Kommissær om ny grøn finansieringsplan: ”Vi leverer klimakontanter for at undgå klimanedbrud”
PENGE: 7,5 billioner kroner skal der ifølge en investeringsplan fra EU-Kommissionen til, hvis EU skal blive klimaneutral i 2050. Det inkluderer blandt andet en fond for retfærdig omstilling, men ifølge Tænketanken Europa får fonden Østeuropa til at føle, at "de bider i egen hale".
Freja Søgaard
JournalistI december blev Europa-Kommissionens såkaldte grønne aftale præsenteret.
Tirsdag kom der så en afgørende opfølgning.
Nemlig finansieringsgrundlaget for den grønne aftale eller ”den europæiske klimapagt”, som den også kaldes.
Og det er ikke småbeløb, der skal til, hvis EU skal blive klimaneutral i 2050, som aftalen lægger op til.
En del af den europæiske grønne pagts investeringsplan er den såkaldte "mekanisme for en retfærdig omstilling".
Mekanismen skal sikre, at omstillingen til en klimaneutral økonomi sker på en retfærdig måde. Mekanismen yder målrettet støtte til at mobilisere mindst 100 milliarder euro i løbet af perioden 2021-2027 i de mest berørte regioner for at afbøde den socioøkonomiske virkning af omstillingen.
Mekanismen har tre væsentlige finansieringskilder:
- en fond for retfærdig omstilling, som vil modtage 7,5 milliarder euro i nye EU-midler ud over midlerne i Kommissionens forslag til det næste langsigtede EU-budget. For at udnytte deres andel af fondens midler skal medlemsstaterne i samråd med Kommissionen udpege de støtteberettigede områder ved hjælp af særlige områdeplaner for en retfærdig omstilling. Fonden vil for eksempel støtte investeringer i overgangen til ren energi og støtte arbejdstagere i at udvikle færdigheder og kompetencer til fremtidens arbejdsmarked
- en særlig ordning for en retfærdig omstilling under InvestEU til mobilisering af investeringer på op til 45 milliarder euro. Målet er at tiltrække private investeringer, herunder inden for bæredygtig energi og transport, som vil komme de pågældende regioner til gode og hjælpe deres økonomier med at finde nye kilder til vækst.
- en lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den offentlige sektor med støtte fra EU's budget til mobilisering af investeringer på mellem 25 og 30 milliarder euro. Den vil blive brugt til lån til den offentlige sektor, for eksempel til investeringer i fjernvarmenettet og renovering af bygninger.
7,5 billioner kroner skal ifølge Kommissionens finansieringsgrundlag ”mobiliseres” i bæredygtige investeringer i løbet af det næste årti.
Netop ordet mobilisere er et nøgleord i denne sammenhæng. Størstedelen af den store pengesum skal nemlig ikke findes i EU’s egen pengekasse, men gennem private og offentlige investorer.
Flere af landene, for eksempel Polen og Rumænien, føler lidt, at de skal spise deres egen hale
Lykke Friis
Direktør i Tænketanken Europa
Alle elementer er på bordet
Den grønne pagts finansieringsgrundlag hænger desuden uløseligt sammen med EU’s næste langsigtede budget.
Og netop det samspil lagde kommissæren for budget og administration, Johannes Hahn, særlig vægt på, da han tirsdag præsenterede finansieringsplanen ved et pressemøde i Strasbourg.
”Mekanismen for en retfærdig omstilling er et vigtigt skridt frem mod en aftale for FFR’en (den flerårige finansielle ramme, EU’s langsigtede budget, red.), fordi den hjælper de medlemslande, der stadig er afhængige af kul, men den samtidig forener alle medlemslande bag det fælles ambitiøse klimamål,” sagde han og opfordrede folk til at huske, at hverken forurening eller økonomiske aktiviteter begrænses af landegrænser, før han igen vendte sit fokus mod budgettet.
