EU-Parlamentet godkender reform af klimakvote-systemet
KVOTER: Europa-Parlamentet har vedtaget en reform af EU’s kvotehandelsystem, der skal hæve prisen på CO2-udledning og sætte yderligere gang i den grønne omstilling. Dansk Energi er ikke imponeret.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørSTRASBOURG: Der sættes hvert år færre CO2-kvoter på det europæiske marked, og snart skruer EU yderligere ned for kvoteproduktionen.
Det er et hovedelement i den reform af EU’s klimakvotesystem, der tirsdag blev vedtaget i Europa-Parlamentet og skal gælde mellem 2021 og 2030.
Reformen, der blev vedtaget med 535 stemmer for og 104 imod, betyder, at der fra 2021 hvert år skal udstedes 2,2 procent færre klimakvoter i Europa i forhold til udgangspunktet. Én kvote svarer til ét ton CO2.
Julie Girling, der sidder i den konservative ECR-gruppe, har været Parlamentets ordfører på reformen. Hun er tilfreds med den endelige aftale:
EU's kvotehandelssystem blev oprettet i 2005. Den dækker de 28 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge. Kvotesystemet dækker 11.000 enheder inden for energi- og industriproduktion, som tilsammen udgør cirka 45 procent af EU's CO2-udslip. Landbrug, bygninger og transportsektoren er nogle af de områder, der ikke er dækket af kvotesystemet.
Lav CO2-pris
Kvotehandelssystemet er sat i verden for at skabe en markedsbaseret mekanisme, der kan understøtte EU's klimamål. I 2030 skal Unionen have sænket sit CO2-udslip med mindst 40 procent sammenlignet med 1990-niveau. Den økonomiske krise, der fulgte i halen på finanskrisen i 2008, betød dog, at virksomhederne i EU producerede langt mindre end forventet, da man fastsatte antallet af kvoter, der skulle sendes i omløb i perioden. Det betyder, at der siden 2009 er ophobet et stort antal ubrugte CO2-kvoter. Der skønnes at være omkring tre milliarder ubrugte kvoter, hvilket svarer til mere end et års CO2-udledning. Den store ophobning har betydet, at kvoteprisen har været langt lavere end forventet. Lige nu ligger prisen på cirka 8-9 euro. Ifølge Klimarådet skal kvoteprisen mindst op på 30 euro for at virke efter hensigten.
Reform
Kvotehandelssystemet har gennemgået tre såkaldte faser. Perioden fra 2013 til 2020 er den tredje fase, mens den reform, der tirsdag blev stemt i gennem i Parlamentet, skal dække den fjerde fase, som løber fra 2021 til 2030.
Reformen ventes at blive endeligt godkendt af EU’s ministre til marts.
”Klimakvotesystemet vil fortsat være en hjørnesten i EU's politik for bekæmpelse af klimaforandringer. Vi har gjort vores bedste for at nå til en ambitiøs reform," siger hun.
Reformen strammer skruen om kvoteproduktionen i forhold til den nuværende aftale, der udløber i 2020. Indtil da falder EU's produktion af klimakvoter blot med 1,74 procent om året i forhold til udgangspunktet i 2013.
Hvis reformen skulle have haft en markant effekt, burde vi allerede have set en prisstigning på kvoterne.
Anders Stouge
Adm. vicedirektør, Dansk Energi
Problematisk system
Kvotesystemet blev sat i søen i 2005 med forhåbning om at give EU’s virksomheder større incitament til at vælge grønne løsninger for at slippe for at købe dyre klimakvoter.
Men systemet var længe præget af børnesygdomme, og kvoterne har længe været prissat markant billigere end planlagt. I 2007 blev næsten alle kvoterne foræret gratis væk, og i dag koster det stadig under 70 kroner at udlede et ton CO2.
Det er markant mindre, end Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, mener, er et fornuftigt prisleje. Og han ser ikke grundlag for, at reformen retter op på det:
