Lækket EU-klimaudspil varsler hundeslagsmål

EU: EU-Kommissionens kommende klimaplan overser de problemer, den grønne omstilling står overfor lige nu, mener aktører. Svært at se, det kan blive mere ambitiøst, siger parlamentarikere.
Det bliver svært for klimakommissær Connie Hedegaard at få sin kommende klimaplan igennem i parlamentet, lyder vurderingen fra to parlamentarikere.
Det bliver svært for klimakommissær Connie Hedegaard at få sin kommende klimaplan igennem i parlamentet, lyder vurderingen fra to parlamentarikere.Foto: EU-Kommissionen
Michael HjøllundMorten Øyen
EU-Kommissionen vil i foråret præsentere sine klima- og energimål for 2030. Et lækket udkast får dog allerede nu kritik for ikke at være ambitiøst nok og ikke levere konkrete løsninger på de problemer, den grønne omstilling står over for i dag.

Udover at ville reducere CO2-udslippet med 40 procent i forhold til 1990-niveauet i 2030, skal EU ifølge udspillet have en ambition om 30 procent vedvarende energi i 2030. Men det er ikke nok, mener Greenpeace.

"Vi synes ikke, at udspillet er ambitiøst nok, især ikke med hensyn til vedvarende energi og energieffektivisering," siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace.

Organisationen ønsker målet hævet til 45 procent vedvarende energi i 2030 samt et bindende mål for energieffektivisering - hvilket er helt fraværende i Kommissionens udspil.

Hos Dansk Energi er EU-chef Ulrich Bang heller ikke imponeret over ambitionsniveauet. Mere end noget andet savner han, at EU-Kommissionen gør noget for at rette op de aktuelle problemer med det hårdtprøvede CO2-kvotesystem.

Jeg er bange for, at det får en grim modtagelse i Europa-Parlamentet. Der er mange stærke stemmer i Europa, som er imod klimatiltag lige nu. Og derfor tror jeg desværre, at vi risikerer at få et splittet Parlament.

Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

"EU-Kommissionen satser på mere af det samme uden at adressere de reelle problemer, som er i dag," siger Ulrich Bang.

Konkret mener han, at det er afgørende at sikre en mere stabil kvotepris. Det skal sikre et mere funktionsdygtigt kvotemarked, og kan for eksempel ske ved at sætte en bund for, hvor billigt kvoterne kan sælges, foreslår Dansk Energi.

Varsler hundeslagsmål
Dan Jørgensen (S) er enig med organisationen i, at de nye mål for 2030 ikke må skygge for de store udfordringer, som er allerede nu. Alligevel er han påpasselig med at pege fingre.

"Jeg vil ikke levere en sønderlemmende kritik, for det er svært nok at komme igennem med det, som det ligger. Så på den måde er det nok noget af det mest ambitiøse, man kan forestille sig kan komme igennem," siger Dan Jørgensen, som sidder i Europa-Parlamentets miljøudvalg.

Han peger på, at forslaget kan resultatere i et "hundslagsmål" i Parlamentet, og det er hans kollega i Europa-Parlamentets største gruppe, den konservative Bendt Bendtsen, enig i.

0:000:00