Greenpeace til regeringen: Lev op til jeres ansvar og gør Danmark fossilfrit

Af Mads Flarup Christensen
Generalsekretær for Greenpeace Norden

Regeringens udspil til energiforliget er på trapperne, og spændingen er stor.

Betydningen kan næppe overdrives. Der skal nu lægges vigtige spor for Danmarks energisektor mange år frem, så vi kan sige farvel til fossile brændsler og stille om til 100 procent vedvarende energi.

Baggrunden kender vi: Klimaforandringerne sætter ind med blandt andet mere intense orkaner, oversvømmelser og tørker. Desværre tyder meget på, at regeringens udspil vil være skabt i et isoleret rum langt fra vejrkatastrofernes varsler og Parisaftalens mål.

I EU ser vi lige nu en nødvendig fremdrift for at hæve ambitionerne for at komme på linje med klimaaftalen, og her kan Danmarks klimamål hurtigt ende med at være utilstrækkelige.

100 procent vedvarende i 2040
Jeg tænker især på det afgørende hovedmål for klimaet, om at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Målet blev sat før Parisaftalen i 2015 og halter håbløst efter aftalens mål om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader for at bremse klimaforandringernes værste konsekvenser.

Hvis Danmark skal levere et retfærdigt bidrag til den globale klimakamp og Parisaftalens mål, viser vores beregninger, at man som minimum skal nå 100 procent vedvarende energi i 2040.

Mads Flarup Christensen
Generalsekretær for Greenpeace Norden

Siden Paris har blandt andet Sverige taget konsekvensen og skærpet sine målsætninger, og Storbritannien gør nu klar til at tage samme skridt.

Hvis Danmark skal levere et retfærdigt bidrag til den globale klimakamp og Parisaftalens mål, viser vores beregninger, at man som minimum skal nå 100 procent vedvarende energi i 2040.

Greenpeace opfordrer derfor til, at Danmark sætter dette mål om at blive fossilfrit i 2040.

En ændring af det uambitiøse 2050-mål vil være en afgørende styrepind for omstillingen i store dele af vores energisektor. Det vil blandt andet også betyde, at det nuværende mål om at nå 50 procent vedvarende energi i 2030 i stedet skal være op mod 70 procent.

Danmark hænger i bremsen
Mens regeringen hænger i bremsen, er EU imidlertid på vej mod at hæve barren for ambitionerne. EU’s statsledere blev for nylig enige om, at Kommissionen senest i første kvartal af 2019 bør opdatere unionens 2050 roadmap, altså de langsigtede klimaplaner.

Det er en klar erkendelse af, at EU’s nuværende mål skal revideres efter Parisaftalen, da ambitionsniveauet ikke er højt nok.

Siden da har Kommissionen endda sagt, at man vil have EU’s vision klar til COP24 i Katowice i Polen, hvor det første review af Parisaftalen (den såkaldte Talanoa-dialog) kulminerer.

Samtidig anerkender Kommissionen, at EU bør genoverveje sit 2030-mål for drivhusgasreduktioner, som er EU’s formelle bidrag til den globale klimakamp.

Det sker i lyset af den kommende 1,5-gradsrapport fra FN’s klimapanel IPCC, der udkommer i oktober – og som vil gøre det klart, at klimakonsekvenserne vil blive store, hvis vi ikke formår at holde temperaturstigningen til 1,5 grad – og at det haster endog meget, hvis vi skal nå det.

Der er altså endelig sparket gang i diskussionen i EU. Flere og flere er klar til at tage konsekvensen af Paris, og hvad klimavidenskaben fortæller os.

Hvor efterlader det så Danmark?

Indtil videre har Danmark desværre ikke indikeret, at man er klar til at arbejde for højere klimamål i EU. Det er slet og ret for ringe, at Danmark ikke går aktivt ind og støtter det nødvendige momentum nu og blandt andet skaber progressive alliancer.

Kun ambitiøse mål holder
Så længe Danmark ikke  tager sine forpligtelser på sig i den globale klimakamp, er vi langt fra at være den “klimaleder”, som regeringen forsøger at sælge sig selv som over for både befolkningen og den øvrige omverden.

Og det er en skam, for vi har de teknologiske løsninger og ressourcerne til at være med helt fremme.

Hvis ikke regeringen hæver de danske ambitioner i udspillet til energiforliget, vil man starte forhandlingerne på et fundament, der vil smuldre, når EU snart tager de uomgængelige skridt mod højere ambitioner.

Derfor vil jeg sende en opfordring til regeringen og de øvrige partier: Husk det fælles, globale ansvar, og sæt de nødvendige høje mål, der sætter fuld fart på omstillingen til 100 procent vedvarende energi senest i 2040. Det vil næste generation respektere jer for.