Ny vindmølleaftale er ikke nok: KL foreslår jordfordeling som redskab
VINDMØLLER: Den nye politiske vindmølleaftale er ikke tilstrækkelig i sig selv, hvis der skal etableres flere landvindmøller. Det mener KL, der ser yderligere muligheder i jordfordeling. DN afviser forslaget.
Andreas Arp
Journalist og redaktørRegeringen kunne tirsdag præsentere en ny aftale, der skal bane vejen for flere vindmøller og solcelleanlæg på land.
Men aftalen er ikke tilstrækkelig, hvis målet om en 70 procents reduktion i 2030 skal realiseres.
Det mener Kommunernes Landsforening, som derfor er klar til at forbedre rammerne for energiprojekterne på land ved hjælp af jordfordeling.
"KL indgår gerne – snarest – i politisk dialog om, hvordan vedvarende energi på land kan spille en betydelig rolle i regeringens klimaplaner. Der er behov for at tænke mere visionært og pragmatisk – blandt andet med nye energilandskaber i form af vindmøller, klimaskov og solceller," siger formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard, i en pressemeddelelse.
Da vi sammen med landbruget lancerede idéen om en jordfordelingsfond, var det ikke tanken, at den skulle bruges til energianlæg.
Morten Pedersen
Afdelingschef i Natur & Miljø, Danmarks Naturfredningsforening
I meddelelsen fremgår det, at fremtidige midler i en mulig grøn fondskonstruktion ifølge KL skal kunne målrettes en "flersidig tilgang til jordfordeling," der kan sikre CO2-reduktioner ved hjælp af blandt andet vindmøller på land.
DN: Forkert prioritering
KL-forslaget møder umiddelbart ikke opbakning i Danmarks Naturfredningsforening.
Afdelingschef i Natur & Miljø, Morten Pedersen, understreger, at DN er "varm fortaler" for flere vindmøller – "helst på havet, men også gerne på land" – og at det er nødvendigt med mere vedvarende energi for at nå regeringens klimamål.
Men hvis det besluttes at etablere en klimafond med jordfordeling i fokus, bør nye vindmøller og solcelleanlæg ikke prioriteres, mener han.
