Ny udviklingsminister ønsker mere realistisk fortælling om klimafinansiering

KRONER&ØRE: Når Danmark investerer en offentlig bistandskrone i grønne projekter i udviklingslande genererer det 1,5 krone fra private investorer, og den tidligere retorik har været for rosenrød. Sådan lød det fra udviklingsminister Rasmus Prehn (S) under torsdagens samråd.

I bedste udviklingsministerstil havde Rasmus Prehn fastgjort symbolet for verdensmålene på sit jakkesæt på torsdagens samråd. 
I bedste udviklingsministerstil havde Rasmus Prehn fastgjort symbolet for verdensmålene på sit jakkesæt på torsdagens samråd. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Christina Houlind

”Lad mig slå fast, at private investeringer ikke kan håndtere udfordringerne i udviklingslandene alene. Det har vi brug for en klar erkendelse af.”

Sådan lød det indledningsvis fra udviklingsminister Rasmus Prehn (S), da han torsdag var kaldt i samråd om finansiering af grøn omstilling i udviklingslande.

Det spørgsmål, han skulle besvare gik på, hvor mange private kroner, man kan få til at følge efter hver enkelt offentlig krone, når der skal laves investeringsprojekter med vindmøller, solenergi eller vandrensningsanlæg i udviklingslandene.  

Er det omkring femten kroner, eller er det 75 øre?

Lad mig slå fast, at private investeringer ikke kan håndtere udfordringerne i udviklingslandene alene. Det har vi brug for en klar erkendelse af.

Rasmus Prehn
Udviklingsminister (S)

”Måske har retorikken omkring den private finansiering været for rosenrød?” sagde ministeren, og fortalte, at de danske projekter i Klimainvesteringsfonden har sikret 1,5 krone fra det private, for hver gang der er investeret en krone fra det offentlige.

Minister: Private investeringer er ikke udeblevet
Ifølge Christian Juhl (EL),havde den tidligere regering en del højere forventninger til de private investorer. Han fremhævede flere gange, at den tidligere finansminister Kristian Jensen (V) under en tale havde erklæret, at man med hver offentlig krone kunne generere omkring femten til tyve kroner fra private investorer.

Men i april kom der en rapport, fra den britiske tænketank ODI, som såede kraftig tvivl om den udlægning. Ifølge rapporten var det nok nærmere 75 øre, når man talte om mellemindkomstlande og helt ned til 35 øre, når der var tale om de fattigste lande.

Ministeren anerkendte også på samrådet, at der er brug for at se problemet med at tiltrække private investorer til netop de fattigste lande.

”Det skal vi se, om vi kan gøre noget ved,” sagde han og fortsatte:

0:000:00