Nye dokumentationskrav på varmepumper

KORT NYT: Nye krav om dokumentation på varmepumper træder i kraft fra april. De nye dokumentationskrav skal sikre boligejerne mere energieffektivitet.
Fra 1. april 2014 vil nye dokumentationskrav træde i kraft for de varmepumper, som energiselskaber yder tilskud til.

Kravene har til formål at sikre, at boligejernes forventninger og varmepumpernes effektivitet og ydelse er i bedre overensstemmelse.

Kravenes indførelse betyder endvidere, at energiselskaberne kun vil yde tilskud til at installere varmepumper, som er blevet uafhængigt testet.

De nye dokumentationskrav gennemføres på baggrund af deres indførelse i Standardværdikataloget 1. januar 2014. Standardværdikataloget indeholder alle gældende standardværdier, fastlagt med det formål at gøre det nemmere at opgøre energibesparelser.

Da der i for vejen findes testede og dokumenterede varmepumper på det danske marked, vil langt de fleste boligejere ikke selv skulle fremskaffe dokumentation på varmepumperne.

Energitilsynet har i samarbejde med branchen opført en varmepumpeliste, hvor udvalget af varmepumper kan sammenlignes.

0:000:00