FødevareDanmark: Ungeklimarådet har misforstået bæredygtighedsbegrebet

Hvis man vil lave grundlæggende om på noget, er det klogt lige først at sætte sig ind i, hvorfor tingene er, som de er. Det kan der jo være gode grunde til.  

Og hvis et land vil afskære sig selv fra en stor del af sine eksportindtægter, er det også klogt forinden at lægge nogle realistiske planer for, hvor pengene til samfundshusholdningen så skal komme fra.  

Dette tillod jeg mig at fremføre her i Altinget 11. maj i en kommentar til Ungeklimarådets anbefalinger om at udfase den animalske produktion i Danmark og udlægge en meget stor del at landarealet til "naturområder".

Det har fået rådet til i heftige vendinger at opfordre mig til at komme med forslag til, "hvordan Danmark bliver bæredygtigt". Dette nøder mig til at fortsætte min historieundervisning med den oplysning, at bæredygtighedsbegrebet stammer fra den såkaldte Brundtlandrapport fra 1987, "Vores fælles fremtid", hvor pointen var, at effektiv miljøbeskyttelse – og det samme må gælde om en klimaindsats – forudsætter økonomisk vækst.

Skal sikre økonomisk vækst
Den kræver med andre ord, at der er råd til den. Bæredygtig udvikling er derfor ifølge Brundtlandrapporten en udvikling, der sikrer en økonomisk vækst, som gør det muligt at tage de nødvendige miljøhensyn. Derfor kan man ikke bare se bort fra den økonomiske side af sagen, når man anbefaler at omlægge samfundet for at øge miljøbeskyttelsen, herunder klimahensynene.

Det kan godt være, at jeg er fantasiløs, men jeg ville nok lige vente og se, om dette ”eksporteventyr” kan realiseres i den fornødne skala, inden det, som det skal erstatte, lukkes ned.

Thorsten Buhl
Direktør, FødevareDanmark

Det er ikke desto mindre, hvad Ungeklimarådet gør, når det anfører, at det ikke er sat i verden for at ”lave fordelingspolitik”, dvs. komme med anvisninger til, hvordan de tabte eksportindtægter (næsten 100 mia. kroner alene for animalske produkter) kan erstattes.

Alligevel nævner rådet ”vertical farming, upcycling af næringsstoffer fra spildevand og proteindyrkning til søs i form af tang” og i det hele taget ”planteproduceret protein” som eksempler på, hvad der kan erstatte de tabte milliarder.

Det kan godt være, at jeg er fantasiløs, men jeg ville nok lige vente og se, om dette ”eksporteventyr” kan realiseres i den fornødne skala, inden det, som det skal erstatte, lukkes ned.

Ungeklimarådet tvivler vist også selv, for det opfordrer samtidig politikerne til ”at finde de nødvendige midler”, hvilket imidlertid kan blive overordentligt vanskeligt, hvis indtægterne decimeres på grund af det, som de skal bruges til.  

Ungeklimarådet opfordrer dog ikke kun politikerne, men også undertegnede til at anvise, ”hvor pengene til at dække klimakatastrofens omkostninger skal tages fra”.

Danmark i førerfeltet
Svaret er, at de ikke skal tages – de skal skaffes. Og så skal vi overalt i verden anskue klimakrisen fra en global vinkel og for eksempel sikre, at produktionen af en given vare foregår dér, hvor klimaaftrykket af den er mindst.

Når det eksempelvis gælder mælk og oksekød, ligger Danmark i førerfeltet, så jo større vores andel af det globale marked for mælk og oksekød er, desto bedre for klimaet.

Og omvendt: I det omfang, vi drosler ned for produktionen af disse produkter, vil det være til skade for klimaet, når vi nemlig samtidig med sikkerhed kan forudse, at den globale efterspørgsel efter animalske produkter ikke falder i de kommende år, men stiger. Dette vil – som så meget andet – historien vise.