Debat

Fock tager førstepladsen: Her er årets mest læste debat

2020: Skal studierejser med fly skrottes på gymnasierne? Er biomasse bæredygtigt? Og hvilke konsekvenser har coronakrisen for grøn omstilling? Vi har set på de fem mest læste debatindlæg fra året, der gik.

Josephine Focks oplæg til klimaplanen er årets mest læste debatindlæg.
Josephine Focks oplæg til klimaplanen er årets mest læste debatindlæg.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et bredt spektrum af emner har optaget debatspalterne i året, der nu går på hæld. Og det afspejler sig også i den top fem over årets mest læste debat på Altinget Energi & Klima, som du kan se herunder.

Klimaplan, biomasse, CO2-skat og den uundgåelige coronavirus er således noget af det, I allerhelst ville læse om i 2020.

Fra Altinget Energi & Klima skal lyde et stort tak for alle jeres debatbidrag i 2020. På gensyn i det nye år. 

Læs eller genlæs debatindlæggene herunder:

Fakta
Alle indlæg hos Altinget er alene udtryk for skribentens egen holdning og skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

1. Josephine Fock: Her er vores syv mærke­sager i forhandlingerne om klimaplanen
Luk ned for Nordsøolien, CO2-afgift og en grøn skatte- og afgiftsreform og et nyt nationalregnskab med tre bundlinjer var blandt ønskerne fra den daværende politiske leder af Alternativet, Josephine Fock, forud for forhandlingerne om en klimaplan. 

Med det indlæg blev Josephine Fock årets mest læste på Altinget Energi & Klima. 

Læs eller genlæs indlægget her.

2. Gymnasieelev: Debatten om prisloftet på studieture overser klimaet
"Det er ingen menneskeret at flyve," skrev Simon Haakonsson, der i begyndelsen af året argumenterede for at stoppe med flyrejser på studieture. 

Læs eller genlæs indlægget her.

3. Aktører: Biomassekritikere kan ikke se fremtidsperspektivet for bare træer
Blandt andre Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, DI og Dansk Skovforening stod bag indlægget, der er at finde på plads nummer tre over de mest læste indlæg. 

Her argumenterede de for, at det ikke giver mening at droppe biomasse nu og slet ikke, når biomassen er så ansvarlig, som den er.

Læs eller genlæs indlægget her.

4. Virksomheder: Vi bliver ladt i stikken, når klimasyndere slipper for CO2-skat 
Ifølge de fire direktører Lars van Hauen, Rasmus Lildholdt Kjær, Henrik Pranov og Christian Niepoort er der to muligheder for at nå klimamålet i 2020:

"Vi kan vælge at håndhæve forureneren-betaler-princippet og beskatte drivhusgasser, eller vi kan vælge mere planøkonomiske redskaber som tidskrævende tilskudsordninger og komplicerede særregler."

Læs eller genlæs indlægget her.

5. Kronik: Her er fire scenarier for coronakrisens konsekvenser for grøn omstilling
"Det går op for verdenssamfundet, at corona har givet os nøglen til en ny fremtid. En fremtid, hvor vi ikke har brug for flyrejser på tværs af verdensdele for at binde verden sammen. Måneders hjemmearbejde og selvvalgt isolation har skabt fundamentet for en ny økonomi. Halvtomme kølediske har lært os, at aftensmaden ikke skal indeholde kød for at være vellykket." 

Sådan skrev Klaus Ulrik Mortensen, tidligere redaktør og journalist på Altinget, i april. Her opstillede han fire mulige scenarier for, hvordan coronakrisen ville påvirke den grønne omstilling. Og han spåede, at vi vil ende med "en mild udgave af det krisebevidste scenarie", som er beskrevet ovenfor.

Fik han ret?

Læs eller genlæs indlægget her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00