Nordiske ingeniører: Vi kan blive bedre til at lære af hinanden

DEBAT: I Norden er vi blandt verdens bedste til grøn omstilling. Men vi kan blive endnu bedre til at lære af og inspirere hinanden, skriver nordiske ingeniørformænd- og kvinder. 

Af Ulrika Lindstrand 
Forkvinde for Sverige Ingenjörer 
Trond Markussen 
Formand for NITO 
Páll Gíslason
Formand for VFÍ 
Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen IDA

De nordiske lande er blandt de bedste i verden, når det kommer til energisystemer og innovative tilgange til den grønne omstilling. Det får vi gang på gang slået fast, når vi nordiske ingeniører mødes i ANE, Association of Nordic Engineers, på tværs af grænser og debatterer løsningerne på nogle af verdens mest presserende udfordringer.

I 2017 kom 43 procent af elforbruget i Danmark fra vedvarende energi.

Hvor mange lande er i færd med at erstatte kulkraft og atomkraft med klimavenlige energiløsninger, har Norge allerede en næsten emissionsfri elproduktion med hele 98 procent af den vedvarende energi.

Sverige er en verdens førende indenfor ethanolforskning og biomasse, hvor 90 procent af bioenergi kommer fra skovbrugssektoren.

Takket være geotermiske kilder stammer 85 procent af den primære energiforsyning på Island fra hjemmemarkedsproducerede vedvarende energikilder.

Og Finland har for nylig sat en ambition om at blive førende inden for cirkulær økonomi inden 2030.

Tallene er væsentlige, fordi de illustrerer, hvordan vi sammen i Norden bør arbejde mere på tværs af landegrænser, når det kommer til at løse nogle af verdens store udfordringer: Hvordan vi i fremtiden får energi uden at tære på klodens råstoffer.

Lære af hinanden
Danmark har med regeringens klimaudspil netop sat mål om, at indregistrering af benzin- og dieselbiler bliver forbudt i 2030. Norge er førende inden for for elbiler og har et af de højeste antal elbiler per indbygger i verden. Og hvis vi i Danmark langt tidligere havde set mod Norge – som i årevis ikke har haft registreringsafgift og moms på elbiler samt gratis gennemkørsel ved byernes betalingsringe – så havde vi måske handlet hurtigere.

Vi kunne også drage væsentlige fordele ved at gøre energisektoren mere markedsorienteret og samarbejde bedre, når det kommer til energioverskud. Overgangen til en grønnere og mere bæredygtig økonomi på tværs af grænser vil også skabe fremtidens grønne job. Derfor skal vi blive langt bedre til at lære af hinandens teknologier.

Ingeniørernes rolle i denne grønne overgang er afgørende. Ved at fremme innovationsingeniører – ikke bare på nationalt plan, men i hele Norden – har vi mulighed for at skabe de teknologiske miljøer, der skal til for at stå sammen i overgangen til fossilfrie samfund og grønne økonomier.

Sammen i Norden
Alle lande former deres egne energi- og klimapolitikker, men vi mener, at vi sagtens kan blive bedre til at se over sund, Atlanten og nåleskov, når vi skal løse fremtidens energi- og klimaudfordringer.

”Forandring er min lyst,” skrev den norske dramatiker Henrik Ibsen i midten af 1800-tallet. Her 170 år senere kommer forandringen ikke af sig selv - den kommer af, at vi lader os inspirere af hinanden og tager ved lære. For sammen er vi stærkest.

Politikere i de nordiske lande skal i højere grad blive inspireret af hinanden, og på den måde kan vi sammen i Norden blive førende, og dem, andre lande spejder mod, når det kommer til vedvarende energi.

Forrige artikel Alternativist om elbiler: Lad os gøre som i Norge Alternativist om elbiler: Lad os gøre som i Norge Næste artikel Forskere: Skoven bruges bedst til biomasse – ikke som CO2-lager Forskere: Skoven bruges bedst til biomasse – ikke som CO2-lager
Analyse: Derfor vil ingen tage æren for højere ulandsbistand

Analyse: Derfor vil ingen tage æren for højere ulandsbistand

ANALYSE: Hvordan er det, der tidligere ville være blevet iscenesat som en kæmpe sejr til hele den røde blok, endt som en varm kartoffel, hvor ingen vil tage æren? Kampen om dansk klima- og ulandsbistand fortsætter ind i 2020.