninger, og at energispild koster Danmark mindst fire milliarder kroner årligt.

En meningsløs sten på vejen
Endnu mere positivt er det, at kommunerne også vil bruge bygninger til at producere grøn strøm til at dække deres energiforbrug. Det ser ud til, at retningen for CO2-neutrale kommunale bygninger er lagt.

Her ligger dog en tung og meningsløs sten på vejen.

For i dag kan kommunerne ikke etablere solceller på bygninger som resten af den offentlige sektor kan.

Det er ikke i tråd med en grøn politik.

Det er et bureaukratisk benspænd for at nå målet om at reducere 70 procent CO2 inden 2030, som Danmarks klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) står i spidsen for.

En række særregler
Vil kommuner etablere solceller på egne bygninger, er der i dag en række særregler, de skal følge, som hverken gælder stat, region eller nogen andre for den sags skyld.

For det første skal de oprette et privat energiselskab for hvert solcelleanlæg, de opfører. Hertil skal der medregnes omkostninger til revisor, der skal gennemgå regnskabet.

For det andet skal strømmen forhandles til markedspris inklusive moms og afgifter på trods af, at strømmen produceres på taget af den bygning, hvor den bruges. Den strøm, man producerer selv, er gratis for andre.

Verdens dyreste grønne strøm
For det tredje er det ikke muligt at dele grøn strøm mellem matrikler i Danmark. Heller ikke selv om matriklerne har samme ejer. Det er yderligere en udfordring for kommunerne – også selv om særreglerne fjernes.

Har en kommune eksempelvis en børnehave og en vuggestue, der ligger side om side, men på forskellige matrikler, så kan de ikke få grøn strøm fra samme anlæg.

Så skal der enten bygges to anlæg, eller den ene matrikel skal sælge strømmen videre med moms og afgifter. Begge løsninger er uhensigtsmæssigt dyre.

Dette er opskriften på verdens dyreste grønne strøm. De kommunale anlæg, der blev bygget efter særreglerne, blev meldt ud i 2014, og som ikke fik dispensation, har trukket stikket til den grønne strøm. Det kan ikke betale sig. Udelukkende på grund af paragrafrytteri og irrationel lovgivning.   

Vi kan ikke nøjes med solcelleanlæg på Vestkysten
I dag er den bygningsintegrerede solcelleteknologi så veludviklet, at den kunne spille en afgørende rolle i omstillingen af det danske samfund. Samfundsøkonomisk kan det betale sig at etablere solcelleanlæg på tage over 500 kvadratmeter. Det er ikke ny viden.

Det meldte energiforskere allerede ud i 2017, men det har ikke ført til nye regler. I dag kan det rent faktisk betale sig at opføre solceller på tage ned til 200 kvadratmeter.  

Vi skal elektrificere det danske samfund, og vi får behov for alt den grønne energi, vi kan producere – også den på tagene. Det er ikke realistisk kun at dække behovet ved at plastre Vestkysten til med store centrale solcelleanlæg. Kommunerne kan vise vejen, og som det står klart i KL's klimaudspil: Kommunerne vil gerne.

Det vil ganske vist betyde, at staten går glip af skatter og afgifter, energiselskaberne mister kunder, og de store mastodonter i energibranchen vil spille med musklerne. Solcelleanlæg benytter i varierende omfang transmissionssystemet som batteri. Det mener vi, at der skal betales for.  

Tre ønsker
Klimaet er vor tids største udfordring. Det er nødvendigt, at vi benytter os af alle de løsninger, vi har, og får dem til at spille sammen. Vi har ikke råd og tid til at lade være. Vi har følgende ønsker:

For det første skal kommunerne have lov til at producere grøn strøm ved at opføre solcelleanlæg.

For det andet skal det gøres muligt at dele grøn strøm mellem matrikler med samme ejer uden at skulle betale de nuværende skatter og afgifter af sin egenproducerede grønne strøm.

For det tredje skal der etableres en fair transmissionsafgift på solcellestrøm, således at solcelleanlæg bidrager til videreudviklingen af det danske transmissionssystem.

Forrige artikel Skorstensfejere: Hetz mod brændeovne fjerner fokus fra bilerne Skorstensfejere: Hetz mod brændeovne fjerner fokus fra bilerne Næste artikel Noah: Den nye klimalov gør ikke Danmark til et foregangsland Noah: Den nye klimalov gør ikke Danmark til et foregangsland
Med trusler skal klimalov bygges

Med trusler skal klimalov bygges

NYHEDSANALYSE: Det fremstår ofte som et teknisk problem at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. De seneste dages trusler om at vælte klimaministeren og regeringen vidner om, at det i lige så høj grad bliver et politisk problem.