Forfattere: Manipulation skal forhindres med statsstyret mærke på danske varer

Af Per Bregengaard og Margit Kjeldgaard
Forfattere til 'Hvad skal vi leve af – på vejen til socialisme' og medlemmer af Enhedslistens politisk-økonomiske udvalg

Danmark smykker sig med verdens bedste klimalov, men ingen ved, hvilke klimatiltag Folketinget vil iværksætte for at nå målet. Partierne kan måske slet ikke blive enige om andet end småting og håber på et teknologisk fix og individuelle forbrugsændringer.

Dele af befolkningen er allerede ved at ændre livsstil med genbrugstøj, vegetarisk mad, elcykler og færre flyrejser.

Men det kan være svært at vide, hvor meget alternative forbrugsvaner kan reducere miljø- og klimabelastninger. Derfor har vi brug for en statslig mærkningsordning med objektiv information på varer og tjenester.

"Made in Denmark"
Det skal være en mærkningsordning lige som det røde Ø-mærke, hvor staten finansierer godkendelse og kontrol med fødevarerne fra jord til bord. Ø-mærket har 30-års jubilæum i år, og Danmark er det land i verden med den største andel økologisk dyrket jord og forbrug af økologisk dyrkede varer.

Derimod har man i andre lande kun private mærkningsorganisationer, og det muliggør, at organisationen "overser" brud på reglerne, for ellers får den ikke indtægt fra sælgeren.

Mærkning er mere fairplay på markedet, hvor alt for mange frække producenter og butikker slipper afsted med at overdrive, manipulere og snyde sig til et image om bæredygtighed, klimavenlighed, socialt ansvar og så videre.

Per Bregengaard og Margit Kjeldgaard
Forfattere og medlemmer af Enhedslistens politisk-økonomiske udvalg

I Danmark har forbrugerne derimod berettiget tillid til Ø-mærket.

Vi kan gå videre ad vores vej ved at udvide Ø-mærket med klimabelastning, så øko-varer produceret her i landet fremstår bedre end frugt og grønt, der er sejlet eller ligefrem fløjet hertil.

Det siger måske sig selv, at "Made in Denmark" vil være mindre miljø-belastende end varer, der er frembragt langt væk, men det gælder ikke, hvis dansk frugt og grønt dyrkes i opvarmede drivhuse med sollamper.

Det kan også være mangel på vand og jord, mangelfulde regler for sprøjtegifte og rovdrift på metaller, som vi forbrugere gerne vil vide noget om, før vi kaster importvarer i indkøbskurven, køber tøj og smartphones.

Mærkning er mere fair play
Mærkningsordninger er en måde at udvide markedskræfterne på: De giver forbrugernes dollarvoting et mere nuanceret signal til producenterne end blot "ja" og "nej" til varens umiddelbare brugsværdi inklusiv mærkevarers glamourøse signaler.

Mærkning er mere fairplay på markedet, hvor alt for mange frække producenter og butikker slipper afsted med at overdrive, manipulere og snyde sig til et image om bæredygtighed, klimavenlighed, socialt ansvar og så videre.

Man bekymrer sig om, hvorvidt Danmark kan klare sig på det globale marked, hvis dansk landbrug og danske virksomheder pålægges strammere miljøregler og afgifter.

Denne bekymring synes vi skal vendes til stolthed. "Made in …" efterfulgt af et lands navn hører til blandt de stærkeste brands i verden, både når det handler om konkurrencen på hjemmemarkedet og det internationale marked.

Men vore nationale brands er som hovedregel kun beskyttet i markedsføringslovens § 3-5: Man må ikke vildlede eller give forkerte oplysninger. Det er der meget elastik i. Det gør Made in Denmark sårbart.

Tre kriterier skal opfyldes
Vi kan udnytte vores stærke nationale brand "Made in Denmark" ikke alene i klima- og miljøkampen, men også i kampen for større social ansvarlighed og til at fremme samarbejdsrelationer og demokrati.

"Made in Denmark" kan blive en markedsmotor i en omstilling af produktion og forbrug. Vi kan med Made in Denmark arbejde os væk fra konkurrencestatens klima- og miljøødelæggende vækst, dens krav om ringere velfærd og enøjede fokus på fortjenesten.

Vi forestiller os, at et "Made in Denmark" efterfølges af et til tre farvede cirkler:

– En grøn cirkel repræsenterer, at grønne kriterier er opfyldt.
– En rød cirkel repræsenterer, at velfærdskriterier er opfyldt.
– En gul cirkel repræsenterer, at demokratiske kriterier er opfyldt.

"Made in Denmark" bør kun kunne anvendes, hvis kravene til mindst én af cirklerne er opfyldt.

Hvilke kriterier, der skal gælde, må naturligvis afgøres efter en politisk diskussion.

Kædeansvar skal gå langt tilbage
Det grønne aspekt handler om økologi, dyrevelfærd samt skånsomt og bæredygtigt fiskeri samt minimering af ressource- og energiforbrug og udledning af klimagasser og anden forurening.

Det røde aspekt af mærkningen drejer sig om forholdene herhjemme og – for importerede dele af varen – forholdene i udlandet.

Løn- og arbejdsforhold skal være i orden. Der skal være sikkerhed for, at virksomheden overholder den gældende lovgivning, herunder betaler skat og respekterer de ansattes rettigheder, således som det er formuleret af ILO (International Labour Organization), Living Wage-bevægelsen (levelønsbevægelsen), Fairtrade Labelling Organisation med flere.

Der skal eksistere kædeansvar så langt tilbage, som det er praktisk muligt.

Det demokratiske aspekt af mærkningen handler om forbrugeres/brugeres og ansattes indflydelse. Der må fastsættes regler for, hvornår der er tale om demokrati og samarbejdsrelationer i henholdsvis offentligt ejede, privatejede, selvejende, andels-, medlems-, kunde- eller forbruger- og medarbejderejede virksomheder.

"Made in Denmark" er naturligvis også en konkurrenceparameter i den nye version. Det nye er, at brandet anvendes offensivt i en demokratisk, rød-grøn omstilling af produktionen og fungerer som et alternativ til konkurrencestatens traditionelle redskaber.

Når hele Danmarks omdømme for godt design, relativt rent miljø, den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærd kombineres i et mærke, kan det være med til at slå beskidte konkurrenter ud.