Debat

Træ i Byggeriet: Hvorfor stilles stål og beton bedre end bæredygtige byggematerialer?

Det er ikke acceptabelt, at byggematerialer i træ bliver stillet ringere end producenter af materialer med en langt værre klima- og miljøprofil. Det kan regeringen rette op på i den grønne skattereform, skriver Martin Tholstrup.

Regeringen har, trods høje klimaambitioner, fortsat ikke trukket den nødvendige streg i sandet og sikret, at træ som byggemateriale har mulighed for at konkurrere på lige vilkår, skriver Martin Tholstrup.
Regeringen har, trods høje klimaambitioner, fortsat ikke trukket den nødvendige streg i sandet og sikret, at træ som byggemateriale har mulighed for at konkurrere på lige vilkår, skriver Martin Tholstrup.Foto: Pressefoto/Træ i Byggeriet
Martin Tholstrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Over de seneste år er der sket en markant forøgelse af de politiske ambitioner om en bæredygtig omstilling af samfundet.

Det er en udvikling, som vi i foreningen Træ i Byggeriet bakker fuldt op om og støtter helhjertet. Vi er faktisk af den overbevisning, at den nuværende regering er den grønneste og mest ambitiøse på bygge- og anlægsområdet nogensinde.

Men der er fortsat alvorlige huller i osten, som ikke alene regeringens ministre,men også støttepartiernes stærke, grønne ordførere og ikke mindst embedsværket, der sidder i maskinrummet, bør være opmærksomme på.

Der skal ikke gives rabatter til sorte industrier i den grønne skattereform

Martin Tholstrup
Formand, Træ i Byggeriet

For hvorfor bliver træ ikke behandlet på samme måde som eksempelvis stål og beton i byggeriet?

Man kunne sagtens argumentere for, at træmaterialer skulle have positiv særbehandling for at fremme forbruget af disse materialer under hensyn til klima og miljø. Men det beder vi ikke om.

Det eneste, vi beder om, er, i al ydmyghed, at byggematerialer i træ bliver behandlet på niveau med materialer som stål, glas og beton.

Tre ønsker til den grønne skattereform

Vi ønsker ikke særbehandling, men vi vil heller ikke acceptere at blive stillet ringere end producenter af materialer med en langt værre klima- og miljøprofil end materialer af træ. Derfor har vi en kort og præcis ønskeliste til regeringen i forbindelse med den grønne skattereform.

For det første skal beskatningen af udledningen være ens for alle, og der skal ikke gives rabatter til sorte industrier i den grønne skattereform. I foreningen ser vi ingen grund til at frygte CO2-lækage og tab af arbejdspladser, for vækst hos de bæredygtige producenter vil vokse tilsvarende.

For det andet skal myndighedskrav til materialer være lige, og der skal indføres samme brandkrav og det samme sikkerhedsniveau uanset, hvad byggematerialer laves af. Som det er lige nu, skal eksempelvis bærende bygningsdele i tre til fire etagers træhuse bevare bæreevnen i 120 minutter, mens tilsvarende bygningsdele i stål og beton må kollapse efter 60 minutter.

Læs også

Sidst, men ikke mindst ønsker vi, at der i fremtiden kommer større inddragelse og dialog med den bæredygtige del af byggebranchen. I foreningen bidrager vi gerne med input til regeringen og folketingets arbejde med at fremme bæredygtighed, så inviter os ind og brug den omfattende erfaring og viden, der allerede eksisterer i dag. Vi er klar.

En byggebranche i stagnation

Det er tre ønsker, som står højt på ønskelisten til regeringen – og desværre også en fortælling om virkeligheden for en byggebranche i stagnation.

Regeringen har, trods høje klimaambitioner, fortsat ikke trukket den nødvendige streg i sandet og sikret, at træ som byggemateriale, der ellers har en dokumenteret gavnlig effekt for miljøet, har mulighed for at konkurrere på lige vilkår, nøjagtig som vi ser hos vores nordiske naboer.

Byggebranchen står ifølge FN’s Miljøorganisation for næsten 40 procent af de samlede CO2-udledninger globalt, og hvis vi Danmark skal bidrage til at nedbringe det tal, så anbefaler vi, at ovenstående tre punkter bliver prioriteret på næste dagsorden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Tholstrup

Direktør, Taasinge Elementer
Tømrersvend (1998), byggetekniker (BTH Odense 2001)

0:000:00