Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan nyt klimakrav til renoveringer se ud

Kort inden kravet om LCA-beregninger i nybyggeriet træder i kraft, er forskerne fra Build på Aalborg Universitet klar med en række anbefalinger til, hvordan et LCA-krav kan udbredes til også at omfatte renoveringer. Det kan bidrage til, at bygningsejere tager mere "klimakloge" beslutninger, mener professor. 

Et LCA-krav til renoveringer kan betyde, at ejerne af bygninger tager bedre beslutninger, når de renoverer. På sigt kan kravet udvides til et egentligt loft over CO2-udledningen. 
Et LCA-krav til renoveringer kan betyde, at ejerne af bygninger tager bedre beslutninger, når de renoverer. På sigt kan kravet udvides til et egentligt loft over CO2-udledningen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Da politikerne bag strategien for bæredygtigt byggeri sidste år besluttede, at byggebranchen fra årsskiftet 2023 skal begynde at regne på alle nye bygningers CO2-udledning i et såkaldt livscyklusperspektiv, så de bort fra renoveringer og ombygninger.

Dengang lød forklaringen, at det var for besværligt, blandt andet fordi renoveringer er forskelligartede i både type og omfang.

Men nu er forskerne på Build-instituttet under Aalborg Universitet klar med det første bud på, hvordan også renoveringerne kan blive omfattet af krav til livscyklusberegninger.

Det vil ifølge Harpa Birgisdottir, der er professor ved Build, være et fornuftigt næste skridt at tage.

“Man kan virkelig både bygge godt og dårligt rent klimamæssigt. Det gælder også for renoveringer,” siger hun.

På globalt plan står byggesektoren for næsten 40 procent af verdens samlede CO2-udledninger. Det skyldes dels materialeforbruget og dels bygningernes forbrug af energi til blandt andet lys og varme.

Hidtil har renoveringsindsatsen imidlertid haft et stærkt fokus på et nedbringe energiforbruget i bygningerne, mens de udledninger, der er knyttet til selve de materialer, der anvendes til renoveringen, ikke har fået samme vægt.

Det kan et nyt LCA-krav til renoveringer ifølge Harpa Birgisdottir rette op på, så sektoren i højere grad fremover tager begge dele med i ligningen.

“Hvis man kun tænker på at energiforbedre sin bygning og ikke tænker på, hvad det er for materialer, man pakker bygningen ind i, så risikerer man at gøre mere skade end gavn, selvom man har gode intentioner,” siger hun og tilføjer:

0:000:00