Overblik: Her er hovedkonklusionerne i den nye klimarapport fra FN

Det er de befolkninger, der i forvejen er mest udsatte, som vil blive hårdest ramt af klimaforandringer.

Sådan lyder konklusionen i anden del af FN's store klimarapport, som er den sjette af slagsen.

Mens det vurderes, at omkring 3,5 milliarder mennesker er "yderst sårbare" over for klimaforandringer, fremgår det også, at op med 14 procent af alle arter kan risikere at uddø, hvis den globale opvarmning stiger med mere end 1,5 grader.

I den anden delrapport er der særligt fokus på de samfundsmæssige konsekvenser ved klimaforandringerne, og de mulige effekter ved klimatilpasning.

Få et overblik over hovedkonklusionerne i rapporten her.

 Klimaforandringernes effekt for biodiversitet og samfund:

• Menneskeskabte klimaforandringer har medført udbredte og skadelige indvirkninger på både natur og befolkning med mere ekstremt vejr, end hvad der er naturligt. På tværs af regioner er det de mest skrøbelige befolkninger og økosystemer, der bliver hårdest ramt.
• Omkring 3,3 til 3,6 milliarder mennesker lever steder, hvor de er yderst sårbare overfor klimaforandringer.
• Op mod 14 procent af alle arter på land kan risikere at uddø, hvis den globale opvarmning overstiger 1,5 grader.
• Hvis den globale opvarmning stiger med 1,5 grader inden for den nærmeste fremtid, vil det skabe en øget risici for at klimatrusler vil ramme både mennesker og økosystemer. Indsatser, der begrænser den globale opvarmning til omkring 1,5 grader vil reducere mængden af tab og skader forbundet med klimaforandringer, men det kan ikke fjerne dem alle.
• Effekterne af klimaforandringer bliver mere komplekse og sværere at kontrollere.
• Hvis den globale opvarmning stiger med mere end 1,5 grader inden for de kommende årtier, så vil flere samfund og økosystemer stå overfor yderligere klimamæssige udfordringer sammenlignet med, hvis den globale opvarmning forbliver under 1,5 grader.

Klimatilpasning og dets fordele:

• Der er observeret en udvikling i arbejdet med klimatilpasning tværs over sektorer og regioner, hvilket medfører en række positive effekter. Mange af de nuværende initiativer prioriterer dog omgående klimatilpasning nu og her, hvilket reducerer muligheden for mere langsigtede klimaindsatser.
• Den mulige menneskelige klimatilpasning har mange steder nået sin grænse for nu, men kan øges ved at justere på en række økonomiske, institutionelle og politiske begrænsninger. 
• Gode grundforudsætninger er afgørende for at implementere, accelerere og vedligeholde klimatilpasning blandt befolkninger og økosystemer. Det kræver politisk engagement, de rette institutionelle rammer og politikker med klare mål og prioriteter.

Udvikling i modstandsdygtighed over for klimaforandringer:

• Verden over er der mere brug for drastisk handling for at sikre modstandsdygtighed over for klimaforandringer, end man tidligere har vurderet i FN's forhenværende klimarapport.
• Modstandsdygtigheden over for klimaforandringer styrkes, når regeringer, civilsamfundet og den private sektor prioriterer prioriterer det på alle niveauer og over både kort og lang tid.
• Beskyttelse af biodiversitet og økosystemer er fundamental for at udvikle modstandsdygtigheden over for klimaforandringer. Analyser viser, at hvis man skal sikre modstandsdygtigheden for biodiversitet og økosystemer på et globalt plan, så skal omkring 30 til 50 procent af jordens land- og vandarealer bevares.
• Man kan utvetydigt konkludere, at klimaforandringer allerede har påvirket befolkninger og økosystemer rundt i verden. Samfundsmæssige valg og indsatser vil i de næste årtier afgøre i hvilken grad, at vi vil blive modstandsdygtige over for klimaforandringer. Håbet om at blive modstandsdygtig overfor klimaforandringer afhænger af, om mængden af drivhusgasser, der bliver udledt, kan skrues gevaldigt ned inden for de næste årtier.