Forsigtig optimisme i regeringsforhandlinger – klima er nøglen

Det skal ikke være en gentagelse af Det Sorte Tårn.

Det er der almindelig enighed om blandt de fire partier, der i disse dage forhandler om betingelserne for dannelsen af en ny regering under Mette Frederiksens (S) ledelse.

Selve forhandlingsforløbet er derfor tilrettelagt ganske anderledes end i 2011, hvor Socialdemokratiet og SF blevet tromlet af den radikale leder, Margrethe Vestager.

Dengang startede man med at diskutere udlændingepolitik, som indeholdt den største uenighed. Det gav god mening i en situation, hvor de tre partier gik efter at gå i regering sammen. Men det er som bekendt ikke socialdemokraternes mål denne gang, tværtimod.

Denne gang er Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokratiet begyndt med de områder, hvor de er tættest på hinanden. Det er emner som klima og minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Klima var valgets dominerende tema, og her kræver EL, SF og R en bindende klimalov og 70 procents reduktion af CO₂-udledning i 2030. S har kun lagt op til en reduktion på 60 procent, men har signaleret forhandlingsvilje.

Tårnets lange skygger
Forhandlingerne kørte lørdag og søndag, mens der mandag var pause. Indtil videre er der en vis optimisme blandt parterne. De skarpe fronter fra valgkampen er blødt op, og stemningen i forhandlingslokalet beskrives som ganske god.

En anden forskel fra 2011 er, at forhandlingerne denne gang føres langt mere åbent. Det sker ikke et afsides sted i et hemmeligt tårn, hvor der bag facaden lækkes til medierne. Denne gang holdes der pressebriefinger i fuld åbenhed.

På overfladen ligner situationen ellers 2011. Der er blevet gået til stålet i den foregående valgperiode, og det numeriske styrkeforhold mellem de fire partier minder meget om dengang.