Langsigtet og bred energiaftale i sigte?

Det har været en hektisk sæson på energi- og klimaområdet, dog uden de store nye politiske tiltag. Vi venter alle på Klimakommisionens udspil i september, og så må vi se, om det giver basis for nye initiativer. Det er der nemlig i den grad brug for, hvis vi i Danmark ikke skal miste momentum på området.

Samtidig er det interessant, at vi ligesom på en række andre områder ser, at aktører på energi- og klimaområdet som Dansk Energi, IDA, Concito og andre i stor udstrækning er enige om de langsigtede mål og en stor del af midlerne, men at regeringen og politikerne på Christiansborg ikke er i stand til at levere de nødvendige politiske løsninger.

Før vi går på sommerferie og ta'r nogle uger i hængekøjen, vil jeg lige komme med nogle helt overordnede bud på, hvordan situationen ser ud på nogle af de områder, hvor der måske ikke helt er enighed.

Det langsigtede mål
Et CO2-neutralt samfund i 2050 vil betyde, at vi de kommende årtier skal have fokus på energibesparelser og energieffektivisering i alle sektorer og ikke kun på omstilling til vedvarende energi i vores energiforsyning.

For at nå de langsigtede mål skal vi hurtigst muligt have tilpasset vores energi- og miljøafgifter, så de her og nu understøtter målene. Det gælder ikke mindst på transportområdet, men f.eks. også på affald og på varme- og elområdet.

Jørgen Abildgaard
Direktør i Pöyry Management Consulting

Markant ændring af energiforbruget til opvarmning
Varmeforbruget i nybyggeri vil om 10 år alene være et spørgsmål om at sikre varmt vand dækket af vedvarende energi. I det eksisterende byggeri vil kravene til renovering i løbet af 10 - 20 år følge efter med krav om 0-energihuse. Med en årlig renovering af omkring 1 % af den eksisterende bygningsmasse, må vi allerede i 2050 forvente, at en meget stor del er 0-energihuse eller energiproducerende.

Transporten på nye brændsler
Vi er på vej væk fra et benzinregime. Vi vil i fremtiden se forskellige brændsler, som i langt større grad vil bruges afhængig af hvilket kørselsformål, der skal opfyldes. På kort sigt vil 2G biofuels have store fordele, fordi infrastrukturen allerede er tilstede, og det kan udvikles af restprodukter fra landbrug og skovbrug. Det kan samtidig være med til at skabe større værdi i værdikæden i disse sektorer. Vi vil også se biogas i transportsektoren. Elbiler vil gradvis komme ind på markedet i takt med at hele infrastrukturen og styringen kommer på plads og batterierne og bilerne bliver videreudviklet. På sigt vil brint komme på markedet. Hvad der sker efter 2030 er utroligt svært at vurdere, fordi nye teknologier kommer på banen.

Hvordan ser vores energiforsyning ud?
I takt med at energiforbruget til vores bygninger falder vil vores forsyningssystem forandre sig. Vores store kollektive el- og varmesystemer vil få mindre og mindre betydning, og vi vil i langt højere grad blive afhængige af lokale og decentrale anlæg baseret på vedvarende energi. Vind vil med årene blive en meget markant kilde til elproduktion, bakket op af de biomasseressourcer vi har rådighed over. Biomasse vil med tiden blive en knap ressource, og prismæssigt få en global pris, som er knyttet til prisen på fossile brændsler. Der er ikke uanede mængder af biomasse. Det giver plads til varmepumper i de decentrale anlæg. Naturgas vil derudover blive det vigtigste overgangsbrændsel i stedet for kul.

Vores afgifter har behov for et eftersyn
For at nå de langsigtede mål skal vi hurtigst muligt have tilpasset vores energi- og miljøafgifter, så de her og nu understøtter målene. Det gælder ikke mindst på transportområdet, men f.eks. også på affald og på varme- og elområdet.

Kan vi nå til enighed om disse punkter, er der god grund til at tro på, at der i Folketingssamlingen 2010 - 2011 kan opnås bred enighed om en langsigtet aftale for udviklingen på energi- og miljøområdet.