Her er de politiske aftaler på energiområdet

OVERBLIK: Forhandlinger om en ny energiaftale står for døren, men hvilke aftaler findes der allerede i dag på området? Få et overblik her.

Foto: /ritzau/Mads Claus Rasmussen
Morten Øyen

Efter påske ventes regeringen at spille ud med sit bud på en ny energiaftale, der kan tage over for 2012-energiaftalen.

Men energiaftalen er langtfra den eneste gældende aftale, som findes på energiområdet.

I et ministersvar giver energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) en oversigt over, hvilke gældende aftaler og forlig der findes på energiområdet.

I alt er der 26, fordelt mellem aftaler – som binder partierne over tid og med normer om vetoret, loyalitet og opsigelsesprocedure – og stemmeaftaler, der som hovedregel er tilknyttet konkrete lovforslag, og som et parti lettere kan få ændret på i fremtiden.

Alle regeringspartier er med
Det bemærkes hertil i ministerens svar, at det er fast praksis ved en regeringsdannelse med deltagelse af flere partier, at gældende forlig automatisk omfatter alle regeringspartier, hvis et eller flere regeringspartier før regeringsdannelsen var med i den pågældende forligskreds.

Listen afspejler denne praksis og betyder blandt andet, at Liberal Alliance er med i energiaftalen fra 2012, selvom partiet som det eneste parti i Folketinget undlod at være med, da aftalen blev indgået.

Nedenfor kan du se hele listen over gældende aftaler og forlig på energiområdet, hvilke partier som er med, hvad aftalen går ud på, og hvornår den udløber.

Aftale

Forligskreds

0:000:00