Naturorganisation: Planeten står ved en skillevej

DEBAT: Det er nu eller aldrig, hvis vi skal rette op på naturens forfald. Både politikere, fagfolk og helt almindelige borgere må gå sammen i en fælles global indsats, skriver tre IUCN-repræsentanter.

Af Mark Desholm
Afdelingschef i Dansk Ornitologisk Forening, 

Ann-Katrine Garn
Zoolog ved Københavns Zoo og formand for den danske IUCN Nationalkomite

og Jan Woolhead
World Commission of Protected Areas, IUCN

Det er efterhånden gået op for de fleste danskere, at vi befinder os på dørtæskelen til både en klima-, miljø- og naturkrise på vores planet. 

Temperaturen, vandstanden i havene, mængden af plastik i vores marine fødevarer, antallet af udryddelsestruede arter og fødevareproduktionen stiger og stiger, og det skaber store udfordringer for naturen og for os mennesker, der lever i og af naturen. 

Heldigvis findes der tusinder af fagfolk og idealister spredt over vores skønne planet, der dagligt knokler for at finde og igangsætte løsninger på jordens udfordringer. 

Et manifest for naturen
Her i starten af september havde vi sat hinanden stævne midt i Stillehavet til verdens indtil nu største kongres omkring naturbevarelse, hvor et netværk af 10.000 statsledere, forskere og NGO’ere i 10 dage diskuterede og sammen udviklede en plan for de næste års globale indsats for naturen. 

Vi var tre danskere, der deltog i denne IUCN-verdenskongres på Hawaii. 

IUCN står for International Union for the Conservation of Nature og er en international naturbevarelses- og lobbyorganisation med fast observatørstatus i FN, ledet af den danske generalsekretær, Inger Andersen. 

Dette kæmpeevent blev henlagt til skønne og frodige Hawaii i håbet om, at Aloha-ånden kunne inspirere verdens førende inden for naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturen. Aloha betyder hej, tak og jeg elsker dig på det lokale sprog og rummer samtidig også en ærefrygt og kærlighed til alle mennesker og til vores fælles natur. 

Og så kunne Hawaii-øgruppen, med sin klimasårbarhed og udryddede endemiske dyrearter, minde deltagerne om de præsente kriser, vi var samlet for at finde løsninger på.

Resultatet af dagene på Hawaii var et fælles manifest med overskriften Planeten ved en skillevej. 

To veje at gå
Vi ved, at den er helt gal med hensyn til tab af naturens arter, den globale opvarmning og udnyttelsen af vores fælles naturressourcer. Vi kan alle se, at vi står ved en skillevej. 

Enten kan vi dreje den ene vej og lade planeten køre imod forfald, eller vi kan gå den anden vej i retning af en mere bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. 

Kongressen vedtog bred konsensus om at dreje den anden vej, ad naturens og menneskehedens vej. Det er nu eller aldrig. Vi ligger inde med langt hovedparten af den nødvendige viden, så der skal bare lægges en plan og skabes action nu!

Dette kræver dog omfattende politiske, økonomiske, kulturelle og teknologiske valg, som kan øge den generelle velfærd på en måde, der samtidig støtter og øger vores planets naturmæssige aktiver. 

Alle brikker skal i spil
Men for at lykkes med drejet imod en mere robust og sund natur og menneskehed kræves nye partnerskaber på tværs af planeten, mellem regeringer, NGO’er, naturbevarelsesfagfolk, videnskabsfolk, forbrugere, byplanlæggere, græsrødder, entreprenører, oprindelige folks organisationer og den finansielle verden. 

Alle parter holder hver deres vitale brik til det store puslespil, der illustrerer en verden, hvor naturen understøtter menneskehedens sunde udvikling. 

Dette er vores kollektive udfordring for de næste årtier, i den ægte Aloha-ånd, og som IUCN-kongressen indbyder verdenssamfundet til at påtage sig. Men det kan kun lykkes, hvis vi er sammen om udfordringen på globalt plan, og vores politikere og organisationer skal selvfølgelig være med. 

Men også hver enkelt dansker må beslutte sig for, hvilken vej de vil gå ud ad. Planeten har brug for din Aloha-ånd og din bæredygtige handlekraft – nu!

 

Forrige artikel Paneldebat: Fokus på klimaets 2025-plan Paneldebat: Fokus på klimaets 2025-plan Næste artikel SE-direktør: Sund fornuft at afgiftsbelægge biomasse SE-direktør: Sund fornuft at afgiftsbelægge biomasse