Forsker: Vores klimapolitik er ineffektiv og selvmodsigende

DEBAT: Vores klimapolitik er baseret på markedskræfter frem for regler og forbud. Og så længe politikerne er overbeviste om, at markedet er det mest effektive redskab til at drive den grønne omstilling fremad, vil klimapolitikken stort set ingen effekt have, skriver KU-forsker Theresa Scavenius.

Theresa Scavenius
Postdoc-forsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Klimadebatten raser igen. Til klimamarchen i april gik tusindvis igen på gaden for at demonstrere imod præsident Trumps klimaskepticisme og verdenssamfundets manglende handlingsplan for at mindske klimaforandringer.

Politikere, embedsmænd og eksperter er i stigende grad handlingslammede i forhold til at træffe reelle politiske beslutninger. Der opstilles modeller, visioner, målsætninger, men meget lidt har reel effekt, og meget lidt handler om en egentlig energitransformation, som udfaser fossile brændstoffer til fordel for grønne energiressourcer.

Klimapolitikken i sin nuværende form kobler nemlig to uforenelige antagelser om, hvad der får mennesket til at handle grønt. I en ny forskningsartikel udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Agricultural & Environmental Ethics viser jeg, at den model, som dansk og international klimapolitik baserer sig på, er både ineffektiv og selvmodsigende.

Markedet sætter tempoet
Klimapolitik er i dag markedsbaseret frem for reguleringsbaseret. Hovedtanken er, at markedet er den mest effektive institution til at skabe klimavenlige forbrugsmønstre og grønne investeringer, som kan betale sig.

Hvor klimapolitik baseret på regulering for eksempel ville iværksætte en konkret udfasningsplan for, hvor mange biler der må køre på fossile brændstoffer i år 2019, 2020, 2021 etc., så arbejder markedsbaseret klimapolitik i stedet på at skabe et marked for klimahandlinger uden årlige målsætninger for udfasning.

Tanken er, at aktørerne på markedet -  dvs. forbrugere og producenter -  gennem økonomiske incitamenter langsomt vil bevæge sig i en grøn retning. Hvis forbrugerne efterspørger klimavenlige varer, vil producenterne også i højere grad levere dem til en billigere pris, og derfor vil der over en årrække komme en positiv CO2-reduktion.

Ineffektiv Kyoto-protokol
De fleste af de markedsbaserede klimapolitikker, som for eksempel den ineffektive Kyoto-protokol, forsøger at skabe økonomiske incitamenter, som skubber udviklingen i en grøn retning. Men problemet er, at det først er på den lange bane, forbrugerne og producenterne vil spare penge på klimavenlige løsninger.

De klimapolitiske valg og de grønne investeringer, der skal laves nu, skal træffes ud fra nogle politiske og moralske overvejelser, som går direkte imod, hvad der økonomisk på den korte bane er rationelt:

Så længe det ikke er forbudt at anvende ikke-klimavenlige energiressourcer, vil det stadig være dem, som er billigst på den korte bane. Det er for eksempel billigere at købe en ældre benzinbil og fortsætte med at køre på fossile brændstoffer end at investere i en ny el-bil.

Private markedsaktører vil derfor fortsætte med at udskyde deres klimainvesteringer, til de bliver tvunget til det, for det økonomisk rationelle individ kan per definition ikke erkende, hvad der på den lange bane - kollektivt set - er bedst. Den økonomisk rationelle forbruger eller producent vil derfor ikke træffe langsigtede klimavenlige investeringer.

Det er en af forklaringerne på, hvorfor det globale marked for CO2-kvoter er en ineffektiv politisk strategi. 

Ineffektiv og selvmodsigende
Udover at være ineffektive er de markedsbaserede klimapolitikker også selvmodsigende. Markedsbaseret klimapolitik baserer sig nemlig både på økonomiske incitamenter og på forventningen om, at folk vil handle ud fra moralske overbevisninger - for eksempel ved at vælge den grønne løsning, så snart den bliver lidt billigere eller har samme pris som en ”fossil” løsning.

Det ser vi blandt andet på markedet for el-biler, hvor afgiftsfritagelse sænker prisen på el-biler - men de er fortsat ikke billigere end ældre benzin- eller dieselbiler. Politikernes holdning er nemlig, at det er forbrugerne selv, som skal drive prisen på el-bilerne ned ved at efterspørge dem, selvom de i lang tid vil være dyrere end almindelige benzinbiler.

Men hvis politikerne for alvor ønsker, at flere - eller flertallet - skal vælge en klimavenlig transportløsning, skal de investere i bedre og billigere offentlig transport, gøre det dyrere og mere besværligt at tage bilen og hæve prisen for CO2-udledning markant, så det reelt fungerer som en markedsregulering.

Der er en grundlæggende modsætning imellem antagelsen om, at borgerne er rationelle, og antagelsen om, at borgerne samtidigt også skal være moralsk orienterede, for så længe der både kan købes klimavenlige og ikke-klimavenlige varer og services, vil den person, som primært er økonomisk motiveret, altid vælge den billigste, hvilket oftest vil være den ikke-klimavenlige.

Med andre ord: Hvis forbrugerne eller producenterne på det frie marked vælger de dyrere, klimavenlige varer og services, kan dette valg ikke forklares ud fra økonomisk rationelle argumenter, men må i stedet handle om nogle moralske overvejelser om miljø, forurening, klima og fremtidige generationer.

Men hvis forbrugere og producenter er moralsk motiverede i forhold til klimapolitik, er de markedsbaserede incitamenter unødvendige og ineffektive. Her vil traditionel politisk regulering - udfasning og forbud - være mere effektivt, som for eksempel at planlægge en ambitiøs udfasning af fossilt brændstof, som svarer til borgernes moralske og politiske normer.

Bør være rationelt at handle klimavenligt
Den mere kontroversielle pointe er, at dette selvsagt også gælder, hvis klimapolitikerne antager, at borgerne kun er økonomisk rationelle. Da vil klimapolitik baseret på regulering, forbud og offentlige investeringer, så det bliver rationelt at handle klimavenligt, være det eneste, der har reel effekt.

Politikerne kan ikke forvente, at økonomisk rationelle borgere leder den klimapolitiske dagsorden ud fra moralsk overbevisning. Det er en politisk opgave. 

At dette er i tråd med befolkningens oplevelse, ses blandt andet i en meningsmåling, jeg har fået foretaget i forbindelse med min forskning. Den viser en stigende bekymring i den danske befolkning for klimaforandringer -  og dokumenterer også befolkningens ønske om politisk handling. Danskerne på tværs af partiskel udtrykker utilfredshed over, at de ikke har nok muligheder for at efterleve deres grønne værdier i hverdagen.

Til trods for dette fastholder politikerne et ikke-reguleringsparadigme, i forventning om, at markedsaktørerne selv begynder at blive mere klimavenlige og er moralsk orienterede. Markedet har rykket lidt i forhold til sol- og vindenergi, men det er meget lidt i forhold til, hvad en stærkere regulering af kul- og olie- samt bilindustrien kunne betyde.

Forrige artikel VedvarendeEnergi: Gør lokalsamfund til medejere af landvindmøller VedvarendeEnergi: Gør lokalsamfund til medejere af landvindmøller Næste artikel Ida Auken: Trump kan blive den største taber Ida Auken: Trump kan blive den største taber
  • Anmeld

    Karl Vogt-Nielsen · Grøn Rådgiver i Enhedslisten

    Lyt nu, politikere.....

    Hvor er det dog rart at få bekræftet den klimapolitik, vi i Enhedslisten har arbejdet for i 30 år - klimaet er alt for alvorlig og vigtig en sag at overlade til markedskræfterne.
    Ikke desto mindre er det i højsædet hos den blå regering og langt ind i Socialdemokratiet. Forsyningssektoren skal liberaliseres, det handler alene om business og så må borgerne trække den grønne omstilling. En lodret forkert strategi.
    Vi skal have politisk handling for at fremme den grønne omstilling - det kan kun gå for langsomt.....
    Det handler om energibesparelser med regulering og lovkrav, om omstilling til elbiler via afgiftspolitikken og statslig støtte til vedvarende energi i form af vind, sol og geotermi....

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Klima.

    Det er meget godt at man vil mindske brugen af fossile brændstoffer, men har man tænkt på hvordan vores stigende energibehov skal dækkes ind?. Man bliver, i energidebatten, ved med at tale om hybrid biler , el. biler og andre energiformer. Alt dette kræver strøm for at kunne realiseres. F.eks. elbiler skal lades op, jo men det kræver store resourser som man i stigende grad mener skal komme fra vindmøller. Hvor mange vindmøller tror man det kræver at der skal opstilles for at dække behovet, såfremt man udfaser de fossile brændstoffer totalt?. Jeg tror at det vil være svært, i længden, at indfri disse krav, såfremt man ikke begynder at tænke i andre energiformer, f.eks. kernekraft, her tænker jeg på thorium, som jeg anser som ufarligt, idet affaldsproduktionen er minimal. Desuden kan det heller ikke anvendes i våbenindustrien.
    Hvad klimaet angår tror jeg nok at man skal lade naturen selv klare disse paragraffer, i det at klimaforandringer altid har fundet sted lige så længe kloden har eksisteret. Hvorfor blive ved med at spilde penge og tid på klima topmøder, som ikke gavner en disse. Jeg har fuld forståelse for Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris aftalen.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Klima.

    Det er meget godt at man vil mindske brugen af fossile brændstoffer, men har man tænkt på hvordan vores stigende energibehov skal dækkes ind?. Man bliver, i energidebatten, ved med at tale om hybrid biler , el. biler og andre energiformer. Alt dette kræver strøm for at kunne realiseres. F.eks. elbiler skal lades op, jo men det kræver store resourser som man i stigende grad mener skal komme fra vindmøller. Hvor mange vindmøller tror man det kræver at der skal opstilles for at dække behovet, såfremt man udfaser de fossile brændstoffer totalt?. Jeg tror at det vil være svært, i længden, at indfri disse krav, såfremt man ikke begynder at tænke i andre energiformer, f.eks. kernekraft, her tænker jeg på thorium, som jeg anser som ufarligt, idet affaldsproduktionen er minimal. Desuden kan det heller ikke anvendes i våbenindustrien.
    Hvad klimaet angår tror jeg nok at man skal lade naturen selv klare disse paragraffer, i det at klimaforandringer altid har fundet sted lige så længe kloden har eksisteret. Hvorfor blive ved med at spilde penge og tid på klima topmøder, som ikke gavner en disse. Jeg har fuld forståelse for Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris aftalen.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Naturligvis: I en diktaturstat ville det kunne gå meget hurtigere

    Postdoc-forsker Theresa Scavenius, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har naturligvis ret i sin grundtese: At Statens styring ved lov og forbud af hver enkelts liv ville kunne udfase fossilet brændstof på nul-komma-fem.

    Men da politikerne jo ikke kan opfinde eller anvise alternative energikilder, ville det blive et samfund helt uden velfærd, men med en diktatorisk regerende klasse hvor postdoc-forsker Theresa Scavenius naturligvis ville befinde sig som en fisk i vandet som over-kommissær for tildeling af fossilkøretilladelser til de herskende partikammerater.

    Det er efterhånden sørgeligt så lidt lid man i dag kan fæste til forskere på Københavns Universitet der mere og mere udmærker sig ved at totalt ukendskab til, og respekt for andre menneskers liv og velfærdssamfundets bærende klasse ude på det private arbejdsmarked.

    Det er jo netop markedet, styret af politiske tilskudsregler, der evner at iværksætte overgangen til det mere fossilfrie samfund. USA er det gode eksempel: Præsident Trump har droppet klimaaftalen, men det private marked til omstilling af f.eks. transportsektoren arbejder jo videre på elbilsteknologien og endnu bedre: Brint-truckeren.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Miljøpartiet !!!

    FRA VELFÆRDSSAMFUND TIL SUNDHEDSSAMFUND !!!!!!!

    Hvor er lægerne !!! Er lægerne ansvarsløse !!!!!!
    Den nuværende regering vasker blodet af hænderne 03-06-17 !!!!
    Der dør mange tudsen mennesker af luftforurening !!!!!!!
    Nytænkning er en by i Rusland !!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen · Pensionist flexjobber

    Selvfølgelig kan man lovgive.

    Vi sender ældre i fængsel fordi de maler deres hus blåt. Beslaglægger lejers indbetalinger til renovering og øremærker dem til andre formål. Selvfølgelig kan man lovgive på områder som skader klimaet og dermed vi andre.
    Op til 80erne og tidligere i historien har det været sådan at jorden var en uudtømmelig resource. Nu svinder de . Vi bruger ressourcerne hurtigere end de gendannes. Og ser man bort fra oliestaterne og et par småstater er Danmark det land som bruger flest ressourcer pr. indbygger. Ja betingelserne har altid ændret sig, men arter og vegatation har ikke, siden forhistoriske katastrofer, forsvundet i et tempo som nu.
    Forøvrigt har erhvervslivet nydt ret godt af forskningen. Og den skal forhåbentlig ikke kun være for den del af erhvervslivet som vil skyde den sidste dronte.
    Jeg sætter pris på at forskere er begyndt at tage bladet fra munden. Det er modigt og ansvarsfuldt.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Myter og fake news fører til økofacisme

    Da politikere ikke kender til naturvidenskab, bør de heller ikke blande sig for meget med lovgivning om teknologier.

    Eksempler: Politikerne har bildt vælgerne ind, at rent vand er en begrænset naturressource i Danmark, og dermed fået vælgerne til at acceptere nogle uhyrlige vandafgifter. Men sagen er, at der hver dag til hver eneste borger i Danmark i gennemsnit falder mere end 15.000 liter vand ned fra himlen, og at hver borger heraf kun bruger ca. 225 liter, eller 1,5%. Så hvis der nogensinde bliver mangel på vand i hanerne, er det fordi politikerne har forsømt at passe vandværkerne, og ikke fordi der mangler vand i Danmark.

    Eksempel: Det er lykkedes politikerne at bilde vælgerne ind, at der dør så og så mange mennesker af noget de kalder "luftforurening" specielt i København. Men sagen er, at luften i København ikke siden Absalon`s tid, har været renere end nu, og at der ikke findes et eneste tilfælde af "død af luftforurening i København."

    Og sådan står eksemplerne på fake news og myter i kø i debatten her, så tøv nu lige en kende før I kaster det frie demokratiske samfund med personlig frihed over bord til fordel for et helvede af et økofacistisk diktatur.

  • Anmeld

    Christian X

    Al politik er ineffektiv

    Det er og bliver teknologiudviklingen, der driver verden fremad - ikke politik.
    Teknologiudvikling er vores eneste håb, men politikere bruger som altid pengene til symptombehandlinger, der føles godt...

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Ineffektiv klimapolitik

    Theresa Scavenius, det er glædeligt at du er opmærksom på de katastrofale konsekvenser, der er forbundet med at skulle dække en stor del af vores energiforbrug med fossile energikilder. Det er også glædeligt at du viser interesse for at ville gøre noget ved problemet. Det turde være hævet over enhver tvivl at intelligent politisk styring langt er at foretrække fremfor et fuldstændigt ureguleret frit marked. Det forudsætter dog at denne intelligente politiske styring nu også er tilstede og ikke i for høj grad strider mod vælgernes opfattelse af, hvilken politik der bør føres. Mig bekendt viste planøkonomi i det forhenværende Sovjetunionen sig lidet succesfuldt til at generere velfærd og social retfærdighed med en så lav belastning af naturen, miljøet og klimaet som muligt. Er du slet ikke bange for at din og andres "grønne omstilling" vil vise sig at være aldeles uintelligent og i stedet accelerere udviklingen frem mod det totale økologiske sammenbrud?

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af fossile energikilder og kemiske sprøjtemidler, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt jordbrug, og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, folkesundheden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Ny debat: Regeringens 70 procentsmål

Ny debat: Regeringens 70 procentsmål

DEBAT: Regeringen har sammen med sine støttepartier sat et meget ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Kan det lade sig gøre, og hvordan? Altinget tager debatten de kommende uger.