Greenpeace: Industrien udøver grov vildledning om importeret træ

Det er lodret forkert, når flere aktører i Altinget påstår, at dansk efterspørgsel på træ ikke er med til at rydde verdens regnskove, skriver Sune Scheller. 

Placeholder image
Hvad det helt præcist er ved den nye afskovningsaftale, der giver den danske træindustri forhåbninger om bæredygtighed, er en gåde, skriver Sune Scheller.  Foto: Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Efterspørgslen på træ er ikke skyld i, at regnskove forsvinder".

"Certificeringsordninger kan sikre, at skovene vokser og optager endnu mere CO2 år for år".

Den nye internationale afskovningsaftale "kan få stor betydning for klimaet og biodiversiteten".

De tre påstande fremføres i et debatindlæg i Altinget 3. december. Indlægget er skrevet af Dansk Industri, Træ- og Møbelindustrien, Dansk Skovforening og Dansk Energi, der blandt andet forsøger at sælge afbrænding af importeret træbiomasse i Danmark som en god klimaløsning. 

Anledningen synes at være en ny skovaftale, der i indlægget hyldes som løsningen på det massive tab af verdens skove, der finder sted netop nu. De tre påstande er imidlertid enten vildledende eller direkte forkerte.

Forskning fra 2019 viser, at efterspørgsel på træ er ansvarlig for ni procent af afskovningen i Brasilien og 28 procent af afskovningen i Indonesien

Sune Scheller, kampagne- og programchef, Greenpeace

Efterspørgsel på træ driver afskovning

Den mest hovedrystende påstand fra de fire aktører er, at "efterspørgslen på træ er ikke skyld i, at regnskove forsvinder. Det slås der en tyk streg under i den nye aftale".

Det er lodret forkert. Efterspørgslen på træ er med til at rydde regnskov, og den nye aftale friholder intet sted efterspørgslen på træ.

Vi har faktisk gode tal for, hvad efterspørgsel på træ medfører af afskovning. Forskning fra 2019 viser, at efterspørgsel på træ er ansvarlig for ni procent af afskovningen i Brasilien og 28 procent af afskovningen i Indonesien.

Læk fra embedsmænd i Brasilien og andre kilder viser også, at efterspørgslen på tømmer fører til ulovlig rydning af regnskoven – og noget af den ender i Danmark.

Selvom landbrug, herunder ikke mindst græsningsarealer og foder til landbrugsdyr, er den klart største årsag til afskovning, kommer vi altså ikke uden om, at anden efterspørgsel også har et medansvar for rydningen af regnskov eller anden type skov.

Uanset om det er plads til dyrkning af soja til foder i det industrielle landbrug, tømmer til møbler og byggematerialer eller biomasse til energiproduktion.

Certificeringer er ikke nok

De fire aktører skriver i Altinget-indlægget, at "certificeringsordninger kan sikre, at skovene vokser og optager endnu mere CO2 år for år".

Selvom certificeringsordninger har sine meritter, kommer de aldrig til at løse de fundamentale problemer. Vi kan certificere nok så meget træ, men det bliver aldrig bæredygtigt med det niveau, som Danmark futter af i vores kraftvarmeværker i dag.

I Danmark regner vi importeret biomasse for CO2-neutral, fordi CO2-udledningen ved afbrænding heraf i Danmark antages at være kompenseret ved et tilsvarende CO2-optag i eksportlandet.

Men uanset hvad er forbruget dansk og en del af Danmarks globale fodaftryk. Hvis resten af verden kopierede Danmarks brug af biomasse, ville vi lynhurtigt brænde det sidste regnskov af. Den importerede træbiomasse er en af de væsentligste årsager til, at Danmark ikke er et grønt foregangsland.

Sidste år afdækkede Information, at Energistyrelsens embedsmænd estimerer, at Danmarks massive brug af biomasse skal reduceres med 80 procent for at blive bæredygtig.

De bedste estimater siger, at det ekstra klimaaftryk fra træpiller og flis alene gør Danmark ansvarlig for mere end ti millioner tons ekstra CO2-udledninger, som vi ikke tæller med i det danske klimaregnskab.

Sidste år afdækkede Information, at Energistyrelsens embedsmænd estimerer, at Danmarks massive brug af biomasse skal reduceres med 80 procent for at blive bæredygtig

Sune Scheller, kampagne- og programchef, Greenpeace

Skovaftalen er utilstrækkelig

I november indgik over 100 lande under COP26 en aftale om at standse afskovning og genoprette skov i 2030. I sit indlæg i Altinget skriver træindustrien, at aftalen "kan få stor betydning for klimaet og biodiversiteten".

Den "nye" aftale afløser i praksis en lignende aftale fra 2014 med navnet New York Declaration on Forest. Den aftale havde blandt andet til hensigt at halvere afskovning i 2020.

Hvor meget skov, der egentlig findes, varierer fra opgørelsesmetode til opgørelsesmetode, men i ingen af dem blev målet indfriet.

Godt nok var Brasilien og mange andre lande ikke med i den gamle aftale, men den nye aftale er ikke bindende og er dermed blot endnu en tandløs hensigtserklæring. Og kigger man nærmere på brasiliansk politik netop nu, har de ingen intentioner om at overholde den. 

Bolsonaro fortsætter rovdrift på Brasiliens skove

Primært på grund af afskovning steg Brasiliens CO2-udledning i 2020 med 9,5 procent. Et resultat af fuldt bevidste politiske valg.

En uge efter præsident Jair Bolsonaro underskrev den nye aftale, frigav brasilianske myndigheder de seneste tal for rydning af Amazonas. På ét år havde Brasilien mistet skovareal svarende til 17 gange størrelsen af New York City.

De seneste tre år under Bolsonaro er skovrydning i Amazonas steget med 52,9 procent i forhold til de tre foregående år. Rydningen af Amazonas er nu på sit højeste niveau siden 2006.

Tal, som Bolsonaro var bekendt med, da præsidenten satte sin underskrift på aftalen – men altså ventede med at offentliggøre til en uge senere.

Hvad det helt præcist er ved den nye afskovningsaftale, der giver den danske træindustri forhåbninger, er en gåde. Bolsonaro har kun sat sin underskrift på den, fordi den på ingen måde forhindrer ham i fortsat at drive rovdrift på Brasiliens skove.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser