Få overblikket: Import af træpiller til energiforsyningen når nye højder

Der tales ofte om vindmøller, men det er biomassen, der med afstand er den største vedvarende energikilde i det danske energimiks.

Men hvor biomasse for få år siden blev betragtet alene som en bæredygtig og grøn vej mod en mere sikker klimafremtid, er kritikken begyndt at tage til.

For er biomassen virkelig CO₂-neutral, og er det et problem, at mere og mere biomasse bliver importeret langvejs fra?

Det er spørgsmål, der har gjort debatten om biomasse til energiforsyningen ekstra varm, og som har fået politikere til at overveje nye opgørelsesmetoder i forbindelse med forhandlingerne om en ny, mere ambitiøs klimalov.

Men hvilken slags biomasse er det, som ender i ovnen på de danske kraftvarmeværker, hvor importerer vi fra, og hvordan ser udviklingen ud?

Det forsøger Altinget at give et overblik over med tre grafer.

Stigende mænge af biomasse omsættes til energi
Biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. Det viser nye tal fra Damarks Statistik fra november 2019, der har gennemgået Danmarks biomasseforbug fra 1995-2018.   

I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) fra biomasse, hvilket er 33 procent mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995. Indtil omkring år 2000 producerede Danmark energi fra biomasse næsten uden importerede materialer, men sidenhen har en stigende import af særligt træpiller betydet, at 37 procent af biomassen i 2018 kom fra import.

Biomasse bliver klassificeret som vedvarende energi og har en markant rolle i Danmarks energiregnskab. I 2018 udgjorde biomasse 75 procent af Danmarks samlede produktion af vedvarende energi. De resterende 25 procent kom fra sol, vind og vand. Af Danmarks samlede energiforbrug udgør vedvarende energi 33 procent.