K-kandidat: Politisk tøven er den største klimaudfordring

DEBAT: Klimapolitik risikerer at blive tom snak uden handling, skriver folketingskandidat Katarina Ammitzbøll (K) og fremsætter fem punkter, der blandt andet inkluderer et nationalt mål for CO2-udslip i store sektorer.

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Folketingskandidat, Frederiksberg og Københavns Storkreds

Virksomheder reorganiserer og skaber nye produkter, når de presses af markedet. Politikere handler derimod oftest først, når problemerne er opstået. Der er stemmer i at vise, at man kan løse et problem eller en krise.

Problemet med klimaforandringer og miljøet er, at der er ikke er nok smerte til for alvor at indse det akutte behov for en omstilling eller for at igangsætte de politiske løsninger, der er tvingende nødvendige. Endnu er hverken rød eller blå blok kommet med en sammenhængende og overbevisende grøn plan.

Ingen tør tage fat
Borgerne er blevet utålmodige og har stillet krav om en klimalov. En lov, som er vigtig, men som ikke alene kan skabe den nødvendige grønne omstilling. Der tøves, fordi alt har konsekvenser. Ingen tør rigtig tage fat på at lave de nødvendige ændringer, af frygt for at det rammer vores velfærd. I stedet laves der små justeringer på sundhed, pension og ‘design-politik’ baseret på valgbarometre og vælgeranalyser. Det må høre op!

Den grønne omstilling og vores indsats for at bremse klimaforandringer går meget langsomt og faktisk baglæns. Vores samlede danske CO2-udslip er vokset. Det er på trods af, at FN's internationale klimapanel i oktober 2018 konkluderede, at den globale opvarmning sker hurtigere end forventet.

Klimaforandringerne har allerede givet udslag i mere ekstremt vejr med storme, kraftigere regn og tørke, der også bekræftes af vores eget DMI. Antallet er vilde dyr på globalt plan er mere end halveret på blot 40 år. Herhjemme er cirka tre millioner sangfugle væk.

Nu forsvinder insekter og naturområder, vores biodiversitet, med en sådan fart, at vi har kun to år til at handle på. FN understreger, at det er absolut afgørende, at landene tager affære nu.  

Dyster fremtid
Sidste år begyndte CO2-udslippet at stige globalt og overhalede dermed indsatserne for at reducere CO2. Forskere forudser en stigning på hele 2,7 procent fra den fossile energisektor og industrien. Den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, offentliggjort i oktober, fastslog, at de globale CO2-udledninger skal være halveret i 2030, hvis der stadig skal være en rimelig chance for at bremse opvarmningen ved Paris-målet 1,5 grader.

Temperaturstigninger kan få verdenshavene til at stige med måske 100 centimeter i 2050. Hvis havet omkring vores mange kystbyer for eksempel København, Aarhus, Svendborg, Helsingør, Ribe og Esbjerg stiger med 30 centimeter allerede om 10 år, kan vi godt gå i gang med at bygge diger nu eller sige farvel til store bydele.

Det er desværre for sent at stoppe, at indlandsisen og Arktis smelter. Ved en stigning på 2 grader vil cirka 350 millioner mennesker blive udsat for dødbringende varme, som vil udløse global massemigration. Infrastruktur vil blive ødelagt og koste milliarder af kroner. Mangel på vand og mad vil øge geopolitiske globale spændinger og risikoen for konflikter. Man skulle tro, at det var nok 'smerte' til at udløse politisk handlen.

Uanede muligheder med teknologi
Vi kommer ikke til at blive CO2-fri, men der er uanede muligheder for at reducere CO2. Det er derfor højst kritisabelt, at Danmarks CO2-forbrug er steget i 2018 og ligger i toppen af EU-lande med højest CO2.

Transportsektoren alene står for knap 30 procent af Danmarks CO2-udslip, der forventes at stige, og det er uden beregning af international fly-, skibs- og anden transport. Ifølge energiselskabet Ørsted har havvind-energi i Nordsø-regionen potentialet til årligt at levere dobbelt så meget strøm som samtlige af Europas kulkraftværker i dag er i stand til.

I Tyskland har man opfundet en metode til at lagre vedvarende energi ved brug af brugte batterier fra elbiler. På Syddansk Universitet har en gruppe forskere udviklet en metode til at lave grønt brændstof 'e-fuel' af biogas ved at tilføre brint og skabe ren metan. Det koster cirka kroner 150 per dansker. Det kræver investeringer, og at der tænkes på tværs af sektorer og forskning, som skal fremmes af politiske mål og handling. Faktisk er investeringer i vedvarende energi faldet, som afslører alt for svage rammevilkår til at fremme grønne projekter.

El-biler er et godt eksempel på dårlig politisk håndtering af grøn omstilling. Vi har kun 11.000 elbiler i Danmark, og markedet er aldrig kommet i gang. I løbet af 20 år blev rammevilkårene for elbiler ændret 12 gange, og derfor tør hverken bilimportører eller kunder investere i en elbil. 

For at fremme grøn transport kan der med det samme sættes elektrificeringsmål for al offentlig transport, halvere billetprisen og sætte begrænsninger for tung transport i de store byer.

Klima må ikke blive et modeord
Vi har to vigtige valg foran os. Folketings- og europaparlamentsvalg og for begge valg er klima og miljø højt på dagsordenen for borgerne. Men vi skal passe på, at klima ikke bare bliver et modeord og en slidt politisk kliché.

Jeg vil foreslå, at der:

1. Udarbejdes en politisk vision med langsigtede mål til 2050 og en national handlingsplan

2. Sættes nationalt bindende klimamål for halvering af CO2 inden 2030 inden for alle store sektorer: Transport, landbrug, byggeri, mode og medicinalbranchen. Den offentlige sektor skal også have bindende klimamål

3. Etableres en grønt forsknings- og virksomhedsplatform, hvor iværksættere og virksomheder kan få ekspertise fra forskningen til at udvikle grønne skalér-bare erhvervs-projekter og samarbejde med investorer

4. Sættes FN's verdensmål og miljøet på skoleskemaet, ligesom de skal indgå som fag i relevante uddannelser. Økonomer, ingeniører, designere, landbrugs- og business-studerende og alle i bygge- og transportbranchen skal forstå de grønne og sociale konsekvenser af produktion og indkøb af varer

5. Laves borgeroplysningskampagner, som er nødvendige for at stoppe overforbrug og køb-og-smid-væk-kultur. Vi smider cirka 1/3 af al mad ud i skraldebøtten, køber cirka 400.000 varer om måneden fra Kina, og 70 procent af tøjet i vores klædeskabe bruges ikke. Forleden passerede vi Planet Day 23. april. Herefter bruger vi ressourcer, som ikke er der. 

Det holder ikke. Jeg vil arbejde for, at grøn passiv politik ændres til grøn politisk aktion.

Forrige artikel Mette Bock: Forskning skal erstatte letsindige idéer om kødafgifter og dyre flyrejser Mette Bock: Forskning skal erstatte letsindige idéer om kødafgifter og dyre flyrejser Næste artikel Ole Birk Olesen: Det er en misforståelse, at biltrafik ikke kan forenes med klimaet Ole Birk Olesen: Det er en misforståelse, at biltrafik ikke kan forenes med klimaet
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel udvikling af ny teknologi - og disrespekten over for alle der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggene konsekvenser.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, dyrtidsportioner, afgiftsnedsættelser, tilskudsordninger, feriegodtgørelser, skattelettelser, arbejdstidsnedsættelser, gylden håndtryk, uansvarlige valgløfter, naive vælgere, grønne omstillinger, cirkulære økonomier, miljøteknologier og sociale retfærdigheder med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, klimaet, folkesundheden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.