Enhedslisten står uden for energipakke
Mads Bang
JournalistLoven, som nu er på vej igennem folketingsbehandling for anden gang, er for skæv, lyder det fra Enhedslistens boligordfører, Lars Dohn, som dog understreger, at partiet ikke trækker støtten til den overordnede aftale.
For snart to år siden kunne daværende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) præsentere det, han selv kaldte energipolitisk Danmarkshistorie. Energisparepakken er en delaftale, som skal skubbe på energirenoveringen i private udlejningsboliger.
"Der er tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark," sagde Lidegaard dengang. Nu ser det ud til, at i hvert fald bredden i aftalen er presset.
Enhedslisten har besluttet ikke at støtte den delaftale, energisparepakken, som aftalepartierne ellers havde udset til at nedbringe energiforbruget i den store private udlejningssektor.
Det er ikke normal forligspraksis. Hvis regeringen viser sådan et storsind overfor en forligspartner på et område, så vil de måske også gøre det på andre områder for andre forligspartnere.
Louise Schack Elholm (V)
Boligordfører
I Boligministeriet lyder vurderingen, at det ikke får konsekvenser for den overordnede aftale, at Enhedslisten ikke stemmer for energisparepakken.
Ikke aftalebrud
Energisparepakken blev præsenteret som en bred aftale, hvor alle partier undtagen Liberal Alliance blev enige om en aftaletekst i efteråret 2012. Siden da har partierne dog haft svært ved at blive enige om, hvad aftalen betyder.
Det førte til, at Boligministeriet trak det oprindelige lovforslag tilbage, mens et nyt og tilrettet forslag i sidste uge blev førstebehandlet i Folketinget.
Og selv om Enhedslistens boligordfører, Lars Dohn, fra talerstolen i Folketinget bebudede, at partiet ikke vil støtte loven, så mener han ikke, at partiet bringer den overordnede energiaftale i fare.
"Nej, for jeg synes, at vores argumenter holder. Hvis man ville lave en udmøntning, hvor balancen mellem lejer og udlejer var uberørt, så ville vi støtte det," siger Lars Dohn.
Initiativer i energisparepakken
Forhåndsgodkendelse
Lejelovgivningens eksisterende muligheder for forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelser præciseres, således at udlejer får stor sikkerhed for faktisk at kunne realisere den forhåndsgodkendte huslejestigning. Via etableringen af en hjemmesideadgang til huslejenævnsafgørelser tilstræbes der skabt en mere ensartet nævnspraksis for hele landet og hos de berørte parter et større kendskab til principielle afgørelser. Hjemmesiden, der er under etablering, kan således samtidig medvirke til, at færre sager indbringes for huslejenævnet og domstolene.
Totaløkonomisk rentable energiforbedringer.
Der kan gives adgang til forbedringsforhøjelse for hele udlejers investering, hvis udlejeren kan dokumentere, at lejerens årlige besparelse på et reduceret energiforbrug som følge af projektets gennemførelse udgør mindst samme beløb som den årlige forbedringsforhøjelse.
Boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Det kan gøres til et vilkår for, at udlejeren kan fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, ved genudlejning, at ejendommen energimæssigt har en nærmere angivet minimumsstandard.
Individuel råderet
Private lejere kan gives samme muligheder for at gennemføre energibesparelser i boligen som lejere i almene boliger. Således kan den maksimale godtgørelse for råderetsarbejder i private udlejningsboliger forhøjes til samme størrelse som i alment boligbyggeri.
Forbedring af mulighederne for at afhjælpe energimæssige mangler i eksisterende boliger
Inden for den gældende bevillingsramme til bygningsfornyelse får kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe beslutning om at foretage afhjælpning af energimæssige mangler i eksisterende boliger, uanset boligens opførelsesår eller vedligeholdelsesstand.
