Partier vil beholde kvoteannulleringer i værktøjskassen: Men beslutningen kan ikke udskydes

KVOTER: Det spidser til i forhandlingerne om klimaloven, hvor spørgsmålet om kvoteannulleringer er en af de store knaster. De, der taler for at beholde redskabet, argumenterer for, at det kan være et nyttigt middel i fremtiden. Men beslutningen skal træffes nu.

Danmark skal allerede inden årets udgang fortælle EU-Kommissionen, hvor mange CO2-kvoter vi vil annullere frem til 2030. 
Danmark skal allerede inden årets udgang fortælle EU-Kommissionen, hvor mange CO2-kvoter vi vil annullere frem til 2030. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Det er et af de helt store stridspunkter i de igangværende klimalovsforhandlinger, hvorvidt det fremover skal være muligt for staten at annullere EU-tildelte CO2-kvoter for at reducere drivhusgasudledningerne.

Argumentet fra blandt andre Venstre og Socialdemokratiet er, at det kan være et nyttigt redskab i fremtiden, selvom klimaeffekten er tvivlsom.

Men mekanismen fungerer dog ikke sådan, at man kan "gemme" redskabet til senere. Beslutningen skal allerede træffes, inden 2019 er omme.

"Annullering af CO2-kvoter under fleksibilitetsmekanismen er ikke en mulighed, som vi bare kan have i baglommen, hvis det skulle knibe med at nå klimamålene om nogle år," siger Peter Møllgaard, der er formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet, til Information.

Som Klimarådet også tidligere har fremhævet i et debatindlæg på Altinget, skal Danmark nemlig allerede inden 31. december i år beslutte, hvor mange kvoter vi vil annullere frem til 2030.

Danmark er samtidig forpligtet til at annullere de kvoter, der meldes ind, og antallet kan først justeres – men kun nedjusteres – i 2026.

To muligheder
At det forholder sig sådan, bekræftes også i et EU-notat til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget forud for et temamøde i udvalget torsdag om, hvorvidt kvoteannulleringerne har en klimaeffekt.

"EU-landene skal inden udgangen af 2019 give Kommissionen besked om, hvorvidt de vil bruge denne mulighed for at annullere ETS-kvoter som led i målopfyldelsen," står der blandt andet i notatet.

Den såkaldte "fleksibilitetsmekanisme" gælder for de sektorer, der ikke er en del af EU's kvotesystem. Herunder sektorer som landbrug, affald, transport og byggeri.

Dokumentation

Det skriver Klimarådet om kvoteannulleringer
I Klimarådets forslag til en ny klimalov indgår følgende formulering i afsnittet om, hvordan Danmark skal fastsætte sine klimamål:

"Målene bør opfyldes via reelle drivhusgasreduktioner i Danmark og bør derfor ikke opfyldes via eksempelvis kvoteannulleringer. Målopfyldelsen bør som udgangspunkt følge FN's opgørelsesmetoder.

Såfremt FN's opgørelsesmetode ikke kan garantere, at der er overensstemmelse mellem opgørelsen af drivhusgasudledninger og reelle drivhusgasudledninger, så bør man tilpasse opgørelsesmetoden. Dette kan for eksempel være tilfældet med biomasse: Hvis den ikke kan dokumenteres at være klimabæredygtig, så bør den heller ikke regnes som CO2-neutral i målopfyldelsen."

Kilde: Rammer for dansk klimapolitik – Input til en ny dansk klimalov med globalt udsyn.


0:000:00