Forslag om energi-pil deler rådgivere

Folketinget er delt i spørgsmålet om, hvor der fremover må plantes energipil. Og også blandt rådgivere med forstand på energipil er der uenighed om, hvordan regeringens Grøn Vækst-forslag vil påvirke landskabet.

Forslaget betyder, at det fremover bliver muligt at plante energipil inden for beskyttelseslinjen langs søer og vandløb. I dag er det kun muligt, hvis kommunen giver dispensation. Kritikere af forslaget frygter, at de meget høje energipil vil skæmme landskabet.

I Vestjysk Landboforening har man kørt et stort pilotprojekt med energipil, og her er natur- og miljøchef Tove Urup Madsen bekymret for det nye forslag.

"Vi har gode erfaringer med, at kommunen skal give dispensation. Den myndighedsbehandling burde fortsætte. Pil kan blive meget høje. Nogle steder er det derfor skidt for landskabet at plante pil. Andre steder er der ingen problemer. Vores erfaring er, at Ringkøbing-Skjern Kommune er god til at lave den vurdering, og det er meget sjældent, at vi er uenig i kommunens skøn," siger hun og fortsætter:

"Skal vi have pil til at blive en populær afgrøde, så skal vi sørge for, at hr. og fru Jensen inde i byen også synes, at det er i orden, at vi planter pil. Vi skal ikke ødelægge vores landskab."

Hvis landbruget skal leve op til vandrammedirektivets restriktive krav, så er energipil et super virkemiddel, som gør, at vi kan fortsætte en fødevareproduktion i landet i stedet for at sende hele produktionen til Østeuropa.

Henrik Bach
Ny Vraa Bioenergy

I Ny Vraa Bioenergy, som er en af landets førende energipil-virksomheder, mener direktør Henrik Bach derimod ikke, at kommunerne skal regulere, hvor der skal dyrkes pil.

"Hvis hver kommune skal have et pile plante-kodeks, så får vi ikke plantet meget energipil. Så bliver det for besværligt," siger han og understreger, at langt de fleste landmænd er meget opmærksomme på hensynet til landskab og naboer, når de planter pil.

"Der vil selvfølgelig altid være nogen, der planter et uhensigtsmæssigt sted, men hovedparten af landmændene vil tage hensyn. Når vi er ude at rådgive landmænd, bringer de meget ofte selv landskabshensynene på banen," siger Henrik Bach.

Han mener, at frygten, for at energipilen vil spolere landskabet, er overdrevet og henviser til, at der i øjeblikket kun er plantet 4.000 ha med pil ud af Danmarks 2,6 millioner ha landbrugsjord.

"Man skyder gråspurve med så store kanoner, at det er helt ude af proportioner. Det er en skræmmekampagne," siger han og afviser påstanden om, at energipilen kan blive op til 10 meter høj. 6 meter er mere realistisk, mener han.