Pia Olsen Dyhr: Regeringen er et tydeligt eksempel på Parisaftalens svagheder

DEBAT: Efter COP24 er den afgørende svaghed ved Parisaftalen fortsat, at den ikke forpligter det enkelte land til at gøre nok. Det er den borgerlige klimapolitik et bevis på, mener Pia Olsen Dyhr.  

Af Pia Olsen Dyhr (SF)
Partiformand og klimaordfører

Klimatopmødet i Polen – COP24 – levede op til forventningerne, men det var kun fordi forventningerne var beskedne. Der blev opnået enighed om den juridiske tolkning af Parisaftalen – uden at USA løb skrigende bort – og det var altid noget.

Men det ændrer ikke på den afgørende svaghed i den globale klimapolitik: At der sker alt, alt for lidt. Vi er på vej til langt over to graders temperaturstigning, og som bekendt skal vi meget gerne holde os under 1,5 grader.

Danmark sætter trist eksempel
Den afgørende svaghed ved Parisaftalen er, at den ikke forpligter det enkelte land til at gøre nok. Og det frister til ikke at gøre ret meget. Vi ser tydeligt mekanismen herhjemme, hvor regeringen har sat tempoet i den grønne omstilling markant ned og ikke engang har formuleret et reduktionsmål for 2030.

Selv den bindende opgave fra EU, at reducere klimaforureningen fra ikke-kvotesektoren med 39 procent, tager regeringen pinligt let på: Selv med omfattende bogholderikneb mangler der adskillige millioner tons CO2-reduktioner, før vi er sikre på at opfylde EU's krav.

Når regeringer ikke engang fremlægger politik for at nå bindende mål, er det svært at være optimistisk med hensyn til, at Parisaftalen når i mål. Det er måske utopi, men vi har brug for en global aftale med bindende mål og sanktioner, hvis vi skal gøre os håb om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader. Parisaftalen er bedre end ingenting, men langtfra god nok.

Unødvendigt snegletempo
Men selvfølgelig både kan og skal vi gøre meget mere herhjemme. Regeringen vil sænke hastigheden i den grønne omstilling til snegletempo og henviser til, at nu bliver det svært. Men hvor svært er det, når det kommer til stykket?

Med Energiaftalen fra juni viste vi, at der en afgørende forskel på borgerlig klimapolitik – hvor regeringen for eksempel spillede ud med én havvindmøllepark – og rød bloks klimapolitik – hvor vi kom op på tre styk og et mål om 100 procent grøn el i 2030. Der er stadig en del at gøre på energi, men de store klumper er transport og landbrug.

På transport har statsministeren en meget luftig vision om en million lav-emissionsbiler i 2030. Men det, hans regering faktisk har gjort, er at sænke registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler fire gange, mest på de mest energiforbrugende, mens den har indført registreringsafgift på elbiler. Det hænger jo ikke sammen. Og statsministeren er helt ude af stand til at forklare, hvordan hans mål skal nås.

Men selvfølgelig kan det nås – det kræver vilje til at gøre klimabelastende biler dyrere og holde prisen på elbiler nede. Det kræver så, at man prioriterer et klimaforureningsstop højere end skattestoppet. Og så langt vil statsministeren nok ikke gå – så hellere skidt med visionen.

Klimaformand blev upopulær
På landbrug har regeringen ikke engang en vision. Vennerne i landbruget skal for enhver pris ikke generes. Og prisen er høj, for alle eksperter fortæller, at de samfundsmæssigt billigste klimagevinster kan hentes netop i landbruget. Hvis man ikke vil det, bliver det dyrere for samfundet.

SF har fremlagt en helt konkret plan, der skærer 25 procent af landbrugets klimaforurening frem til 2030 – med en meget beskeden merudgift for landbruget. Afgørende elementer er at tage den mest klimabelastende jord ud af drift, plante skov og stille krav om, at al staldgylle skal forarbejdes og helst til biogas.

Men sørgeligt nok foretrækker regeringen at fyre budbringeren i form af Klimarådets dygtige formand, Peter Birch Sørensen, fremfor at lytte til budskabet. Sandheden er ilde hørt.


 

Forrige artikel Greenpeace: Vi skal hæve klimamålene – og det er ikke til forhandling Greenpeace: Vi skal hæve klimamålene – og det er ikke til forhandling Næste artikel SAS: Vi vil være et af verdens mest bæredygtige flyselskaber i 2030 SAS: Vi vil være et af verdens mest bæredygtige flyselskaber i 2030
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Energi.

    Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor politikerne vedblivende tror, at bare men stiller flere vindmøller op, så er alle problemer løst.
    Jeg mener at den eneste måde, hvorpå vi skal løse energibehovet er at tage kernekraft i med i planlægningen. (thorium)
    Jeg kan ikke se andet, end at thorium også vil kunne ses som en ren, grøn energiform. Det efterlader en ringe mængde affaldsstoffer, det kan genbruges og det er uanvendeligt i våben industrien.

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Hvis vi skal have råd til at stoppe med, at bruge fossile brændstoffer

    Jeg giver Pia Olsen Dyhr ret i
    At vi skal væk fra fossile brændsler.

    1. Det vil gavne klimaet
    2. minder bilos
    3. Økonomien.
    4. Vi kan bede de islamistiske totalitær regimer om at drikke deres egen olie.
    5. og ingen penge til våben og terrorister
    6. ingen gas fra Rusland
    Det kan kun gå for langsomt

    Hvis vi skal have råd til at stoppe med, at bruge fossile brændstoffer
    Har vi ikke råd til flere flygtninge og familiesammenføringer fra Mellemøsten
    Som når sandheden skal frem
    Som På nogen måde, ligner eller agere som reelle Flygtninge.

    De skaffer os også bare store problemer