DSU-formand: Klimakampen trues af Østergaard & Co.

Af Frederik Vad Nielsen
Formand for DSU

For en gang skyld så det hele lyst og optimistisk ud. Indtil for få dage siden styrede vi direkte mod det første folketingsvalg i mands minde, hvor en sejr til oppositionen vil betyde det største boost af den grønne omstilling nogensinde.

I sidste uge er billedet blevet noget mere mudret, og optimismen bør afløses af bekymring hos alle, der drømmer om verdens grønneste klima- og miljøpolitik. Radikale Venstre har nemlig meldt ud, at forudsætningen for, at de vil pege på en ny regering, er, at den skal føre blå økonomisk politik.    

Meldingen fra Sofie Carsten Nielsen (R) i Berlingske var klar: Flere af de gammelkendte reformer om nedskæringer og arbejdsudbud skal på banen, hvis en ny socialdemokratisk regering og resten af rød blok må få lov til at skabe verdens grønneste velfærdssamfund. Selvom vi styrer direkte mod jordklodens højeste pensionsalder og i øvrigt har rundbarberet efterløn, dagpenge og velfærd, så er det ikke nok.

Hånd i hånd med liberalisterne i Cepos underkender Radikale Venstre totalt de positive effekter af investeringer i fællesskabet og køber igen ind på, at det er almindelige mennesker, der skal finansiere gildet.

Det er en ildevarslende melding, som med et slag har gjort det uhyggeligt meget sværere at skabe flertal for en ambitiøs grøn omstilling. Hvis vi i løbet af de næste 10-15 år skal foretage de enormt store ryk, der skal til, så kræver det, at klima- og miljøpolitikken går hånd i hånd med en socialt retfærdig politik. Vi kan ikke (igen) tørre regningen af på syge, nedslidte og arbejdsløse.

Toppen af samfundet skal bidrage mest til den grønne omstilling, og højrefløjen skal ikke få held til at skabe et modsætningsforhold mellem høje klimaambitioner og et stærkere velfærdssamfund. 

Frederik Vad Nielsen
Forbundsformand, SDU

Toppen af samfundet skal bidrage mest til den grønne omstilling, og højrefløjen skal ikke få held til at skabe et modsætningsforhold mellem høje klimaambitioner og et stærkere velfærdssamfund. De to ting skal gå hånd i hånd – ellers kan det aldrig blive interessant for os erklærede venstreorienterede.

En blå økonomisk politik smadrer grundlaget for en grøn politik. At Radikale Venstre ikke forstår det perspektiv, men tværtimod insisterer på at kombinere det, får jorden til at ryste under den klimaaktivisme, som de sidste par år har råbt magthaverne op med større og større styrke.

Selvom ugens melding fra Sofie Carsten Nielsen har lagt en dæmper på den grønne optimisme, så burde vi nok ikke være så overraskede. Mange tror fejlagtigt, at det politiske fundament for Radikale Venstre er klima-, flygtninge- og integrationspolitik, men virkeligheden er en anden.

Går man tilbage til Morten Østergaards første offentlige udmeldinger som nyvalgt radikal formand i sensommeren 2014, så vil man opdage, at der går en lige linje til denne uges melding.

I september 2014 i Jyllands-Posten meldte Morten Østergaard nemlig krig mod det, han kaldte "Lærkevejs-danskere". En nedladende betegnelse for mennesker med almindelige indkomster, som den nyvalgte radikale leder gerne ville trække ud af velfærdsstaten.