Debat

Green Cities for a Sustainable Europe: Byggeri må vige for grønt i byerne

DEBAT: Der skal kigges på byers udvikling fra et nyt og mere grønt perspektiv, skriver Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe.

Alt for lidt af det grønne i byerne forbliver på terræn, skriver Susanne Renée Grunkin.
Alt for lidt af det grønne i byerne forbliver på terræn, skriver Susanne Renée Grunkin.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Renée Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

Mange borgere i de nye bydele oplever højere bygninger, smallere gaderum, færre gadetræer, mere turbulent vind og mindre sol.

Tilbage i projektfasen sad højt kvalificerede vind- og dagslyseksperter og sikrede, at vind- og dagslysforhold i de bestilte bebyggelseplaner lige akkurat opfyldte mindstekravene.

Det byggede miljø må fylde så meget, som loven tillader – og det gør det så. Og det stemmer overens med statistikkerne, der varsler mange, mange flere nye borgere i de store byer i de kommende år.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvilket byliv har de udsigt til? Hvad er det for en by, vi opnår?

Vi bygger på byggeriets præmisser
Bebyggelsesprocenter bliver fastlagt i kommunerne: højere, jo tættere på offentlige trafikknudepunkter, eksempelvis op til 180 procent omkring metrostationer. Og dem bliver der også flere af.

Vi bygger by på byggeriets præmisser med lovgivende krav om tilhørende veje, fortove, parkering, brandredningsarealer og affald.

Susanne Renée Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter på vegne af Green Cities for a Sustainable Europe

Vi bygger by på byggeriets præmisser med lovgivende krav om tilhørende veje, fortove, parkering, brandredningsarealer og affald.

Lovgivningen, kommuneplanerne og lokalplanerne følger med og anviser plads til alt det byggede. Parkeringsnormen sikrer samtidig, at der altid er afsat plads til mange biler. Der bliver selvfølgelig også anvist plads til arealer fri af byggeri og biler.

Det bliver sikret og reguleret gennem friarealprocenten. Friarealer omfatter opholdsarealer, men kan også omfatte arealer til fodgængere og cykler samt cykelparkering.

Bygningsreglementet har pkt. 2.4 De ubebyggede arealer, som tydeligvis er de tilbageværende restarealer, hvor der ikke bygges. Herunder findes 2.4.1 Bebyggelsens opholdsarealer:

Stk. 2: ”Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller delvist tilvejebringes på et tagareal eller på større altaner.”

Friarealer løftes op fra jorden
Dette er en vigtig åbning af muligheder i tæt byggeri. Hvis I kigger jer omkring i de nye bydele, så ser I en kraftig stigning i omfang af friarealer, der er løftet op på dæk og parkeringskældre, op på tagareal eller op på større altaner.

Meget lidt forbliver på terræn. I ’Normer for Anlægsgartnerarbejde’ 2015 står om plantning af træer, at ”Plantehullets størrelse skal tillade at rødder kan fordeles frit i plantehullet uden at bøjes.”

Et ordentligt træ fra en planteskole har ofte en god rodklump på omtrent 50 centimeter i diameter. Men de friarealer, der svæver oppe over terræn, har ofte kun 30 centimeter muldlag, ja, måske bare 10 centimeter – og sjældnere 50 cm eller mere.

For det er for tungt og for dyrt i forhold til bygningskonstruktionerne. Der kommer altså IKKE til at trives store træer i alle de friarealer, der svæver oppe i luften.

Og har kommunerne styr på, hvor mange kvadratmeter friareal, der efterhånden svæver oppe i luften uden forankring i den danske muld?

Har kommunerne styr på, hvor stor en nettotilvækst i antal træer der er, når man fælder så mange – også bevaringsværdige træer – til fordel for byggeri?

Har kommunerne styr på antallet af grønne overflader?
Hvis man vil se regulering af, hvor mange grønne overflader der skal være i et byområde, så må man gå i spildevandsplanerne og tjekke den såkaldte befæstelsesgrad; for det handler alene om, hvor meget regnvand man skal forvente i kloakerne, altså intet om grønne kvaliteter.

Der udestår en regel for, hvor mange grønne overflader der SKAL være.

Samtidig udvikler reglerne sig for fortove, stier og cykelstier. De bliver bredere, og der skal være plads til flere og flere affaldsbeholdere, der både skal stå og trille på fast belægning.

Der skal også være plads til store terrasser og større arealer med faldunderlag i forbindelse med legepladser. Alt sammen er forståeligt.

Men har kommunerne styr på, hvor mange grønne overflader der reelt er i deres tætte byområder – og i hvilken kvalitet?

Vi skal prioritere det grønne
Vi er nødt til at løfte blikket og se på vores byers udvikling i et større perspektiv. Hvad er det for en by og et byliv, vi vil have? Hvad skal der til?

En ny norm for det grønne kan være en start på en sundere og mere helhedsorienteret udvikling, som også er på det grønnes præmisser.

Vi er nødt til også at prioritere det grønne, som bidrager til mere behagelige bymiljøer. Og her har vi ikke engang talt om alle de økonomisk og miljømæssigt gavnlige effekter i forhold til klimasikring og CO2-optag.

Lovgivningen er ikke tidssvarende i forhold til det kritiske behov for det grønne i byerne. Vi er nødt til at få opdateret lovgivningen.

Med en ny grøn norm for det grønne, på linje med parkeringsnormen, får vi det nødvendige ’push back’, der skal til, for at vi i fremtiden kan leve i sunde og grønne byer.

Green Cities fandt det påtrængende at indlede denne debat med et oplæg til en grøn norm for bynatur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Renée Grunkin

Fhv. formand, Danske Landskabsarkitekter, medlem af styregruppen for Green Cities DK, landskabsarkitekt MDL, Senior kreativ leder og kompetenceleder for bæredygtighed, Arkitema.
Landskabsarkitekt (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1998)

0:000:00