EU-Parlamentet hæver målet for grøn energi

ENERGI: 35 procent af EU's energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi i 2030, hvis det står til Europa-Parlamentet. Det er markant mere, end medlemslandene vil acceptere, og beslutningen glæder derfor energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der forgæves har forsøgt at hæve Ministerrådets ambitioner. 

Foto: /ritzau/Nikolai Linares
Daniel Bue Lauritzen

BRUXELLES: EU skal hæve sine ambitioner for vedvarende energi. 

Sådan lyder det fra Europa-Parlamentet, der onsdag stemte om sin holdning til tre vigtige lovområder i EU's energipolitik.

Mest centralt er det, at Parlamentet vil have, at 35 procent af Unionens energiforbrug i 2030 skal dækkes af vedvarende energi.

Samtidig vil Parlamentet have europæerne til at bruge 35 procent mindre energi i 2030 i forhold til udgangspunktet i 2007.

Fakta

Sagen kort

EU-Kommissionen foreslog i november 2016 en revision af VE-direktivet som en del af den såkaldte Clean Energy Package. I revisionen foreslår Kommissionen et mål for vedvarende energi på 27 procent i 2030. Det er det samme som i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober 2014.

Siden 2014 er omkostningerne for vedvarende energi imidlertid faldet markant. Europa-Parlamentet bad derfor i sommeren 2017 om, at Kommissionen opdaterede sine beregninger, så man anvendte de nyeste tal for omkostningerne med vedvarende energi.

Resultatet er ifølge EU-Kommissionen, at der vil være minimale omkostninger ved at hæve målet til 30 procent.

Kilde: Dansk Energi

Overbyder medlemslandene
De 35 procent grøn energi er betydeligt mere, end EU's Ministerråd kunne blive enige om, da de mødtes kort inden jul. 

Dengang rejste energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til Bruxelles i et forsøg på at overtale de andre medlemslande til at hæve ambitionsniveauet til 30 procent i 2030. 

Det lykkedes ikke, og derfor går Ministerrådet ind til de afsluttende forhandlinger om EU's energipolitik med et udgangspunkt på 27 procent vedvarende energi i 2030. Det er status quo i forhold til EU's nuværende mål fra 2014. 

I en nyligt offentliggjort rapport konkluderer IRENA, der er et internationalt agentur for vedvarende energi, at EU uden ekstra omkostninger kan opnå 34 procent vedvarende energi i 2030. Det skyldes, at prisen på vedvarende energi er faldet markant over de seneste år. 

Lilleholt: Arbejder for 30 procent
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er tilfreds med Parlamentets beslutning, som han håber kan lokke de andre landes regeringer ud af busken:

0:000:00