Forfattere: Manipulation skal forhindres med statsstyret mærke på danske varer

DEBAT: Med de rette kriterier til et helt nyt "Made in Denmark"-mærke kan vi arbejde os væk fra konkurrencestatens klima- og miljøødelæggende vækst og enøjede fokus på fortjenesten, skriver bogaktuelle Per Bregengaard og Margit Kjeldgaard.

Af Per Bregengaard og Margit Kjeldgaard
Forfattere til 'Hvad skal vi leve af – på vejen til socialisme' og medlemmer af Enhedslistens politisk-økonomiske udvalg

Danmark smykker sig med verdens bedste klimalov, men ingen ved, hvilke klimatiltag Folketinget vil iværksætte for at nå målet. Partierne kan måske slet ikke blive enige om andet end småting og håber på et teknologisk fix og individuelle forbrugsændringer.

Dele af befolkningen er allerede ved at ændre livsstil med genbrugstøj, vegetarisk mad, elcykler og færre flyrejser.

Men det kan være svært at vide, hvor meget alternative forbrugsvaner kan reducere miljø- og klimabelastninger. Derfor har vi brug for en statslig mærkningsordning med objektiv information på varer og tjenester.

"Made in Denmark"
Det skal være en mærkningsordning lige som det røde Ø-mærke, hvor staten finansierer godkendelse og kontrol med fødevarerne fra jord til bord. Ø-mærket har 30-års jubilæum i år, og Danmark er det land i verden med den største andel økologisk dyrket jord og forbrug af økologisk dyrkede varer.

Derimod har man i andre lande kun private mærkningsorganisationer, og det muliggør, at organisationen "overser" brud på reglerne, for ellers får den ikke indtægt fra sælgeren.

I Danmark har forbrugerne derimod berettiget tillid til Ø-mærket.

Vi kan gå videre ad vores vej ved at udvide Ø-mærket med klimabelastning, så øko-varer produceret her i landet fremstår bedre end frugt og grønt, der er sejlet eller ligefrem fløjet hertil.

Det siger måske sig selv, at "Made in Denmark" vil være mindre miljø-belastende end varer, der er frembragt langt væk, men det gælder ikke, hvis dansk frugt og grønt dyrkes i opvarmede drivhuse med sollamper.

Det kan også være mangel på vand og jord, mangelfulde regler for sprøjtegifte og rovdrift på metaller, som vi forbrugere gerne vil vide noget om, før vi kaster importvarer i indkøbskurven, køber tøj og smartphones.

Mærkning er mere fair play
Mærkningsordninger er en måde at udvide markedskræfterne på: De giver forbrugernes dollarvoting et mere nuanceret signal til producenterne end blot "ja" og "nej" til varens umiddelbare brugsværdi inklusiv mærkevarers glamourøse signaler.

Mærkning er mere fairplay på markedet, hvor alt for mange frække producenter og butikker slipper afsted med at overdrive, manipulere og snyde sig til et image om bæredygtighed, klimavenlighed, socialt ansvar og så videre.

Man bekymrer sig om, hvorvidt Danmark kan klare sig på det globale marked, hvis dansk landbrug og danske virksomheder pålægges strammere miljøregler og afgifter.

Denne bekymring synes vi skal vendes til stolthed. "Made in …" efterfulgt af et lands navn hører til blandt de stærkeste brands i verden, både når det handler om konkurrencen på hjemmemarkedet og det internationale marked.

Men vore nationale brands er som hovedregel kun beskyttet i markedsføringslovens § 3-5: Man må ikke vildlede eller give forkerte oplysninger. Det er der meget elastik i. Det gør Made in Denmark sårbart.

Tre kriterier skal opfyldes
Vi kan udnytte vores stærke nationale brand "Made in Denmark" ikke alene i klima- og miljøkampen, men også i kampen for større social ansvarlighed og til at fremme samarbejdsrelationer og demokrati.

"Made in Denmark" kan blive en markedsmotor i en omstilling af produktion og forbrug. Vi kan med Made in Denmark arbejde os væk fra konkurrencestatens klima- og miljøødelæggende vækst, dens krav om ringere velfærd og enøjede fokus på fortjenesten.

Vi forestiller os, at et "Made in Denmark" efterfølges af et til tre farvede cirkler:

– En grøn cirkel repræsenterer, at grønne kriterier er opfyldt.
– En rød cirkel repræsenterer, at velfærdskriterier er opfyldt.
– En gul cirkel repræsenterer, at demokratiske kriterier er opfyldt.

"Made in Denmark" bør kun kunne anvendes, hvis kravene til mindst én af cirklerne er opfyldt.

Hvilke kriterier, der skal gælde, må naturligvis afgøres efter en politisk diskussion.

Kædeansvar skal gå langt tilbage
Det grønne aspekt handler om økologi, dyrevelfærd samt skånsomt og bæredygtigt fiskeri samt minimering af ressource- og energiforbrug og udledning af klimagasser og anden forurening.

Det røde aspekt af mærkningen drejer sig om forholdene herhjemme og – for importerede dele af varen – forholdene i udlandet.

Løn- og arbejdsforhold skal være i orden. Der skal være sikkerhed for, at virksomheden overholder den gældende lovgivning, herunder betaler skat og respekterer de ansattes rettigheder, således som det er formuleret af ILO (International Labour Organization), Living Wage-bevægelsen (levelønsbevægelsen), Fairtrade Labelling Organisation med flere.

Der skal eksistere kædeansvar så langt tilbage, som det er praktisk muligt.

Det demokratiske aspekt af mærkningen handler om forbrugeres/brugeres og ansattes indflydelse. Der må fastsættes regler for, hvornår der er tale om demokrati og samarbejdsrelationer i henholdsvis offentligt ejede, privatejede, selvejende, andels-, medlems-, kunde- eller forbruger- og medarbejderejede virksomheder.

"Made in Denmark" er naturligvis også en konkurrenceparameter i den nye version. Det nye er, at brandet anvendes offensivt i en demokratisk, rød-grøn omstilling af produktionen og fungerer som et alternativ til konkurrencestatens traditionelle redskaber.

Når hele Danmarks omdømme for godt design, relativt rent miljø, den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærd kombineres i et mærke, kan det være med til at slå beskidte konkurrenter ud.

Producenter skal betale skader
Et andet tiltag på markedet kan være, at indregne eksternaliteterne i varens pris, det vil sige at påbyde producenterne at betale for sundhedsskader, forurening og oprydning forbundet med produktion og forbrug.

Omvendt bør virksomhederne få tilskud, når de gør noget godt for klima og miljø.

Tilskud kan udmærket være midlertidige, indtil teknologi og volume har sænket kostprisen tilstrækkeligt. På samme måde som vindmøller og solceller fik et skub takket være statstilskud.

"Forureneren betaler" er både økonomisk effektivt og et rimeligt krav, men det sker jo langtfra i dag, når cementfabrikker knap nok betaler for CO2-udledning, man kan flyve kloden rundt uden at betale for beplantning af skovarealer svarende til CO2-udledning, når man kan brænde hvad som helst af i sin brændeovn, producere oksekød og mælk med EU-tilskud og med mere.

Markedet skal virke bedre
Når vi vurderer fremtidsscenarier med cost-benefit-analyser, står det klart, at der skal afgifter på klimaforværrende adfærd og tilskud til klimaforbedrende adfærd så hurtigt som muligt, ellers bliver udgifter til klimatilpasning i fremtiden i form af diger, pumper ved oversvømmelser og så videre gigantiske.

En bæredygtig politik vægter udgifter i fremtiden lige så højt som udgifter i dag, altså ikke noget med at nedvurdere børnebørn og fremtiden med diskonteringsrente på tre, fire eller fem procent, som Vejdirektoratet og bil-lobbyen gør.

Det drejer sig kort sagt om at få markedet til at virke bedre. Det burde der være flertal for i Folketinget.

Der kan tænkes mange andre gode tiltag i form af forbud, produktionskvoter og nationeringer, som der næppe vil være flertal for, før det går helt galt. De markedskonforme forslag om mærkning og afgifter og tilskud ligger imidlertid helt i tråd med mainstream økonomisk tænkning.

Vel, politikere vil nok ryste på hånden, for det kan næppe undgås at genere både vælgere og sponsorer i erhvervslivet. 

Forrige artikel Radikale: Regeringens klimakroner skal ikke tages fra udviklingsbistanden Radikale: Regeringens klimakroner skal ikke tages fra udviklingsbistanden Næste artikel Rasmus Prehn: Kun ved at løse klimakrisen kan vi nå verdensmålene Rasmus Prehn: Kun ved at løse klimakrisen kan vi nå verdensmålene