Kritik: Finanslov er giftig cocktail for grøn førerposition

FINANSLOV: Danmarks position som førende energi-nation er på spil i finanslovforhandlingerne, advarer topforsker. DTU og Dansk Energi frygter konsekvenser af grønne forskningsbesparelser. Venstre tror ikke, at førerposition kommer i fare.

De danske energierhverv er i international topklasse, men den position er i fare på grund af regeringens kurs, lyder kritikken fra en anerkendt energiforsker. <br>
De danske energierhverv er i international topklasse, men den position er i fare på grund af regeringens kurs, lyder kritikken fra en anerkendt energiforsker.
Foto: Colourbox
Mads BangMorten Øyen

Hver for sig kunne besparelserne på energiområdet måske gennemføres uden at ødelægge det samlede billede. Men samlet vil regeringens forslag til finanslov få meget alvorlige konsekvenser for den danske energisektor. Sådan lyder advarslen fra en af Danmarks førende energiforskere. Samtidig angriber Dansk Energi og DTU besparelserne for at ville svække dansk eksport.

En af Danmarks førende energiforskere, professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, er stærkt bekymret for effekten af regeringens samlede finanslovforslag for den danske energibranche.

Han peger på tre områder, som danner den farlige cocktail:

For det første besparelser på enkeltinitiativer som varmepumper, elbiler og andre demonstrationsanlæg, for det andet de slækkede energimål, danske energivirksomheder skal løbe efter og bliver bedre ved hjælp af. For det tredje den forskning, innovation og uddannelse på universiteterne, som skal løfte teknologiniveauet, og som i dag sammen med virksomhederne skaber stor eksport af teknik og viden.

Det er virkelig alarmerende. Hvis det her er ambitionsniveauet, så vil vi ikke kunne bevare vores førerposition på energiområdet.

Brian Vad Mathiesen
Professor, Aalborg Universitet

”Det er virkelig alarmerende. Hvis det her er ambitionsniveauet, så vil vi ikke kunne bevare vores førerposition på energiområdet,” siger Brian Vad Mathiesen.

Han vurderer, at Danmark har mange virksomheder, der i dag er foran, blandt andet takket være samarbejdet mellem forskere og erhvervsliv og ambitiøse energimål. Men når Danmark sparer, og andre lande samtidig satser mere på energiområdet, så er den danske position på et stort marked i fare.

”I Tyskland og Kina løber de enormt stærkt nu, for det er et internationalt, globalt marked, hvor der sker en masse,” siger professoren, som mener, at kursen skal ændres, hvis Danmark vil gøre sig gældende og høste nogle af de valutaindtægter og job, det kan give.

Større end forskningsmidler
Brian Vad Mathiesen forklarer, at besparelserne på EUDP og Innovationsfonden vil ramme umiddelbart i form af færre forskere og færre investeringer på tværs af industri og forskningsinstitutioner.

Men selv om han mener, at besparelserne vil være ødelæggende for opbygningen af solide forskningsmiljøer, så er det ikke hans primære anke. Han mener, den samlede effekt af regeringens finanslov overskygger besparelserne på forskningsområdet alene.

0:000:00