Her er hovedpunkterne i energiaftalen

DOKUMENTATION: Regeringen er i dag indgået en bred energiaftale, som alle Folketingets partier stod bag. Der er blevet andet fundet penge til tre havvindmølleparker, lempelser af afgifter på el og elvarme og udbyggelse af produktionen af grøn biogas.

Alle Folketingets partier var repræsenteret, da Kristian Jensen kunne præsentere en ny energiaftale fredag.

I aftalen er der afsat penge til opførslen af tre havvindmølleparker, oprettelse af en pulje til at udbygge produktionen af grøn biogas, og så indeholdt aftalen også en pulje på 500 millioner kroner, der skal fremme grøn mobilitet og transport.

Ifølge Finansministeriet er hovedpunkterne i aftalen:

  • Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2.400 MW frem mod 2030.
  • Der afsættes 4,2 milliarder kroner til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm billigst.
  • Der afsættes penge til oprettelsen af en pulje på over fire milliarder kroner til at udbygge produktionen af grøn biogas. En andel af pengene reserveres til økologisk biogas.
  • Parterne afsætter en halv milliard kroner årligt i perioden 2021-2014 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispareindsats. Henvendt primært mod erhverv.
  • Parterne afsætter derudover en reserve på 400 millioner kroner i 2025 og 500 millioner kroner årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af vedvarende energi.
  • Lempelser af afgifter på el og elvarme på to milliarder kroner i 2025 (eksklusiv moms).
  • Der afsættes en pulje til grøn transport på 500 millioner kroner i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport.
  • Der bliver også afsat penge til energi- og klimaforskningen – med et mål på en milliard kroner i 2024.
  • Derudover afsættes der et ikke nærmere specificeret beløb til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten, fremme overskudsvarme og eksporten af energiteknologier.
  • Desuden besluttede parterne at tilslutte sig det internationale initiativ om at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030.

Se hele energiaftalen her

Forrige artikel Ny energiaftale rykker nærmere Ny energiaftale rykker nærmere Næste artikel Lars Aagaard: Nu skal vi lokke elforbrugende industri til Danmark Lars Aagaard: Nu skal vi lokke elforbrugende industri til Danmark
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Klimaskurken Danmark

    Samtidig med den højt profilerede energiaftale som ikke er ambitiøs nok til at opfylde Paris aftalens mål, har Energistyrelsen for 5 dage siden åbnet for den 8 udbudsrunde af olie og gas licenser i Nordsøen. Det er i klar modstrid med at 80 % af alle de i forvejen kendte reserver skal blive i jorden hvis temperaturstigningen skal holdes under det niveau som blev aftalt i Paris.
    Læg dertil at myndighederne og selskaberne stadig ikke har fundet en forsvarlig løsning på alt det lavradioaktive Norm affald som kommer fra boringerne. Nu vil selskaberne presse yderligere på for at få lov til at pumpe affaldet ned i undergrunden igen.
    Samtidig er det sandsynligt at Total vil byde ind på det store Svane gasfelt hvor der ifølge tidligere artikler fra Energiwatch vil blive slækket på kravene om sikkerhedsstillelse i forbindelse med de risikable dybe boringer under højt tryk.
    Sidst men ikke mindst er overvågning og kontrol med den reelle belastning af havmiljøet med kemikalier og olierester fra boringerne ikke troværdig hvilket gentagne afsløringer i pressen har vist.
    Det er på tide at politikkerne tager ansvar for en forsvarlig nedlukning af produktionen i Nordsøen . De må som et første skridt stoppe alle nye licenser til olie og gasudvinding i Nordsøen på linje med det forbud som energiministeren tidligere har givet for fastlandet og de indre farvande.

Regeringen vil gerne tælle private midler med i klimafinansieringen

Regeringen vil gerne tælle private midler med i klimafinansieringen

COP24: Reglerne skal være klare, men private midler skal tælle med i klimafinansieringen til ulandene, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Bare det ikke er talgymnastik, lyder det fra ngo i Katowice, hvor forhandlingerne mellem rige og fattige lande spidser til.